SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om ansattes opførsel overfor transkønnede på Sexologisk Klinik, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 18. december 2012stillet følgende spørgsmål nr. 199 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares endeligt.Spørgsmål nr. 199:”Kan ministeren oplyse om•det er rigtigt, at Sexologisk Klinik spørger patienter om de står op eller sidderned når de tisser, og i bekræftende fald oplyse hvad den faglige relevans er forsådanne spørgsmål?•hvordan Sexologisk Klinik tiltaler patienter, der fremtræder som kvinder, mensom biologisk er mænd (som han eller hun)?•hvilken hjælp man tilbyder transkønnede, der får afslag på behandling påSexologisk klinik? og•om der har været klager over leder eller ansattes opførsel overfor transkøn-nede på Sexologisk Klinik? ”

Svar:Jeg har modtaget følgende udtalelse fra Region Hovedstaden om behandlin-gen på Sexologisk Klinik:”Er det rigtigt at Sexologisk klinik spørger patienter om de står op eller sidderned og tisser, og hvis ja hvad er den faglige relevans?Under udredning og samtaler på Sexologisk Klinik vedr. ønsket om kønsskifteer en del af evalueringen at få oplysninger om, i hvilket omfang den henvistepatient lever som det modsatte køn. Ligeledes spørges der til, i hvilket omfangpatienten fra barnsben har følt sig som det modsatte køn. Ofte vil det at per-sonen føler sig som det modsatte køn indebære, at patienterne ændrer vanereller altid har haft vaner, der mere traditionelt ses som hørende til det modsat-te køns. Disse informationer har klinisk relevans i udredningen af, hvor gen-nemgribende transkønnetheden er, samt hvordan patienten lever som detmodsatte køn, hvor det sidstnævnte er nødvendigt for stillingtagen til evt.kønsskifteoperation. Dette er en del af standardudredningen ikke bare ved Se-xologisk Klinik, med også på de centre/klinikker, som Sexologisk Klinik indgår isamarbejde med.Hvordan tiltaler Sexologisk Klinik patienter, der fremtræder som kvinder, mensom biologisk er mænd (som han eller hun)?Personalet tilstræber altid at tiltale patienten, som de foretrækker at blive tiltalt.Journalen er behandlernes arbejdsinstrument og som sådan et udtryk for denenkelte behandlers umiddelbare notater efter en samtale med patienten. Pati-enter med kønsidentitetsproblemer vil i behandlingsforløbet være i forskellige

faser og ofte en overgangsfase mellem de to køn. Beskrivelserne i journalener et udtryk herfor. Det tilstræbes i både det skrevne og talte sprog at følge pa-tientens ønske, men der kan være tilfælde, hvor der sker en sammenblanding,især i overgangsperioden.Hvilken hjælp tilbyder man transkønnede, der får afslag på behandling på Se-xologisk klinik?Alle tilbydes rådgivende samtaler inden for de rammer og ressourcer, som Se-xologisk Klinik har til rådighed. Alternativt anbefales kontakt til egen læge, tilprivatpraktiserende psykiater eller privatpraktiserende psykolog, hvis detskønnes, at det vil være en bedre støtte for patienten.Har der været klager over leder eller ansattes opførsel overfor transkønnedepå Sexologisk Klinik?Sexologisk Klinik har i 2012 modtaget klager fra otte personer henvist underdiagnosen transseksualitet over deres forløb på klinikken. Patienterne, derklagede, havde gået i længere eller kortere forløb på klinikken. Sexologisk Kli-nik har behandlet alle klagerne i samarbejde med centerledelsen på Psykia-trisk Center København.”Jeg kan henholde mig til ovenstående og gør opmærksom på, at det efter minopfattelse er en selvfølge, at behandlingen på Sexologisk Klinik skal ske medrespekt for patienterne og herunder patienternes egen opfattelse af kønsidenti-teten, samtidig med at sundhedspersonerne får grundlaget for at lave en kvali-ficeret faglig vurdering af patientens behandlingsbehov, der opfylder patien-tens krav på patientsikkerhed. Det er en vanskelig og fintfølende balancegang.Som oplyst ved tidligere besvarelser gør jeg endvidere opmærksom på, atSundhedsstyrelsen er i gang med at se på, om behandlingstilbuddene kan for-bedres, og at præcisere kravene til omhu og samvittighedsfuldhed. Ud overbedre kvalitet og patientsikkerhed i behandlingen giver det både sundhedsper-soner og transkønnede bedre overblik over mulighederne for behandling.