Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del
Offentligt
Social- og integrationsministerens talepapir fra samrådet i Folketingets
Socialudvalg den 22. november 2012 – samrådsspørgsmål B.
Det talte ord gælder
Det er en selvfølge, at kommunerne skaloverholde lovgivningen, og det er naturligvis enselvfølge, at kommunerne skal rette sig efter desociale nævns afgørelser, også uden at detbliver nødvendigt at inddrage kommunaltilsynet.Efter den sociale lovgivning har borgerneadgang til at klage til det sociale nævn, hvisborgeren mener, en kommunal afgørelse erforkert. Nævnene kan tage stilling til både selveindholdet af en afgørelse og til, om kommunenhar overholdt sagsbehandlingsreglerne.
Når
en
nævnsafgørelsesom
er
truffet,
skal
kommunen
udgangspunkt
efterleve
afgørelsen uden unødig forsinkelse. Kun isærligetilfældekanklagenblivetillagt
opsættende virkning.
2
Hvis en kommune ikke af egen drift efterleveren bindende afgørelse fra et socialt nævn,råder nævnet ikke selv over tvangsmidler til atsikre, at afgørelsen efterleves. Men det gørkommunaltilsynet i Statsforvaltningerne.
Kommunaltilsynet er den myndighed, der førertilsynmed,atkommunerneoverholder
lovgivningen.
Statsforvaltningen som tilsynsmyndighed harflere reaktionsmuligheder, hvis der konstateresen overtrædelse af lovgivningen.
Økonomi- og indenrigsministeren har i et svarpå spørgsmål 8 fra Socialudvalget oplyst, at ide tilsynssager, hvor der har været rejstspørgsmål om en kommunes efterlevelse af ennævnsafgørelse, har kommunen rettet ind efterstatsforvaltningens behandling af sagen, nårder har været tale om en ulovlig undladelse.
På den måde tager lovgivningen højde for, aten forkert afgørelse kan ændres, og at der kan
3
gribes
ind,
hvis
det
forekommer,
at
en
kommune ikke overholder lovgivningen.
Det må imidlertid være en absolut undtagelse,at kommunaltilsynet skal involveres for, at enborger kan få den hjælp, borgeren har ret tilefter lovgivningen.
Målet er, at flest mulige af de kommunaleafgørelser er korrekte fra starten.
Derfor er der på det seneste taget flereinitiativerforatforbedre
sagsbehandlingskvaliteten i kommunerne:Ankestyrelsen har i marts i år lanceret enny juridisk hotline på sin hjemme-side,som et tilbud om juridisk vejledning tilsagsbehandlere i kommuner og nævn.Ankestyrelsen er netop begyndt at sendesine principafgørelser ud i en ny form, hvorder er lagt vægt på at tydeliggørerækkevidden og betydningen af de enkelteprincipafgørelser. Dermed kan kommunalesagsbehandlere i højere grad anvende
4
afgørelserne i deres dagligesagsbehandling.I finanslovsaftalen om en fremtidig strukturfor statsforvaltningerne er der yderligereprioriteret midler til rådgivning afkommunerne. En øget rådgivning skalnetop styrke sagsbehandlingen ikommunerne, så borgerne i højere gradfår en korrekt afgørelse i første omgang.KL og Social- og Integrationsministeriethar sammen udviklet envoksenudredningsmetode, somunderstøtter sagsbehandleren i at kommeigennem alle væsentligesagsbehandlingsskridt, så der sker færrefejl i afgørelserne. Metoden understøtterogså sagsoplysningen, så der kan træffesbedre og mere målrettede afgørelser, ogiværksættes mere målrettede indsatser.Der er stor interesse for metoden ikommunerne, og der arbejdes pt. på atstyrke metoden yderligere via IT-under-støttelse.
5
Uanset, hvor mange initiativer, der sættes iværk, undgår vi nok aldrig helt, at der vil værebehov for eller ønske om at klage over nogleafgørelser.
I et samfund som det danske skal vi imidlertidkunne stole på, at myndighederne har viljen tilat overholde lovgivningen og klart påtager sigdette ansvar.
Vi
kan
selvfølgelig
ikke
acceptere,afgørelser
hvisfra
kommunerne
ignorer
ankesystemet eller spekulerer i at forhalehjælpen.
Og det bekymrer det mig, når der er historier ipressen, hvor kommunerne beskyldes for ikkeat yde den hjælp, borgerne har ret til.
Derfor er det et spørgsmål, som jeg løbende vildrøfte med KL. Jeg har også netop været pårundtur i kommunekontaktrådene i regionerne,hvor jeg har taget spørgsmålet op, fordi jeg
6
gerne vil have borgmestrene med i dialogen.
Jeg har dog noteret mig, at det er de samme 2-3 sager, der fremhæves hver gang, og at deikkenødvendigviseretbilledepå,at
kommunerne generelt tilsidesætter nævnenesafgørelser.---Detspørgsmål,jegbesvarerher,har
efterhånden været stillet af spørgeren fleregange i forskellige sammenhænge. Jeg vilderfor afslutningsvis gerne slå fast:Vi tager initiativer for at sikre atkommunerne er bedst muligt klædt på til attræffe rigtige afgørelser i første omgang.Træffes der en afgørelse, som, borgerenmener, er forkert, kan sagen indbringes fordet sociale klagesystem.Kommunerne skal uden unødig forsinkelseefterleve de afgørelser, der træffes iklagesystemet, og give borgeren denhjælp, der er truffet afgørelse om, atborgeren har ret til.
7
Hvis en kommune undlader at efterleve enbindende nævnsafgørelse, har nævnetikke tvangsmidler til at bringe kommunentil at overholde lovgivningen. Det harkommunaltilsynet imidlertid, ogkommunerne retter ind efter tilsynet.Men det er naturligvis ikke rimeligt at detskal være nødvendigt, at sagerne skalindbringes for kommunaltilsynet.Kommunerne må utvetydigt påtage sigderes ansvar for, at lovgivningenoverholdes.
Til sidst vil jeg gerne sige, at det er mit indtryk,at vi har en lovgivning, der fungerer.
Vi har regler om rettigheder for borgerne og etklagesystem til behandling af klager over deafgørelser, borgerne ikke er enige i. Og detklagesystem fungerer. Kommunerne retter ind,hvis, deres afgørelser bliver ændret.
Det er heldigvis ikke alle sager, der har et langtog ulykkeligt forløb. Det ville være ærgerligt,
8
hvis vi fik tegnet det overordnede billede, atkommunerne trækker sagerne i langdrag ellerundslår sig for at give borgerne den hjælp, dehar ret til.
Hvis det sker, skal der gribes ind, men det erheldigvis ikke det generelle billede.
