Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har i brev af 20. november 2012 stillet følgendespørgsmål nr. 130 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 130 (alm. del)

Er ministeren af den holdning, at naboer til vindmøller er dårligere beskyttet mod støjgenerend naboer til veje og industri?

Svar

Jeg mener, at naboer til vindmøller er bedre beskyttet mod støjgener end det er tilfældet fornaboer til veje og industri, fordi der er bindende støjgrænser for vindmøller.Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for industristøj er grundlaget både for at forebyggestøjgener, når der planlægges for nye boliger i nærheden af virksomheder, og for at gribe indover for støjende virksomheder. Men der er ikke tale om bindende støjgrænser, som hverenkelt virksomhed er tvunget til at overholde til enhver tid. Miljøstyrelsens vejledendegrænseværdier for vejstøj benyttes på tilsvarende måde til at forebygge, at der opføres nyeboliger på steder, hvor der er for meget vejstøj. Miljøbeskyttelsesloven giver imidlertid ikkehjemmel til at gribe ind over for støjen fra veje.Til forskel herfra er grænseværdierne i vindmøllebekendtgørelsen bindende, og de gælder forden samlede støj fra alle vindmøller. Derfor kan der ikke opstilles vindmøller, der forventesat ville støje mere end de i bekendtgørelsen fastsatte grænser. Kommunerne har derformulighed for umiddelbart at gribe ind, hvis det kan påvises, at støjreglerne for vindmøllerikke er overholdt. I dagtimerne ligger grænseværdierne for støj fra vindmøller noget lavereend grænseværdierne for virksomheder, og de ligger imellem de vejledende grænseværdierfor industristøj i aften- og natperioden. Grænserne for vindmøllestøj er betydeligt lavere endde vejledende grænser for vejstøj.