SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om at beskytte borgernes sundhed såfremt ministeriet aktivt arbejder for at hemmeligholde mulige MRSA-smittekilder, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 22. november 2012stillet følgende spørgsmål nr. 148 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra PerClausen (EL).Spørgsmål nr. 148:’’Er det ministerens opfattelse, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse le-ver op til sin forpligtelse til at beskytte borgernes sundhed såfremt ministerietaktivt arbejder for at hemmeligholde mulige MRSA-smittekilder og dermed for-hindrer at befolkningen får indblik i væsentlige oplysninger, der kan få alvorligekonsekvenser for sundheden? ”Svar:Jf. mit svar på spørgsmål 146, går jeg ud fra, at spørgeren refererer til Sund-hedsstyrelsens politianmeldelse af offentliggørelse af en liste, der tilhørteSundhedsstyrelsen, over MRSA-inficerede personer/ virksomheder.Lad mig først og fremmest slå fast, at jeg ikke anerkender spørgerens påstandom, at ministeriet skulle arbejde aktivt for at hemmeligholde mulige MRSA-smittekilder.Sundhedsmyndighedernes håndtering af sagen handler om, at det efter lov-givningen er ulovligt at offentliggøre og videregive fortrolige oplysninger omenkeltpersoners helbred.Sundhedsstyrelsens oplysninger om MRSA-positive personer stammer fra denmeldepligt, der blev indført i 2006 sammen med Sundhedsstyrelsens MRSA-handlingsplan. Meldepligten indebærer, at når en person konstateres MRSA-positiv af sin læge, skal lægen indberette dette til Sundhedsstyrelsen og Sta-tens Serum Institut. Meldepligten er indført for at mindske udbredelsen afMRSA. Meldepligten omfatter ikke kun syge, der får påvist MRSA. Også raske,der bærer MRSA, er omfattet af lægernes meldepligt. Det sidste skyldes, atsundhedsmyndighederne ønsker, at udviklingen overvåges så godt som mu-ligt, så man bedst muligt kan tilpasse den forebyggende indsats.Det er efter min opfattelse fremmende for beskyttelsen af borgernes sundhed,at man kan have tillid til, at de oplysninger, man måtte betro sundhedsperso-ner, bliver behandlet fortroligt – også når de er underlagt meldepligt til sund-hedsmyndighederne.Forklaringen på, hvorfor vi skal værne om dette princip, fremgår af lovbe-mærkninger til lov om patienters retstilling. Her står: ”Patienten har et krav på

beskyttelse af sit privatliv. Retten er også en afgørende forudsætning for, atder kan etableres et tillidsforhold til sundhedspersonen. Tillidsforholdet er nød-vendigt både af hensyn til patientens behandling og for at sikre en tilstrækkeligtiltro og respekt for sundhedspersonerne, og dermed og for at skabe en tillid ibefolkningen til sundhedsvæsenet.”Tilliden skal sikre, at borgere, der har brug for behandling, ikke tøver med atgå til lægen af frygt for at blive hængt ud efterfølgende i offentligheden. Detteer til gavn for både den enkelte og for samfundet.En af metoderne til fremme tillidsforholdet til sundhedsvæsenet er, at sund-hedsmyndighedernes omgang med enkeltpersoners helbredsoplysninger er ioverensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser om offentliggørelseog videregivelse af personfølsomme oplysninger.