SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om screening for tarmkræft, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 19. december stilletfølgende spørgsmål nr. 200 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix(EL).Spørgsmål nr. 200:’’Med kræftpakke 3 bliver en screening for tarmkræft (FOBT-test) indført iDanmark fra 2014. Siden da er publiceret en række lodtrækningsforsøg medscreening for tarmkræft med kikkertundersøgelser (sigmoideoskopi). I decem-ber 2012 har PLOS Medicine desuden publiceret et systematisk review og me-taanalyse af området, som konkluderer, at screening signifikant reducerer co-lorectal cancer incidens og mortalitet hos patienter med gennemsnitlig risikofor at udvikle colorectal cancer. På den baggrund bedes ministeren redegørefor, hvilke overvejelser regeringen gør sig vedrørende screeningsprogrammetfor tarmkræft i lyset af den seneste forskning.”Svar:Til brug for min endelige besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodetom bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:”Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at kræft i tyk- og endetarm årligt rammer ca.4.300 danskere og er en af de hyppigste kræftformer i Danmark. Det anslås, atca. 2/3 af tilfældene sidder i den venstre, nederste del af tyk- og endetarmen,der kan overskues ved en kikkertundersøgelse, der kaldes en sigmoideskopi.Mens hele tyktarmen kan ses ved en mere omfattende kikkertundersøgelse,der benævnes en koloskopi.I forbindelse med Kræftplan III blev truffet beslutning om at indføre en lands-dækkende screening for tyk- og endetarmskræft som et tilbud til personer i al-deren 50-74 år hvert andet år. Screeningen skal påbegyndes i 2014 og indfa-ses over 4 år.Screeningen baserer sig på en undersøgelse for blod i afføringen med en me-tode, der identificerer humant blod. Hvis der påvises blod i afføringsprøven, til-bydes borgeren efterfølgende en koloskopi. I SundhedsstyrelsensAnbefalin-ger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft2010 blev det beregnet,at der ved screeningen skal inviteres ca. 800,000 borgere per år. Og det blevskønnet, at ca. 477.000 vil vælge at deltage i screeningen. Heraf vil 25.000 fåpåvist blod i afføringen, og 22.000 vil tage imod tilbuddet om koloskopi. Hos2.000 vil der blive påvist egentlig kræft, og hos 9.500 forskellige grader af for-stadier til tyk- og endetarmskræft, der skal følges i et opfølgningsprogram, derinvolverer koloskopi i overensstemmelse med europæiske retningslinjer påområdet. Der vil årligt være behov for 22.000 koloskopier som led i selvescreeningsprogrammet, og det skønnes, at der efter 9 år vil være behov for ialt 22.100 koloskopier årligt som led i opfølgning af påviste forstadier til kræft.

Det konkluderes i anbefalingerne, at det beskrevne program forventes at redu-cere dødeligheden af tyk- og endetarmskræft med 15 % blandt borgere, derinviteres til at deltage i screeningen, og med 25 % blandt borgere, der vælgerat tage i mod tilbuddet. Der foreligger ingen beregninger over reduktion i fore-komsten af tyk- og endetarmskræft som følge af det planlagte opfølgningspro-gram.I december 2012 er publiceret en såkaldt metaanalyse af 5 randomiserede ogkontrollerede studier af effekten af at tilbyde èn screening for tyk- og ende-tarmskræft med en primær sigmoideoskopi. I de fleste af de inkluderede studi-er blev der tilbudt en koloskopi, hvis der ved sigmoideoskopi fandtes forstadiertil kræft, og behovet for sådan supplerende koloskopi var i studierne mellem 4og 22 %. Artiklen konkluderer, at den beskrevne screeningsstrategi reducererdødeligheden af tyk- og endetarmskræft med 28 %. Reduktionen omfatter ale-ne kræft i den venstre del af tyk- og endetarmen.Sundhedsstyrelsen skal bemærke, at den i artiklen beskrevne deltagelsespro-cent i screeningsprogrammet i de 5 studier var 75 % af de inviterede. Dette erhøjt. I de danske gennemførlighedsundersøgelser af screening med primærundersøgelse for blod i afføringen og efterfølgende kikkertundersøgelse i2005-06 var deltagelsesprocenten kun 48 %, og i Sundhedsstyrelsens anbefa-linger er regnet med en deltagelsesprocent på 60 %.I SundhedsstyrelsensSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske strategierved symptomer på ende- og tyktarmskræftfra 2009, der undersøgte initial,dvs. primær koloskopi med selektiv koloskopi, dvs. primær sigmoideoskopimed efterfølgende koloskopi, såfremt der fandtes patologiske forandringer,blev det konkluderet, at initial koloskopi var mindre belastende for patienterne,især fordi flere patienter undgik dobbeltundersøgelse, og at der ikke er væ-sentlig forskel i omkostninger ved de to strategier per undersøgt patient. Derskal dog tages forbehold for omkostningsberegningerne, da patientgruppen ik-ke svarer til befolkningen ved en screening.Sundhedsstyrelsen skal bemærke, at den i artiklen beskrevne screeningsstra-tegi med primær sigmoideoskopi og den i Danmark valgte strategi med initialundersøgelse for blod i afføringen medfører sammenlignelige reduktioner afdødeligheden af tyk- og endetarmskræft.Primær screening med sigmoideoskopi vil betyde, at alle, der vælger at del-tage i screeningen, skal have foretaget mindst en kikkertundersøgelse. Vedprimær undersøgelse for blod i afføringen, er det alene en gruppe med en hø-jere risiko for kræft end baggrundsbefolkningen, der skal have foretaget enkikkertundersøgelse.Et tilbud om en primær screening èn gang med sigmoideoskopi i Danmark tilpersoner i alderen 50-74 år vil – forudsat en deltagelsesprocent på 60 % jfr.anbefalingerne – betyde, at der skal udføres 38.400 skopier per år. Hos 4-22% vil der være behov for en supplerende koloskopi, jfr. ovenfor. Hvis det anta-ges at være nødvendigt for 13 %, skal der altså foretages 5.000 supplerendekoloskopier, eller i alt 43.400 skopier per år. Hertil vil komme antallet af ko-loskopier som led i opfølgning af forstadier. Med tallene ovenfor 22.100, eller ialt 65.500 skopier per år.Det kan konkluderes, at dødeligheden reduceres sammenligneligt ved scree-ning hvert andet år med primær undersøgelse for blod i afføringen og efterføl-gende koloskopi ved fund af blod som ved et èn gangs tilbud om screeningmed sigmoideoskopi og opfølgende koloskopi ved patologiske fund, forudsatde anførte deltagelsesprocenter. Den sidstnævnte metode vil samlet medføre

ca. 21.400 flere kikkertundersøgelser per år i forbindelse med screeningen, ogat alle deltagere skal igennem mindst en kikkertundersøgelse. Og endeligt kandet konkluderes, at primær koloskopi synes mindre belastende for patienten,samt at omkostningerne ved de to strategier synes nogenlunde ens per under-søgt person, der gennemgår en skopi.”Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger, idet jeg bl.a. noterermig, at Sundhedsstyrelsen konkluderer, at dødeligheden reduceres sammen-ligneligt ved de 2 screeeningsmetoder, samt at screening med sigmoideoskopiifølge Sundhedsstyrelsen er mere belastende for patienten. Dertil kommer, atomkostningerne stort set er ens ved de 2 metoder.På den baggrund ser jeg ikke umiddelbart behov for nye overvejelser fra rege-ringens side i forhold til screeningsinitiativet fra kræftplan III.