SOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om ministeren vil redegøre for godkendelsesprocessen for et dansk adoptionsbureaus lokale afdeling i adoptivbarnets fødeland, til social- og integrationsministeren

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 28. november2012 følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. (69).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).

Spørgsmål nr. 69:”Ministeren bedes redegøre for godkendelsesprocessen for et dansk adopti-onsbureaus lokale afdeling i adoptivbarnets fødeland, og ministeren bedestage stilling til om denne godkendelsesprocedure er tilstrækkelig, når man iTV2 dokumentaren den 26. november 2012 i sagen om den etiopiske pigeMasho oplever, at der fra det lokale adoptionsbureaus side lægges pres påen bortadopterende familie og giver denne ukorrekte oplysninger om, hvilkerettigheder familien efterfølgende har vedr. oplysninger om deres bortadop-terede barn.”

Svar:Godkendelsen af en dansk formidlende organisations adgang til at medvirkeved internationale adoptioner i udlandet beror, udover de danske myndighe-ders akkreditering af organisationen som sådan, på lovgivningen i det på-gældende afgiverland. Reguleringen af udenlandske organisationers tilste-deværelse i et givent afgiverland er således forskellig alt efter, hvilket afgi-verland der er tale om.I Etiopien har det etiopiske Justitsministerium og det offentlige organ ”TheCharity and Society Agency” kompetence til at udstede licens til udenland-ske organisationer og dermed til at godkende, at organisationerne kan med-virke til international adoptionsformidling fra Etiopien.

Beslutningen om at frigive et barn til bortadoption er altid et anliggende, somafgiverlandet er ansvarlig for. De danske formidlende organisationer er hver-ken i Etiopien eller i andre afgiverlande, involveret i frigivelsesprocessen, deralene er et anliggende for det pågældende lands myndigheder.Derfor vil de formidlende organisationer almindeligvis heller ikke have kend-skab til et givent barn, før dette legalt er frigivet til bortadoption i henhold tillovgivningen i afgiverlandet.Jeg er enig i, at det er meget problematisk, hvis et børnehjem giver urigtigvejledning om de rettigheder og muligheder, som barnets biologiske forældreog oprindelige slægt har i forhold til at få information om deres bortadoptere-de barns trivsel i adoptivfamilien.Jeg kan afslutningsvis oplyse, at Ankestyrelsen og Adoptionsnævnet fortiden undersøger frigivelsesgrundlaget i adoptionssagen om den etiopiskepige Masho og hendes bror Roba.