SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om en oversigt over evidente behandlingsmetoder i forhold til småbørn med kolik, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 8. januar 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 237 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed endeligt besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraJane Heitmann (V).Spørgsmål nr. 237:’’ Ministeren bedes tilsende en oversigt over evidente behandlingsmetoder iforhold til småbørn med kolik og en publikationsbeskrivelse af disse metoder,publiceret indenfor de seneste to år”.Svar:Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har jeg anmodet Sundhedsstyrel-sen om en udtalelse.Sundhedsstyrelsen oplyser, at kolik ikke er entydigt defineret, men at den mestudbredte definition blandt pædiatere er, at kolik er minimum 3 timers gråd omdagen, 3 dage om ugen i minimum 3 uger hos et i øvrigt rask barn mellem 2uger og 4 måneder gammelt.Kolik er samtidig en massebetegnelse blandt forældre og lægfolk for børn, dergræder meget, uden at denne gråd opfylder ovenstående kriterier i diagnose-systemet. Væsentligt er, at barnet med kolik ikke fejler noget, der kan forklaregråden.Det er således vigtigt at have denne nuance med i debatten om behandling afkolikbørn, da formentligt flere af de børn, der benævnes kolikbørn faktisk ikkeopfylder kriterierne for at få stillet diagnosen kolik. Der kan således være enfysisk forklaring på barnets gråd, og der kan være indikation for behandling fxaf kiropraktisk karakter.Eftersom der ikke diagnosekodes ved kiropraktor, jf. min besvarelse afspørgsmål SUU alm. del. 236, har vi ikke overblik over, hvor mange spæd-børn, der behandles for kolik ved kiropraktor.Sundhedsstyrelsen har til brug for besvarelsen af spørgsmålet om evidentebehandlingsmetoder for kolik drøftet spørgsmålet med styrelsens sagkyndige ipædiatri (børnelæge). Styrelsen oplyser, at der ved søgning i den anerkendtekliniske forskningsdatabase Medline på emnet kolik og kolikbehandling ikkegenerelt ser ud til at være nogen evidensbaseret kolikbehandling.Sundhedsstyrelsen oplyser samtidigt, at et Cochrane review fra 2012 om ma-nipulativ behandling af kolik konkluderer, at der ikke er evidens for dette, da de

få studier, der er foretaget på området, generelt er af lav kvalitet. Det er i kon-klusionen angivet, at der er indikation på færre timers gråd og på, at forældre-ne beretter om forbedring af tilstanden, men ingen af studierne var blindedemed deraf følgende risiko for fejlfortolkning fra forældrenes side, og resultater-ne var ikke signifikante.Som det fremgår af min besvarelse af S 797 den 14. januar 2013, må kiroprak-torer gerne behandle spædbørn med kolik, men netop i forbindelse med kiro-praktisk behandling af børn under et år er der i autorisationsreglerne krav omskærpet opmærksomhed. Kiropraktorerne skal således sikre sig, at barnet iøvrigt er rask og henvise til praktiserende læge ved mistanke om, at barnet fej-ler noget, som ligger uden for kiropraktorens kompetenceområde.Kiropraktorerne har derudover selvfølgelig et ansvar for at give patienten denfagligt set rigtige behandling – det som vi i autorisationsloven kalder pligt tilomhu og samvittighedsfuldt. Dette indebærer bl.a. løbende at sikre, sammenmed patienten – i dette tilfælde forældrene - om behandlingen har den tilsigte-de effekt.