SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 226: Spm. om kommentar til henvendelse af 21/11-12 fra Forebyggelses-og Patientrådet vedr. hjernedød og organdonation, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. januar 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 226 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra SophieLøhde (V).Spørgsmål nr. 226:”Ministerens kommentarer udbedes til henvendelsen af 21. november 2012 fraForebyggelses- og Patientrådet vedr. hjernedød og organdonation jf. SUUalm. del-bilag 68.”Svar:I henvendelsen fra Forebyggelses- og Patientrådet stilles spørgsmål ved, omorgandonation prioriteres højere end at redde livet for en patient, som evt. kanvære mulig donor. Der stilles herunder spørgsmål ved metoden til at konstate-re hjernedød samt ved muligheden af at afslutte udsigtsløs behandling. I hen-vendelsen henvises til en række links til avisartikler vedrørende comapatienter,som er vågnet trods forudsigelser om det modsatte - herunder artikler om Ca-rina fra DR dokumentaren sidste år.Indledningsvis vil jeg godt slå fast, at spørgsmålet om ophør af udsigtsløs be-handling og diagnosticering af hjernedød er to forskellige ting, og at en patientførst kan være donor efter at hjernedøden er indtruffet. Derimod kansamtaleom evt. donation indledes, når sygehuset forudser hjernedød inden for kort tid.Diagnosen hjernedød kan og skal stilles med fuldstændig sikkerhed, før derkan ske organdonation. Sundhedsstyrelsen fastsætter i medfør af sundhedslo-vens § 177 regler om undersøgelser, der skal foretages for at konstatere dø-dens indtræden ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion. Det sker ved enrække specielle undersøgelser, som således skal være foretaget, før personenkan erklæres hjernedød, og der kan ske organdonation.Processen i forhold til samtale med de pårørende om mulig hjernedød og evt.donation er imidlertid sådan, at disse samtaler indledes, når sygehusetforud-ser mulig hjernedødinden for kort tid. Det synes jeg er en hensigtsmæssigproces, idet de pårørende derved får mere tid til at overveje situationen, bådemed hensyn til, at en pårørende muligvis snart dør, og med hensyn til om derskal ske donation, hvis dette er muligt. Det betyder på den anden side også, atman i ganske enkelte tilfælde kan komme ud for at bringe emnet på bane, hvordet senere viser sig ikke at blive aktuelt. Det skal man selvfølgelig bestræbesig på, bliver i så få tilfælde som overhovedet muligt.

Jeg er i øvrigt bekendt med, at der bl.a. på baggrund af DR-dokumentaren ertaget initiativ til, at der i fagligt regi udarbejdes en retningslinje om overvejelserved ophør af udsigtsløs behandling af kritisk syge neurokirurgiske patienter.Afdelingerne får herved en form for fælles ”tjekliste”, som kan være til støtteved beslutningen.Sundhedsstyrelsen vil på baggrund heraf vurdere, hvilke præciseringer ellerændringer der evt. er behov for i Sundhedsstyrelsens vejledning om orgando-nation.