Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 8. januar 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 238 (alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix(EL).Spørgsmål nr. 238:’’Ministeren bedes redegøre for de gældende regler for tavshedspligt mellemden enkelte hjælper og den enkelte borger i respirationsbehandling i RegionHovedstaden, samt udtømmende angive hvilken type oplysninger om borge-ren som den enkelte hjælper må videregive, samt til hvem sådanne oplysnin-ger eventuelt må videregives.”Svar:Respirationsbehandling er lægeforbeholdt virksomhed. Det betyder, at respira-tionshjælpere – uanset udannelsesmæssig baggrund – handler på en lægesansvar og dermed er underlagt lægens tilsyn og instruktion.Der gælder ikke særlige regler for tavshedspligt i forbindelse med respirati-onsbehandling. En respirationshjælper er sundhedsperson i sundhedslovensforstand, og derfor gælder sundhedslovens regler om tavshedspligt, indhent-ning og videregivelse af helbredsoplysninger også for respirationshjælpere.Hertil kommer, at en respirationshjælper kan være såvel offentligt som privatansat og som følge heraf være underlagt andre bestemmelser om tavsheds-pligt. Endelig kan en respirationshjælper have en autorisation efter særlig lov-givning – og dermed have tavshedspligt efter anden lovgivning end sundheds-loven.Neden for følger som ønsket en udtømmende gennemgang af reglerne fortavshedspligt.Redegørelsen tager udgangspunkt i reglerne om tavshedspligt efter sundheds-loven og afsluttes af reglerne om tavshedspligt efter anden lovgivning.

1. Tavshedspligt efter sundhedsloven

Respirationshjælpere er enten selv autoriserede sundhedspersoner (fx syge-plejersker eller social- og sundhedassistenter) eller handler på en autoriseretsundhedspersons ansvar. De er dermed omfattet af sundhedslovens § 6 og ersundhedspersoner i sundhedslovens forstand.Dette gælder uanset, om den pågældende hjælper er offentligt eller privat an-sat og uanset, hvor i landet den konkrete respirationsbehandling måtte findested.

Sundhedslovens regler om tavshedspligt samt om videregivelse og indhent-ning af helbredsoplysninger m.v. er indeholdt i lovens kapitel 9:Det helt klare udgangspunkt er naturligvis, at patienten har krav på, at sund-hedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres er-hverv erfarer eller får formodning om angåendehelbredsforhold, øvrige rentprivate forhold og andre fortrolige oplysninger.Det følger af lovens § 40, stk. 1.Alle typer af oplysninger, som efter en konkret vurdering falder ind under den-ne bestemmelse, er således omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt.1.1. Videregivelse uden samtykke til behandlingsformålEfter sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 1-5, kan en sundhedsperson dog – udenpatientens samtykke – i enkelte særlige situationer videregive oplysninger tilandre sundhedspersoner i forbindelse med behandling af patienter. Det drejersig om følgende fem situationer:1)2)når det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, ogvideregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov,når videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat i syge-husvæsenet, til patientens alment praktiserende læge eller den praktiserende spe-ciallæge, der har henvist patienten til sygehusbehandling,videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat på privatejetsygehus, klinik m.v., til de i nr. 2 nævnte læger, når behandlingen er ydet efter af-tale med et regionsråd eller en kommunalbestyrelse i henhold til denne lovnår videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen in-teresse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke selvkan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre ellernår videregivelsen sker til patientens alment praktiserende læge fra en læge, dervirker som stedfortræder for denne.

