Social- og Integrationsministerens talepapir vedsamråd den 13. december 2012 omsamrådsspørgsmål L.

Det talte ord gælder.

Tak for ordet. Jeg vil gerne indlede med at sige,at jeg er glad for at være her i dag, for jegmener, at det er vigtigt, at vi sammen adressererdette emne, og får slået tydeligt fast, at manaldrig må presse en kvinde til at få foretaget enabort.Det er altid en stor og lykkelig begivenhed, nåret barn kommer til verden. Men der er samtidigogså mange opgaver og udfordringer forbundetmed det at få et barn. Det kræver båderessourcer og overskud. Og for de særligsårbare og udsatte familier kan opgaven væremeget svær at løfte.Her tænker jeg f.eks. på familier, hvorforældrene har et massivt stofmisbrug. Eller defamilier, hvor et eller flere børn allerede er blevettvangsanbragt på grund af misrøgt og vold ellerovergreb i familien.Vi kender alle til de sager, hvor børn har fået enal for svær start på livet, fordi deres forældreikke kan passe ordenligt på dem.Nogle af de udsatte kvinder, som vi her taler om,mangler ressourcer til at håndtere livet. Og vived, at de ofte mangler et netværk til at støtte ogrådgive dem, på trods af, at det kan være svært

for kvinden at overskue sin egen situation, hvishun står helt alene.Derfor er det vigtigt, at den unge kvinde fårmulighed for at få støtte og vejledning fra enrådgiver på kommunen, som hun har tillid til,hvis hun ikke har andre at gå til.Rådgiveren kan hjælpe kvinden med at få etoverblik over sin situation og tage den sværesamtale med hende om, hvad det vil indebære,at hun får et barn.Derfor indeholder serviceloven en mulighed forat drøfte familieplanlægning med kvinden.Jeg tror, at vi alle sammen kan blive enige om,at det bedste er, hvis man har sådannedrøftelser så tidligt som muligt. Vi skulle gernederhen, at disse kvinder slet ikke kommer i densituation, at de bliver gravide, men måske ikkeselv ønsker, kan overskue eller har ressourcernetil et lille barn.Under alle omstændigheder gælder detselvfølgelig,at en rådgiver naturligvis aldrig måforsøge at overtale eller presse en kvinde til at fåforetaget en abort.Det er en personlig og stor beslutning, somalene kan træffes af den enkelte kvinde. Derforkan det naturligvis på ingen måde accepteres,hvis en offentlig myndighed presser en kvinde tilat få foretaget en abort.I den forbindelse vil jeg gerne henvise til detbrev, som både jeg og Socialudvalget harmodtaget fra Dansk Socialrådgiverforenings

formand Majbritt Berlau. I brevet skriver MajbrittBerlau, at socialrådgiverne hverken presser ellerforsøger at overtale unge gravide kvinder til at fåforetaget abort.Jeg er tilfreds med, at DanskSocialrådgiverforening så tydeligt melder detteud. Jeg synes, at det er positivt, at foreningenbakker op om dette budskab til alle deresmedlemmer.Derudover vil jeg tydeliggøre vejledningen påområdet, så der ikke kan herske nogen tvivl om,at vejledning om familieplanlægning alene kanforegå i dialog og under forudsætning af, at denunge kvinde er indforstået hermed. Så det blivertydeligt, at den bedste rådgivning omfamilieplanlægning foregår så tidligt som muligt,før kvinden bliver gravid. Og så skal vi slå fastmed syvtommersøm, at sagsbehandlere aldrigmå presse en kvinde til at overveje abort. Aborter et selvstændigt valg.I forhold til spørgsmålet om, hvorvidtserviceloven giver hjemmel til, at kommunernekan motivere kvinder til at få abort, kan jegoplyse, at serviceloven giver kommunernemulighed for at ydegenerelrådgivning omfamilieplanlægning, og herunder også ommuligheden for at benytte prævention.Rådgivning om familieplanlægning kan væreaktuel i forhold til støtte af enlige og sårbareunge mødre, eller over for familier, der alleredehar børn, der er tvangsanbragt fx på grund afvold i familien.

Vi indførte reglerne om familieplanlægning medBarnets Reform, hvor alle satspuljepartierne varenige om, at der blandt sagsbehandlerne harværet en for stor berøringsangst i forhold til attage disse svære samtaler. Vi var derfor enigeom, at det var nødvendigt at sikre, at udsattefamilier i forbindelse med den øvrigefamilierådgivning også kan få rådgivning omfamilieplanlægning.Det vil altid være en svær balancegang at skulledrøfte et emne, som vedrører så private og etisksvære overvejelser. Og en balance at give enneutral rådgivning om familieplanlægning og demuligheder der er – så kvinden er fuldt oplyst tilat træffe sit eget selvstændige valg.Men med Barnets Reform slog vi fast, atsagsbehandlerne skal forsøge at ramme denbalance i dialog med den enkelte kvinde – ogsåselvom det kan være svært.Det allerbedste er, hvis sagsbehandleren kantage denne svære samtale langt tidligere ogindenkvinden bliver gravid. Så man kan drøftemulighederne for at få prævention og bl.a. ogsågøre opmærksom på kommunens mulighed forat betale for præventionen, hvis udgifterne til deter en barriere.Formålet med familieplanlægning er altså atforebygge risikoen for, at en familie får flerebørn, som familien ikke kan tage sig af, og somderfor kan komme i fare for også at bliveanbragt.

Jeg vil gerne understrege, at deraleneer taleomgenerelrådgivning og dialog med familien,og det forudsætter naturligvis, at denpågældende er indforstået hermed.Specifik rådgivning om valg af konkretepræventionsformer og udskrivning af recepterforetages af sundhedspersonale som f.eks. denpraktiserende læge.Hvis den enkelte kvinde ønsker at drøfte sineovervejelser om at få foretaget en abort, skalkvinden henvende sig til regionsrådet eller til sinegen læge, som efter sundhedsloven erforpligtigede til at tilbyde information ogstøttesamtaler før og efter en eventuel abort.Men familieplanlægning handler også om, atsocialrådgiveren snakker med kvinden om, demuligheder hun vil have for at modtage støtte,hvis hun vælger at beholde barnet.Socialrådgiveren kan f.eks. tale med kvindenom, hvorvidt der er behov for støtte i hjemmetefter fødslen.For afslutningsvis kort at opsummere, er deraltså ikke hjemmel i serviceloven til atsocialrådgiverne kan presse unge kvinder til atfå en abort. Der er tale om en stor og personligbeslutning, som en myndighed naturligvis ikkeskal blande sig i. Det er ene og alene op til denunge kvinde. Dette skal der ikke hersker nogentvivl om!Samtidig har kommunerne en pligt til at ydeudsatte familier rådgivning omfamilieplanlægning. Nogle udsatte familier kan

være i situation, hvor der ikke er overskud etbarn. Rådgivning og drøftelse i disse situationenskal foretages før kvinden overhovedet blivergravid.Derfor vil jeg tydeliggøre vejledningen tilkommunerne, så vi får slået fast, atsagsbehandlere aldrig må presse en kvinde til atoverveje abort, men samtidig har envejledningspligt. Den forskel og den balance skalvære tydelig for alle.