SOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om hvilke initiativer ministeren forventer at igangsætte som opfølgning på samrådsspørgsmål B om hvorledes ministeren vil sikre, at kommunerne overholder loven, når det drejer sig om hjælp til personer med handicap, til social- og integrationsministeren

Svar:I samrådsspørgsmål B blev generelt spurgt, hvordan jeg vil sikre, at kommu-nerne overholder loven, når det drejer sig om hjælp til mennesker med han-dicap, og hvad jeg agter at gøre for at finde en løsning på problemer i for-hold til, at kommuner på dette område overtræder loven. Der blev i den for-bindelse henvist til en dokumentar sendt på P1 den 18. oktober 2012.I forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmålet giver spørgsmål 56(SOU alm. del) mig anledning til indledningsvis at understrege nogle forhold:Kommunerne skal overholde lovgivningen, og kommunerne skal rette sigefter de sociale nævns bindende afgørelser, også uden at det bliver nød-vendigt at inddrage kommunaltilsynet.Det er dog ikke ethvert afslag eller enhver nedsættelse af en ydelse efterserviceloven, der er i strid med lovgivningen.

Målet er, at flest mulige af de kommunale afgørelser er korrekte fra startenbåde indholdsmæssigt og formelt.I forhold til Aarhus-sagen om BPA, som jeg også kort nævnte på samrådet,så er det en sag, som ministeriet løbende følger. Jeg har ved flere lejlighe-der, herunder i mit svar på spørgsmål 4, 19, 20 og 22 (SOU alm. del) oplystover for Folketinget, at jeg går ud fra, at hvis kommunen ændrer i sin admi-nistration af BPA-ordningen, vil dette ske på en måde, så der fortsat admini-streres inden for lovgivningens rammer.Jeg er i øvrigt bekendt med, at Ankestyrelsen har optaget en sag til principielbehandling, hvor man bl.a. vil vurdere sammenhængen mellem servicelo-vens § 83 om personlig og praktisk hjælp og § 96 om BPA.På samrådet - hvor det overordnede tema var den enkeltes retssikkerhed -kom jeg med en uddybning i forhold til disse skriftlige tilkendegivelser ved atgøre det klart, at hvis kommunen iværksætter de initiativer, der er beskrevet iAarhus Kommunes notat om fremtidigt serviceniveau og administration afBPA-ordningen på en gang, vil det stride mod lovgivningen. Hermed menes,at hvis kommunen iværksætter initiativerne i forhold til den enkelte borgeruden at foretage en konkret og individuel vurdering af hjælpebehovet, vil detvære i strid med loven.For så vidt angår den del af spørgsmål 56 (SOU alm. del), der drejer sig omkommunernes efterlevelse af de sociale nævns afgørelser, har der i pressenværet fremhævet en lille håndfuld helt konkrete sager, hvor det har væretanført, at kommunerne ikke følger de sociale nævns bindende afgørelser.Herunder en konkret sag, hvor det, som anført i min besvarelse af spørgs-mål 33 (SOU alm. del), ikke ser ud til, at kommunen har undladt at følgenævnets afgørelse.De sociale nævns afgørelser kan som udgangspunkt ikke indbringes foranden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog efter retssikkerheds-lovens § 63 tage en sag op til principiel behandling, når Ankestyrelsen skøn-ner, at sagen har generel eller principiel betydning.Klage over en afgørelse har som hovedregel ikke opsættende virkning. Detfremgår af retssikkerhedslovens § 72. En afgørelse truffet af et socialt nævngælder således som hovedregel, indtil den eventuelt måtte blive ændret veden afgørelse fra Ankestyrelsen eller domstolene.For enkelte typer af sager gælder dog regler om, at klager har eller kan til-lægges opsættende virkning. Efter retssikkerhedslovens § 72, stk. 4, kanAnkestyrelsen og det sociale nævn efter begæring tillægge en klage over en