Efter samme bestemmelses stk. 3 og 4 kan patienten frabede sig videregivel-se i de første tre situationer, ligesom det er den sundhedsperson, som er i be-siddelse af en fortrolig oplysning, som afgør, om videregivelse uden patient-samtykke i de fem nævnte situationer er berettiget.1.2. Videregivelse til andre formål end behandlingOgså til andre formål end behandling af patienter kan en sundhedsperson vi-deregive helbredsoplysninger m.v. om en patient uden dennes samtykke, jf.sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1-3. Udgangspunktet efter bestemmelsensstk. 1 er dog, at også denne form for videregivelse forudsætter samtykke frapatienten.Videregivelse efter § 43 kan efter formålet og de konkrete omstændighederske til myndigheder, organisationer, private personer m.fl.For det første kan sundhedspersonen videregive patientoplysninger udensamtykke, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, atoplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at være af væsentligbetydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling.

For det andet kan sundhedspersonen videregive patientoplysninger uden sam-tykke, når det er nødvendigt til berettiget varetagelse af en åbenbar almen in-teresse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller an-dre. Eksempelvis kan det efter omstændighederne være berettiget for sund-hedspersonen at videregive oplysninger til de pårørende om patientens hel-bredstilstand eller oplysninger om alvorligere kriminalitet til politi- og anklage-myndighed.For det tredje kan sundhedspersonen videregivelse patientoplysninger udensamtykke, når det er nødvendigt for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns-eller kontrolopgaver.Som ved videregivelse i forbindelse med behandling af patienter er det densundhedsperson, som er i besiddelse af en fortrolig oplysning, der afgør, omvideregivelse uden patientens samtykke i de tre nævnte situationer, er beretti-get, jf. sundhedslovens § 43, stk. 3.1.3. Videregivelse af oplysninger om afdøde patienter, til særlige formål samttil tredjelandeHerudover indeholder sundhedslovens § 45 en hjemmel for sundhedspersonertil at videregive oplysninger om afdøde patienters sygdomsforløb, dødsårsagog dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserendelæge samt til den læge, som havde afdøde i behandling, såfremt det ikke måantages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde, eller andre priva-te interesser ikke taler herimod.Endelig omhandler sundhedslovens §§ 46-48 og § 49 henholdsvis videregivel-se til særlige formål (forskning, statistisk m.v.) og videregivelse til tredjelande.Disse bestemmelser må antages at være irrelevante for respirationshjælperesvirksomhed og gennemgås derfor ikke nærmere i denne besvarelse.

2. Tavshedspligt efter anden lovgivning

Respirationshjælpere, der som beskrevet oven for er omfattet af tavsheds-pligtsreglerne efter sundhedsloven, kan derudover også være omfattet af an-dre regler om tavshedspligt.2.1. Autoriseret efter anden særlig lovgivningOm en hjælper har en anden lovbestemt tavshedspligt og i givet fald efter hvil-ke bestemmelser afhænger af, om den pågældende hjælper er autoriseret ef-ter anden særlig lovgivning, fx autoriserede psykologer, eller virker i eller udenfor offentlig tjeneste.Hjælpere med sådan særlig autorisation er omfattet af straffelovens § 152 b,stk. 1, om tavshedspligt for personer, som udøver eller har udøvet virksomhedeller et erhverv i medfør af offentlig beskikkelse eller anerkendelse. Dette in-debærer bl.a., at de pågældende har tavshedspligt med hensyn til oplysninger,som er fortrolige af hensyn til private interesser, og som de har fået kendskabtil gennem deres arbejde.2.2. Offentligt ansatte hjælpereHjælpere, der virker eller har virket i offentlig tjeneste, er omfattet af straffelo-vens § 152 og forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt m.v., og har som

følge heraf tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som de har fåetkendskab til gennem deres arbejde.2.3. Hjælpere, der udfører opgaver efter aftale med det offentligeOgså privatansatte hjælpere, der er eller har været beskæftiget med opgaver,der udføres efter aftale med en offentlig myndighed, fx respiratorpatientensbopælskommune, er underlagt tavshedspligt i henhold til straffeloven, jf. lo-vens § 152 a.

3. Tavshedspligt på ansættelsesretligt grundlag

Endelig kan – såvel offentligt og privat ansatte som autoriserede og ikke-autoriserede – hjælpere i kraft af deres ansættelsesretlige forhold være pålagttavshedspligt.