Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del
Offentligt
Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål C og D – den 29. november 2012
Det talte ord gælder.
Samrådsspørgsmål C”Ministeren bedes forklare, hvad hun vil gøre for atforhindre kommunerne i at skære i hjemmehjælpen tilde ældre, med den begrundelse, at kommunen skalspare. Der henvises til dommen fra Østre Landsret af24. oktober 2012, hvor Køge Kommune har fåetmedhold i at nedsætte serviceniveauet med den kon-sekvens, at to ældre medborgere har fået forringethjælpen uden, at der kan henvises til, at de pågæl-dendes funktionsevne er blevet bedre.”Samrådsspørgsmål D”Ministeren bedes oplyse, hvad hun vil gøre for at ret-te op på det forhold, at der i perioden 2008-2011 ersket en nedskæring på næsten 25 pct. af timerne tilpraktisk hjælp og en nedskæring på timerne til per-sonlig pleje på knap 9 pct. samtidig med, at antallet afældre over 65 år er steget med 10 pct., jf. artikel fraAltinget.dk ”Kommunernes spareiver rammer for alvorde ældre”, den 24. maj 2012”.[Indledning]Spørgsmålene relaterer sig delvist til dommen fraØstre Landsret den 24. oktober 2012, hvor Køge
2
Kommune fik medhold i sagen om reducering afhjemmehjælp til to ældre borgere på baggrund af ser-viceniveauet i kommunen og en konkret, individuelvurdering.
Efter spørgsmålene er blevet stillet den 25. oktober,har ÆldreSagen imidlertid valgt at anke Østre Lands-rets afgørelse. Da sagen derfor nu vil blive prøvet vedHøjesteret, vil jeg afvente rettens endelige vurdering,og dermed ikke forholde mig til den konkrete sag her idag.
Jeg vil i det følgende besvare spørgsmål C og D sam-let.
[Omdrejningspunktet er den konkrete, individuellevurdering]Jeg vil starte med at slå fast, at når det gælder hjæl-pen til vores ældre, er det helt afgørende, at den en-kelte får den hjælp, han eller hun har behov for.
Sådan som jeg har tilkendegivet i mine besvarelser afS 298 og S 299 den 1. november 2012, vil jeg igenunderstrege vigtigheden af det grundlæggende prin-cip i serviceloven om, at alle borgere har ret til enkonkret og individuel vurdering af deres behov for
3
hjælp. Det betyder selvfølgelig, at den visiteredehjælp skal matche den enkeltes behov.Kommunen kan ikke undlade at iværksætte hjælp,som borgerne efter en konkret og individuel vurderinghar behov for, med henvisning til økonomiske hensyn.
Det er dog ikke ulovligt for en kommune at sænke detgenerelle, vejledende serviceniveau med en begrun-delse om, at kommunen skal spare. Så længe kom-munens serviceniveau stadig holder sig indenfor lov-givningens rammer og der i forhold til borgerne træf-fes konkret, individuel afgørelse.
Men, hvis kommunen ændrer kvalitetsstandarderne,og dermed ændrer niveauet for, hvad kommunensældre borgere kan forvente af hjælp, så kræver deten ny afgørelse og vurdering ihvert enestetilfælde.Kommunen kan ikke bare nedsætte hjælpen til alleborgere over en kam og på den måde se stort påborgerens retssikkerhed.
Kommunens generelle, vejledende serviceniveauerkan anvendes som en del af beslutningsgrundlagetfor de konkrete og individuelle afgørelser, som ek-sempelvis at reducere en borgers hjemmehjælp, menhverken generelle serviceniveauer eller økonomiske
4
hensyn kan sætte den individuelle vurdering ud afkraft.
[Ændring i hjælp, men ikke i borgerens behov]Jeg kan dog godt forstå, hvis en borger undrer sigover, at den hjælp, de har fået tildelt af kommunen,ændrer sig, når deres funktionsnedsættelse stadig erden samme som før. Især når det går den vej, at manmodtager mindre hjælp end tidligere. For hvordan kanman som borger være berettiget til mindre hjælp, nårens tilstand hverken er forværret eller forbedret?
Kommunen har mulighed for at tilpasse hjælpen tilborgeren løbende og genoverveje, om der er mereeffektive måder at løse samme opgave på. Eller omhjælpen virkelig matcher de behov, borgeren har.
Så selvom en borger i første omgang har fået tildelten hjælp af et bestemt omfang med udgangspunkt ien varig funktionsnedsættelse, har borgeren ikke etubetinget krav på i al fremtid at modtage den sammehjælp – hverken i omfang eller udformning.