afgørelse om botilbud efter kap. 20 i lov om social service opsættende virk-ningEn nævnsafgørelse skal efterleves uden unødig forsinkelse, medmindre enklage over afgørelsen er tillagt opsættende virkning. Forekommer det, at enkommune ikke af egen drift efterlever en bindende afgørelse fra et socialtnævn, råder nævnet ikke selv over tvangsmidler til at sikre, at afgørelsenefterleves. Tilsynet med, at kommunerne overholder lovgivningen, føres efter§ 47 stk. 1, i lov om kommunernes styrelse af statsforvaltningen i den region,hvor kommunen ligger. Statsforvaltningen har som tilsynsmyndighed flerereaktionsmuligheder, hvis der konstateres en overtrædelse af lovgivningen.Jeg kan henvise til, at økonomi- og indenrigsministeren på spørgsmål 8(SOU alm. del) bl.a. har svaret, at statsforvaltningerne har oplyst, at der i etbegrænset antal sager (i alt ca. 15 sager årligt) har været rejst spørgsmålom en kommunes efterlevelse af en nævnsafgørelse. Sagerne har typiskvedrørt tilfælde, hvor en kommune efter borgerens opfattelse har været forlænge om at efterleve nævnets afgørelse. I de sager, hvor der har været taleom en ulovlig undladelse fra kommunens side, har kommunen rettet ind efterstatsforvaltningens behandling af sagen.Spørgsmålet om, at kommunerne utvetydigt må vise, at de påtager sig an-svaret for at følge lovgivningen, drøfter ministeriet med KL som led i partner-skabet på det specialiserede socialområde. Som nævnt under samrådet harjeg endvidere for nylig peget på problemstillingen på møder med en rækkeborgmestre i kommunekontaktrådene.De sager, der har været fremhævet i pressen, giver imidlertid efter min opfat-telse ikke aktuelt anledning til yderligere initiativer for så vidt angår spørgs-målet om efterlevelse af de sociale nævns afgørelserFor så vidt angår første del af spørgsmålet om initiativer i forlængelse afsamrådet vil jeg gerne understrege, at det er vigtigt af hensyn til borgernesretssikkerhed og effektiv administration, at flest mulige af de kommunaleafgørelser er korrekte fra starten både formelt og indholdsmæssigt.Jeg har efter aftale med KL taget en række initiativer for at forbedre sagsbe-handlingen i kommunerne:Ankestyrelsen har i marts i år lanceret en ny juridisk hotline på sin hjemme-side, som et tilbud om juridisk vejledning til sagsbehandlere i kommuner ognævn. Hotlinen har bl.a. til formål at give sagsbehandlere i kommunen en letadgang til hjælp og sparring i sagsbehandlingen.Ankestyrelsen er netop begyndt at sende sine principafgørelser ud i en nyform, hvor der er lagt vægt på at tydeliggøre rækkevidden og betydningen af

de enkelte principafgørelser. Dermed kan kommunale sagsbehandlere ihøjere grad anvende afgørelserne i deres daglige sagsbehandling.KL og Social- og Integrationsministeriet har i samarbejde udviklet voksenud-redningsmetoden, som er et sagsbehandlingsværktøj på voksen udsatte- oghandicapområdet. Ifølge de seneste oplysninger har 75 kommuner ententaget metoden i brug eller har planlagt at implementere den. Voksenudred-ningsmetoden giver sagsbehandlerne en systematisk ramme for deres fagli-ge arbejde og understøtter lovmedholdelighed i sagsbehandlingen. Som endel af projektet er der udviklet en it-kravspecifikation, som kommunerne kananvende i deres indkøb af it-understøttelse.Herudover vil jeg også nævne et formidlingsprojekt om merudgifter til voks-ne, hvor sagsbehandlere fra alle kommuner blev undervist i servicelovens §100. Formidlingsprojektet er netop afsluttet, og det vil blive fulgt op af endnuen praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen til næste år med henblik på atvurdere effekten af undervisningen på kvaliteten af kommunernes afgørelserom merudgift til voksne.Yderligere vil jeg gerne fremhæve de initiativer, der følger af den indgåedefinanslovsaftale om en fremtidig struktur for statsforvaltningerne og et forenk-let klagestruktur på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, hvorbehandlingen af klager overføres fra de sociale nævn til Ankestyrelsen, såalle klager behandles én gang og alle klager behandles af den samme myn-dighed.Et af målene med forenklingen af klagesystemet er kortere sagsbehandlings-tid, og ikke mindst at principielle sager behandles hurtigere, idet de kun be-handles én gang. En klage over en kommunal afgørelse - om f.eks. at etbestemt botilbud ikke kan vælges af borgeren inden for rammerne af regler-ne om frit valg - vil således, uanset om sagen er principiel eller ikke, bliveindbragt direkte for Ankestyrelsen. En kommune vil ikke kunne klage overAnkestyrelsens afgørelse til anden administrativ myndighed.Den nye klagestruktur på det sociale område indebærer også, at der i højeregrad er mulighed for at træffe principielle afgørelser indenfor bestemte fo-kusområder, som er aftalt med det nye Rådgivende Praksisudvalg. Klagesy-stemet vil på den måde få mulighed for hurtigere at forfølge enkelte områder,selvom emnet ikke er udtaget til praksisundersøgelse.Netop af hensyn til kvaliteten i kommunernes afgørelser er der i finanslovsaf-talen yderligere prioriteret midler til rådgivning af kommunerne.Endelig vil jeg gerne pege på, at der vil blive iværksat en praksisundersøgel-se, hvor Ankestyrelsen på baggrund af et antal konkrete sager fra kommu-nerne undersøger, hvordan kommunalbestyrelserne anvender og henviser til