Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del
Offentligt
1199543_0001.png
1199543_0002.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 20. december 2012
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
BGN/ J.nr. 2012-9080
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 3. december2012 følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 85 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fraBenedikte Kiær (KF).
Spørgsmål nr. 85:”Ministeren bedes for redegøre for reglerne for skilsmisse, samt redegøre forårsagen til, at myndighederne mener, at en dom for sexmisbrug af Janni'sdatter ikke er en skilsmissegrund, når en skilsmisseadvokat mener det mod-satte, jf. artikel: ’Sexdom er skilsmissegrund’, bragt i B.T den 1. december2012? Såfremt der er brug for ændringer, så Janni kan få sin skilsmisse, erministeren i så fald parat til at arbejde for dette?”
Svar:Reglerne om behandlingen og afgørelsen af sager om separation og skils-misse falder i to dele. Den første del vedrører selve sagsbehandlingen –processen – herunder hvilke myndigheder der kan afgøre en sag om separa-tion eller skilsmisse. Den anden del vedrører betingelserne for at blive sepa-reret og skilt.Jeg vil gerne starte med at redegøre for de grundlæggende regler for be-handlingen af sager om separation eller skilsmisse.Efter ægteskabsloven skal en ansøgning om separation eller skilsmisse altidindgives til statsforvaltningen, der kan give bevilling til separation og skils-misse. Statsforvaltningen kan imidlertid kun give bevilling til separation ogskilsmisse, hvis ægtefællerne er enige herom og enige om vilkårene herfor.Statsforvaltningen har således ikke hjemmel til at træffe afgørelse om tvistermellem parterne om separation eller skilsmisse. Dette henhører under dom-
2
stolene. Parterne i en retssag om separation eller skilsmisse kan ansøge omfri proces til behandlingen af retssagen.Formålet med at lade sager om separation og skilsmisse starte i statsforvalt-ningen er, at undersøge, om der er eller kan skabes enighed mellem ægte-fællerne. En ægtefælle kan derfor ikke indbringe en sag om separation ellerskilsmisse for domstolene uden om statsforvaltningen.I en sag som den, der er beskrevet i artiklen, vil det være op til domstoleneat træffe afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at opløse ægteskabet vedskilsmisse er opfyldt.Dette bringer mig over til at beskrive betingelserne for at blive separeret ogskilt.En ægtefælle har ret til separation, uanset om den anden ægtefælle er enigheri. Efter 1 års separation har en ægtefælle ret til skilsmisse – igen uansetom den anden ægtefælle er enig heri. Er ægtefællerne enige, kan der dogallerede efter et halvt års separation gives bevilling til skilsmisse.En ægtefælle har i nogle særlige situationer ret til skilsmisse uden forudgå-ende separation (umiddelbar skilsmisse). Det drejer sig om situationer, hvorægtefællerne på grund af uoverensstemmelser har levet adskilt i de sidste toår, hvor den anden ægtefælle har begået utroskab, hvor den anden ægte-fælle har udøvet vold over for den førstnævnte ægtefælle eller børnene, hvorden anden ægtefælle har indgået nyt ægteskab (bigami), eller hvor den an-den ægtefælle ulovligt har ført den førstenævnte ægtefælles barn ud af lan-det (børnebortførelse).Som nævnt ovenfor kan statsforvaltningen kun give bevilling til separation ogskilsmisse, når ægtefællerne er enige. Når de er uenige, afgøres spørgsmå-let af domstolene. Det er således overladt til domstolene at tage stilling til,om en dom for f.eks. vold eller seksuelle overgreb kan danne grundlag forumiddelbar skilsmisse.Da jeg ikke kender de nærmere omstændigheder i den konkrete sag, er jegafskåret fra at vurdere, om betingelserne for umiddelbar skilsmisse er op-fyldt. Hertil kommer, at jeg generelt ikke ønsker at kommentere konkretesager, der behandles af domstolene, eller som muligvis vil blive indbragt fordomstolene.
Karen Hækkerup/ Malene Vestergaard