Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del
Offentligt
1176896_0001.png
1176896_0002.png
1176896_0003.png
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 12. november 2012Enhed: Primær SundhedSagsbeh.: SUMSEBSags nr.: 1210191Dok nr.: 1088891
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 4. oktober 2012 stil-let følgende spørgsmål nr. 12 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed endeligt besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraStine Brix (EL).Spørgsmål nr. 12:”Af Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om "Aktiviteter og udgifter ipraksissektoren, august 2012" fremgår det blandt andet, at "en af årsagernetil, at regionerne ikke kan udføre en effektiv kontrol, er, at en væsentlig del afkontrollen med ydernes forbrug og kompetencen til at sanktionere yderne erhenlagt til regionernes samarbejdsudvalg, hvori ydernes organisationer ind-går". Ministeren bedes oplyse i hvor mange tilfælde (i absolutte tal og procent-vis) indenfor de sidste tre år, tillidsrepræsentanter for PLO i de regionale sam-arbejdsudvalg vedrørende almen praksis har nægtet at medvirke til at afgivehenstillinger og fastsætte højestegrænser ”.Endeligt svar:Danske Regioner, som jeg har bedt om en udtalelse, har anført følgende, somjeg har noteret mig:”Reglerne for praktiserende læger om kontrolstatistik (årsopgørelser) og fast-sættelse af højestegrænser er fastsat i § 93 i Overenskomst om Almen Prak-sis. Reglerne har baggrund i, at regionerne honorerer de selvstændigt prakti-serende læger og klinikejere for de ydelser, der indsendes regninger for, udennærmere kontrol af den enkelte patientkontakt. Afregningen er således i højgrad baseret på tillid. Derfor er kontrolstatistikken et vigtigt opfølgnings- og sty-ringsredskab i forhold til de afholdte offentlige udgifter til almen lægehjælp.Regionen foretager hvert år en opgørelse over antal ydelser og udgifter til al-men lægehjælp fordelt på de enkelte praksis. Lægepraksis, hvor udgiften pr.patient overstiger gennemsnittet for de sammenlignelige praksis i områdetmed mere end 25 % for samlede ydelser, eller 40 % for visse enkeltydelser,skal undersøges mht. årsagen til det høje udgiftsniveau.Proceduren for behandling af kontrolstatistik fastlægges i en vejledning, dergodkendes af Landssamarbejdsudvalget (LSU). Det regionale samarbejdsud-valg (SU) eller et udvalg under samarbejdsudvalget foretager indledningsvisen gennemgang af de praksis, der har et afvigende ydelsesforbrug. Indled-ningsvis sorteres de praksis fra, hvor samarbejdsudvalget på forhånd harkendskab til, at ydelsesforbruget kan forklares. I sådanne tilfælde foretages ik-ke nærmere undersøgelse. Undersøgelsen af de udtagne praksis indledes
Side 2
med en høring af lægen. Høringen foretages af praksisudvalget, dvs. læger-nes repræsentanter i SU.Når høringsrunden er gennemført, og lægerne har haft lejlighed til at afgive enudtalelse, skal sagerne forelægges for samarbejdsudvalget til afgørelse.På baggrund af de samlede foreliggende oplysninger træffer samarbejdsud-valget i enighed én af følgende beslutninger:1. At SU på det foreliggende grundlag ikke vil foretage sig yderligere isagen. Praksis orienteres skriftligt.2. At SU henstiller til praksis, at aktivitetsniveauet tilpasses i forhold tilgennemsnittet inden for det sammenligningsområde, som praksis hø-rer til.3. At praksis pålægges en højestegrænse for praksis’ indtægter pr. pati-ent ved ydelses- og basishonorar i dagtiden eller for enkelte ydelses-kategorier.Hvis SU ikke kan opnå enighed om en afgørelse, kan sagen forelægges forLandssamarbejdsudvalget.Samarbejdsudvalgene er sammensat af lige mange regions- og kommunalpo-litikere og repræsentanter for de praktiserende læger. De sagkyndige læger iudvalget, der er med til at vurdere ydelsesforbruget i deres kollegers/konkurrenters lægepraksis og fastsætte et acceptabelt aktivitets- og udgiftsni-veau, er således selv selvstændigt praktiserende klinikejere, og ikke ”tillidsre-præsentanter” som på lønmodtagerområdet.Det er ikke muligt at angive et specifikt antal sager, hvor der ikke er lykkedesfor parterne at nå til enighed i samarbejdsudvalgene. Som det fremgår afovenstående gennemgang, er det en forudsætning for at træffe beslutningerom højestegrænser og/eller henstillinger i de paritetisk sammensatte samar-bejdsudvalg, at der kan opnås enighed. Spørgsmålet om udgiftsniveauet i deenkelte praksis indgår derfor i en forhandling med et samlet resultat. Blandt delægepraksis, der har afvigende ydelsesforbrug pr. patient, kan der være prak-sis, hvor regionen vurderer, at en henstilling i stedet burde havde været en hø-jestegrænse, eller at praksis burde have haft en henstilling. Dette forfølger re-gionen imidlertid ikke altid i sekretariatsarbejdet med lægernes repræsentan-ter, hvor der ofte må søges et kompromis. Hvis regionen kører for hårdt frem,kan det resultere i, at der ikke kan træffes afgørelse om de henstillinger og hø-jestegrænser, der trods alt er enighed om at give.Derfor kan der ikke gives et svar med konkret antal sager det enkelte år, hvorPLO-regionalt nægtede at medvirke trods det, at regionen ikke var fuldt ud til-freds med resultatet.Det skal dog nævnes, at Region Nordjylland i 2011 har oplevet, at PLO-regionalt fulgte regionens indstillinger fuldt ud, hvilket Region Nordjylland til-skriver overenskomstens økonomiprotokollat indført i aftalen pr. 01-04-2011(økonomisk ramme, hvor overskridelser kan håndhæves kollektivt).
Side 3
Danske Regionerne har indsamlet oplysninger fra regionerne vedrørende af-gørelser om henstillinger og højestegrænser til praktiserende læger i de regio-nale samarbejdsudvalg på almenlægeområdet:Region

