Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 21. december 2012stillet følgende spørgsmål nr. 218 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra JensHenrik Thulesen Dahl (DF).Spørgsmål nr. 218:’’Vil ministeren kommentere, at blinde personer på nogle sygehuse ikke måmedbringe deres førerhund, mens de må på andre, og vil ministeren bedeSundhedsstyrelsen om i samarbejde med Danske Regioner og Dansk Blinde-samfund at sikre, at der kommer ensartede regler om adgang for blinde til atmedbringe en førerhund på landets hospitaler?BegrundelseDer henvises til artiklen »Blinde med førerhund bliver også afvist på hospita-ler« af Lene Koogi fra DR's hjemmeside den 17. december 2012.”Svar:Jeg har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,Danske Regioner og Dansk Blindesamfund.Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:”Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at adgangsregler for landets sygehuse fast-sættes lokalt. Der kan være særlige infektionshygiejniske forhold forbundetved at medtage kæledyr, herunder førerhunde, på sygehuse. Disse forhold børmedtænkes ved fastsættelse af lokale regler på området.Hunde kan:sprede smitsomme og parasitære sygdomme,give anledning til allergiske symptomer hos personer med eksisteren-de allergivære til ulempe for omgivelserne, herunder lugtgener og uhygiejniskeforholdSundhedsstyrelsen kan henvise til Statens Serum Institut, som evt. vil kunnebidrage yderligere. Endvidere kan styrelsen henvise til regionerne, som er an-svarlige for driften af landets sygehuse.”Danske Regioner har indhentet svar fra de enkelte regioner vedr. førerhundesadgang til sygehusene i de enkelte regioner. Svarene er sammenfattet herun-der.

Praksis/retningslinjer vedr. fører-

hunde

Ingen regionale retningslinjerRegionens hygiejnefunktion an-befaler, at førerhunde ikke med-bringes på sengeafdelinger eller ibehandlingsstuer.Der gøres generelt en stor ind-sats for at sikre, at patienter medbehov for førerhund kan med-bringe hunden.Ingen regionale retningslinjer,mens problemstillingen er ikkehyppigt forekommende, og beho-vet vurderes ikke at være stort.Førerhunde anses generelt ikkefor at være et problem.Praksis er, at blinde/svagsynedekan medtage sin førerhund vedindlæggelse, dog ikke på inten-sivafdeling, i behandlingsrum, påoperationsstuer eller på afdelin-ger, hvor hunden kan udgøre etinfektionshygiejnisk problem.Blinde/svagsynede kan som ho-vedregel medtage førerhundenved besøg.Ingen regionale retningslinjerFørerhunde er tilladt på alle ma-trikler på Sydvestjysk Sygehus,Odense Universitetshospital og iPsykiatrien.Førerhunde har begrænset ad-gang på Sygehus Sønderjyllandog på Friklinikken.Førerhunde anbefales ikke påSygehus Lillebælt.Sygehusenes personale følgerden blinde/svagsynede ifm. un-dersøgelse, pleje og behandling itilfælde, hvor førerhunden ikke ertilladt.Regional retningslinje ”Førerhun-de på sygehuse” følges.Sygehusene tillader som ud-gangspunkt førerhunde. Dog vilder være særlige tilfælde, som afhygiejnemæssige årsager be-grænser førerhundens adgang(fx intensivafdelingen, opvågnin-gen, operationsstuer, dialysemv.) I de konkrete situation fin-

Dansk Blindesamfunds bidrag kan sammenfattes således:Dansk Blindesamfund ønsker, at Sundhedsstyrelsen i samarbejdemed Danske Regioner og Dansk Blindesamfund udarbejder ensartederetningslinjer for førerhundes adgang i sundhedssektoren.Førerhunden er et hjælpemiddel, der gør en stor forskel for den blindei dagligdagen. Førerhunden medfører en følelse af selvstændighed forden blinde og uafhængighed af eksempelvis patientbefordring til og frasygehus, lægekonsultation mv. Førerhunde er altid ved den blindesside og er under kontrol.Dansk Blindesamfund accepterer, at det på visse afdelinger er uhen-sigtsmæssigt at medtage en førerhund, og anbefaler ikke, at fører-hunden er med under en indlæggelse.Der er derfor tale om et ønske om at medtage førerhunden ifm. ambu-lante besøg og ifm. aflæggelse af besøg hos familie og venner, der erindlagt på sygehuset.Der er 250 blindehunde i Danmark og statistisk set er det derfor rela-tivt sjældent, at en førerhund vil opholde sig på et sygehus, almenpraksis el. lign.Dansk Blindesamfund ønsker at få dokumenteret viden om den smitte-fare, der kan være forbundet med at give en førerhund adgang til etgivent sted i sundhedsvæsenet.Dansk Blindesamfund henviser til, at Viborg-Kjellerup Sygehus i 2001vurderede, at en førerhund ikke skønnes at udgøre en reel infektions-risiko, og at Fødevarestyrelsen har vurderet, at førerhunde gerne måkomme ind i butikkens kundeområde eller restaurantens serverings-område under forudsætning af, at hunden ikke forurener fødevarerne.Dansk Blindesamfund har været i dialog med Danske Regioner omproblemstillingen uden at der dog er kommet en fælles vurdering afproblemstillingen.Jeg er meget enig i Dansk Blindesamfunds udtalelse om, at førerhunde udgøret nødvendigt hjælpemiddel for mange blinde og svagsynede, som sikrer, atde kan færdes frit og trygt i samfundet.Hensynet til den blinde/svagsynedes behov for at have sin førerhund med isundhedsvæsenet bør imidlertid afvejes over for de forhold, som Sundheds-styrelsen påpeger.Jeg kan på baggrund af Danske Regioners bidrag konstatere, at landets syge-huse generelt er imødekommende over for førerhunde, og at førerhundes ad-

gang i almindelighed kun begrænses i de tilfælde, hvor hensynet til infektions-hygiejne må veje tungest, f.eks. på intensivafsnit, operationsstuer o.l.Region Sjælland har som den eneste udarbejdet regionale retningslinjer, somflugter med de øvrige regioners praksis, idet der også i Region Sjælland fore-tages konkrete vurderinger i enkelte tilfælde.I de tilfælde, hvor førerhunden ikke må medtages, vil jeg gerne understrege, atsygehuspersonalet naturligvis har en pligt til at hjælpe førerhundebrugerenrundt. Som det er beskrevet i regionernes svar, er personalet på landets syge-huse fuldt ud opmærksomt på at føre den blinde/svagsynede rundt i forbindel-se med udredning og eventuel behandling.Jeg hæfter mig ved regionernes tilbagemelding om, at sygehusene prioritererat finde praktiske løsninger i de tilfælde, hvor førerhunden vurderes at udgøreet infektionshygiejnisk problem. Endelig noterer jeg mig, at problemstillingen ersjældent forekommende, og at sygehusene ikke generelt efterspørger ret-ningslinjer på området. Jeg ser samlet set derfor ikke et umiddelbart behov forat udarbejde centrale retningslinjer på området.