For heldigvis finder vi hele tiden mere effektive måderat løse opgaver og udfordringer på. Vi opfinder robot-støvsugere, vi efteruddanner vores personale, og vi
5
sætter ind med rehabiliterende indsatser, så nogleborgere bliver i stand til at klare større dele af hver-dagen selv, end både kommunen og borgeren selvhavde forventet ville være muligt.
Jeg understreger blot, at det helt overordnet set ermuligt for kommunerne at ændre måden og omfangetat give hjælpen på, selvom borgerens behov i ud-gangspunktet ikke har ændret sig. Men kun hvis afgø-relsen om ændringerne i hjælpen er konkret begrun-det i hvert eneste tilfælde.[Tænke nyt – demografisk udvikling]Og jeg er stor tilhænger af, at vi gør brug af nye ogmere effektive metoder, hvis det betyder, at vi kanbruge de ressourcer, vi har, på en mere rigtig måde.Og på de borgere i samfundet, som virkelig trænger.Det er ingen hemmelighed, at vi står foran en demo-grafisk og en økonomisk udfordring. Og derforer derbehov for at tænke nyt i forhold til fremtidens pleje.Det skal vi turde.
I sommers nedsatte jeg en hjemmehjælpskommissi-on, som netop skal diskutere de kommende udfor-dringer på ældreområdet, så vi sikrer, at der også
6
fremover er den tilstrækkelige hjælp til de ældre, somikke kan klare sig selv.Og udfordringer er der nok af. Men det får mig altsåikke til at kaste håndklædet i ringen og opgive en godog værdig ældrepleje.Ja,vi bliver markant flere ældrei fremtiden. Og deteren udfordring. Men udfordringergiver os en anledning til at tænke nyt og finde på nyemåder at gøre tingene på. For når vi tænker på frem-tidens ældrepleje skal vi have flere ting for øje.For det første står vi over for et ganske andet ”ældre-billede”, end det vi kender fra tidligere. Og vi skal hu-ske, at dét at være gammel ikke er det samme som atvære svag og have brug for hjælp - heldigvis. Dekommende generationer af ældre har haft bedre ogsundere levevilkår end tidligere generationer, ogmange lever et aktivt liv uden at skele til, at de i sam-fundets optik er røget i ”ældrekategorien”. Derfor skalvi indrette vores ældrepolitik, så den er tilpasset dennye virkelighed.
[Velfærdsteknologi]Det andet, vi skal holde os for øje, er velfærdstekno-logi og de potentialer, den rummer. Her taler vi bådeøkonomiske besparelser og mere effektive opgave-
7
løsninger. Men vigtigst af alt, taler vi fleksibilitet ogselvbestemmelse i den enkelte borgers hverdag.
Tænk på de mennesker, der gennem et helt liv harspist selv, men som nu skal mades. Med spiserobot-ten kan de igen spise selv!
Og tag nu bare de meget omdiskuterede robotstøv-sugere, der i medierne har fået skyld for alverdensonder. Måske er de i nogen tilfælde kun en lille del afden praktiske hjælp, og i mange tilfælde vil der stadigvære brug for, at kommunen hjælper med en langrække andre ting - og støvsuger dér, hvor robottenikke kan. Men den har stadig et arbejdskraftsbespa-rende potentiale, som giver luft til at prioritere hjælpenog ressourcerne anderledes.
Overordnet set kan velfærdsteknologien give os heltnye muligheder for at sætte borgeren i centrum. Forat give borgeren mere frihed. Og flere muligheder.Derfor skal vi have mere fokus på borgernes behovog på, hvordan vi udvikler brugbare løsninger, somkonkret aflaster i hverdagen.
Her kan der også være tale om en rehabiliterendeindsats, der måske kan give de ældre mulighed for at
8
klare flere opgaver uden hjælp fra kommunen. Og gi-ve dem følelsen af igen at have indflydelse over egetliv.
[Afslutning]Vi står i en økonomisk situation, hvor der er behov forat tænke nyt. Og det gør kommunerne allerede.
Kommunerne skal foretage en fornuftig prioritering afmidlerne, og samtidig skal de tilbyde en ældrepleje afhøj kvalitet. Og hele tiden sikre, at alle borgere fården hjælp, der matcher deres behov.
Her er den konkrete og individuelle vurdering nu en-gang den, der skaber den bedste sikkerhed for borge-ren og for, at den enkelte får den rigtige hjælp.___
Når det så er sagt, så lad os også lige minde hinan-den om, at der hver dag er medarbejdere i den kom-munale hjemmepleje, som går på arbejde og levereret stort og flot stykke arbejde. Brugertilfredshedsun-dersøgelser viser også, at de ældre faktisk kvittererfor indsatsen ved at være generelt godt tilfredse medden service, de modtager.