Hovedstaden

År200920102011200920102011200920102011200920102011200920102011Antal praksismed afvigelse**526948262011676364181813354244Fritaget frahøring*304131484Mindst halv-delen (skøn)5106231926Antal hen-stillinger1316111885359128661913Antal hø-jestegrænser303031212101004

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

**Antal praksis udtrukket på grund af afvigende ydelsesforbrug kan opgøres på forskellig må-de, og der kan være forskelle i regionernes opgørelsesmetode. Det gælder særligt vedrørendeforbrug af laboratorieydelser, hvor både organisering og udgiften pr. patient kan afvige væ-sentligt mellem regioner og mellem praksis. Region Syddanmark og Region Nordjylland haroplyst bruttotal, hvori indgår samtlige praksis med afvigelser.*Når praksis med afvigende ydelsesforbrug fritages fra høring, kan det eksempelvis skyldes,atdet drejer sig om en ø-læge, en klinik med mange ældre ressourcekrævende patienter til-meldt, eller at praksis tidligere har afgivet en forklaring på det afvigende ydelsesforbrug, somsamarbejdsudvalget har accepteret.
Danske Regioner kan i øvrigt oplyse, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn(RLTN) i forbindelse med de igangværende forhandlinger med PLO om forny-else af aftalen om almen praksis har stillet krav om, at reglerne om pålæg afhøjestegrænse for praksis med uforklarligt højt udgiftsniveau pr. patient æn-dres fremadrettet. Baggrunden er, at RLTN betragter adgangen til at pålæggehøjestegrænser som en myndighedsopgave, regionen bør have kompetencetil at varetage selvstændigt jf. budskabet i det citat fra Rigsrevisionens beret-ning (aug. 2012) om aktiviteter og udgifter i praksissektoren, der er gengivet ispørgsmålet fra Folketinget (SUU alm. del. 12).”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
/
Sven Erik Bukholt