SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om, hvorfor kommunerne principielt ikke bør indgå aftaler med apotekerne m.v., til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 21. november 2012stillet følgende spørgsmål nr. 141 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra med-lem af udvalget Sophie Løhde (V).Spørgsmål nr. 141:’’Er det ministerens opfattelse, at kun regionerne kan indgå aftaler med læger-ne, og at lægerne i forvejen får betaling for at foretage medicingennemganghos de ældre på plejehjemmene, hvorfor kommunerne principielt ikke bør ind-gå aftaler med apotekerne om at lade farmaceuter tage ud på plejehjemmenefor at granske medicingivningen til de ældre og komme med forslag til, hvor-dan den kan forbedres, og efterfølgende godkendes af en praktiserende læ-ge? ”Svar:Jeg kan informere om, at Danske Regioner har rettet henvendelse til Ministeri-et for Sundhed og Forebyggelse og anmodet om, at ministeriet tager stilling til,hvorvidt kommunerne har kompetence til at indgå aftaler med praktiserendelæger eller om denne kompetence udelukkende er regional.

Det fremgår bl.a. af ministeriets svar til Danske Regioner, som jeg vedlæggertil orientering, at myndighedsansvaret for levering af forskellige former forsundhedsydelser er fastlagt i sundhedsloven (sygehusydelser, praksissektor-ydelser, forebyggelse m.v.). Det fremgår specifikt, at myndighedsansvaret forat tilvejebringe tilbud om behandling hos alment praktiserende læger påhvilerregionerne, jf. sundhedslovens § 60, jf. § 57, og de kommunale opgaver eftersundhedsloven fremgår af sundhedslovens afsnit lX.Det er på den baggrund ministeriet opfattelse, at en kommune ikke ensidigtkan tilvejebringe tilbud om behandling/ydelser hos alment praktiserende læger.Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at en kommune, via sit samarbejdemed regionen – i regi af samarbejdsudvalget efter overenskomsten og gen-nem sundhedsaftaler – har mulighed for at indgå aftaler, der sikrer sammen-hæng mellem den kommunale sundhedsindsats og de praktiserende lægersydelser. Det findes der flere lokale eksempler på.Det anføres desuden i svaret, at det er ministeriets opfattelse, at det må be-tragtes som en naturlig del af de praktiserende lægers arbejde at skabe sigoverblik over patienternes medicin mv., og at handle herpå, når dette skønnes

./.