SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om erstatning for et dokumenteret økonomisk tab, til ministeren for sundhed og forebyggelse.

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 9. januar 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 252 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra SophieLøhde (V).Spørgsmål nr. 252:’’Ministeren bedes oplyse, hvilke undtagelser der ”som udgangspunkt” er taleom, når ministeren for sundhed og forebyggelse i svar på spørgsmål nr. 401(SUU alm. del, folketingsåret 2011-2012), stillet den 29. februar 2012 og be-svaret den 19. november 2012, oplyser, at ”Erstatningsansvarsloven byggerpå det grundlæggende princip, at man som udgangspunkt kun får erstatningfor et dokumenteret økonomisk tab”.”Svar:Jeg vil gerne gentage fra mit svar på SUU spørgsmål 401, at der ikke er nogetså tragisk som at miste sit barn. Det er på alle måder uerstatteligt, og tabetkan ikke gøres op i penge. For mange forældre føles det derfor urimeligt, nåroverordnede juridiske principper er i konflikt med forældrenes behov for aner-kendelse af det tab, de har lidt.Når det er sagt, kan jeg oplyse, at dansk erstatningsret bygger på det princip,at der som hovedregel kun kan kræves erstatning for økonomisk skade. Godt-gørelse for ikke-økonomisk skade gives derimod alene i særlige tilfælde, hvorder findes at være et særligt behov herfor.Erstatningsansvarsloven indeholder nogle regler om godtgørelse for ikke-økonomisk skade.I forhold til forældre, der har mistet et barn som følge af behandling i sund-hedsvæsenet, kan nævnes erstatningsansvarslovens § 26 a, hvorefter den,der forsætligt eller ved grov uagtsomhed forvolder en andens død, kan pålæg-ges at betale en godtgørelse til efterlevende, der stod den afdøde særlig nær.Jeg har af Patientforsikringen fået oplyst, at bestemmelsen, så vidt Patientfor-sikringen er orienteret, aldrig har været anvendt i sager efter klage- og erstat-ningsloven. Dette skyldes flere forhold, men vel navnlig, at kravet om forsæteller grov uagtsomhed sjældent er opfyldt.