Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del
Offentligt
1204443_0001.png
1204443_0002.png
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 15. januar 2013Enhed: SygehuspolitikSagsbeh.: SUMMIRSags nr.: 1211855Dok nr.: 1128998
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 3. december 2012stillet følgende spørgsmål nr. 168 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønskefra Jane Heitmann (V).Spørgsmål nr. 168:’’Ministeren bedes oplyse i hvilken retning den nyeste forskning peger i forholdtil sammenfald mellem indtag af nitrat via kost/drikkevand og mavecancer /Blå-Baby-Syndrom.”Svar:Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidragfra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:”Sundhedsstyrelsen anfører følgende vedrørende spørgsmålet om sammen-fald mellem indtag af nitrat via kost/drikkevand og mavecancer:Indtagelse af nitrat regnes i henhold til den nyeste internationale forskning blotfor en af en række faktorer, der under visse betingelser muligvis kan medvirketil udvikling af mavekræft. Der henvises i øvrigt til følgende to gennemgange afspørgsmålet i internationalt regi:1. IARC (WHOs internationale kræftforskningsagentur) har i 2010 publi-ceret en vurdering af evidensen for sammenhæng mellem indtagelseaf nitrat og nitrit og kræft. Heri vurderes det samlet, at indtaget af nitrateller nitrit under betingelser, som resulterer i dannelse af såkaldte ni-trosaminer, muligvis er kræftfremkaldende for mennesker.2. EFSA (Det europæiske fødevareagentur) har i 2008 udgivet en viden-skabelig vurdering af nitrat med fokus på indholdet i grøntsager. Detfindes ikke sandsynligt, at de estimerede indtag af nitrat fra grøntsagerpå europæisk plan resulterer i betydende helbredsrisici. Endvidere an-føres det, at befolkningsundersøgelser af den mulige sammenhængmellem nitrat-indtagelse via mad eller drikkevand ikke har vist øgetkræftrisiko.Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med besvarelse af spørgsmålet indhentetbidrag fra Fødevarestyrelsen, som vurderer, at det gennemsnitlige indtag af ni-trat fra kost og drikkevand ikke udgør en toksikologisk bekymring i relation tilmavecancer i Danmark.
Side 2
Sundhedsstyrelsen anfører følgende vedrørende spørgsmålet om sammenfaldmellem indtag af nitrat via kost/drikkevand og Blå-Baby-Syndrom (også kaldetmethæmoglobinæmi):Spædbørns indtagelse af nitrat kan føre til Blå-Baby-Syndrom (methæmoglo-binæmi). Der findes en solid videnskabelig dokumentation for dette, som harværet kendt længe. Stor nitratindtagelse kan ske, hvis spædbørn får moder-mælkserstatning, hvor der er brugt drikkevand med højt nitratindhold.Problemet anses i dag i Danmark for at være af meget begrænset omfang.Der er ikke publiceret oplysninger om nye tilfælde i Danmark i de seneste årti-er. Dette kan formentlig forklares ved, at relativt få vandforsyninger i dag haralvorlige vandkvalitetsproblemer. Sundhedsstyrelsen har, med bistand fra Na-turstyrelsen, indhentet data om vandkvalitet i 2012 fra den såkaldte Jupiter-database og andre datakilder. Herudfra vurderes det, at under 1 % af befolk-ningen i dag er afhængig af en nitratforurenet drikkevandsforsyning. Dette taler langt lavere end tidligere, hvor der dels var større almene vandforsyningermed væsentlige nitratproblemer, dels langt flere enkeltindvindinger med såvelnitratproblemer som mikrobiologiske problemer.Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at risikoen for Blå-Baby-Syndrom øges,hvis vandet samtidig er mikrobiologisk forurenet. På grund af færre enkeltind-vindinger og en langt bedre tilstand af disse sammenlignet med for årtier si-den, er der også langt færre indvindinger med alvorlige mikrobiologiske pro-blemer. Samlet set anser Sundhedsstyrelsen ikke længere Blå-Baby-Syndromfor at være en større risiko for folkesundheden.Fødevarestyrelsen har desuden oplyst Sundhedsstyrelsen om, at det er Føde-varestyrelsens vurdering, at det gennemsnitlige indtag af nitrat fra kost ogdrikkevand ikke udgør en toksikologisk bekymring i relation til Blå-Baby-Syndrom (methæmoglobinæmi) i Danmark.”Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
/
Mie Rasbech