SOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om kommentar til artiklen i Jyllandsposten fra den 14.09.2013: ’Kommunerne har skåret dybt i hjemmehjælpen’, til social-, børne- og integrationsministeren

Svar:Det er et grundlæggende princip i serviceloven, at den enkelte borger har rettil en individuel og konkret vurdering af behovet for hjælp. Et andet grund-læggende princip er, at kommunerne løbende skal sikre, at den visiteredehjælp matcher den enkelte borgers behov.Det kommunalt fastsatte serviceniveau er udgangspunktet for, hvad mansom borger kan forvente af hjælp. Det er ikke ulovligt for en kommune atsænke serviceniveauet – heller ikke selvom det er begrundet i besparelser.Kommunen skal dog altid foretage en konkret og individuel vurdering af denenkelte borgers behov i forhold til, om borgeren får den nødvendige hjælp.Det kommunalt fastsatte serviceniveau må således ikke gå forud for denenkelte borgers individuelle behov. Det er derfor også ulovligt, hvis kommu-

nen ikke yder den nødvendige hjælp og pleje, som den enkelte borger harbehov for ud fra en individuel og konkret vurdering.Det er rigtigt, at der over de senere år har været en udvikling i retning affærre tildelte hjemmehjælpstimer. Det er ikke muligt at give en entydig forkla-ring på udviklingen i antallet af tildelte hjemmehjælpstimer. Dels kan detskyldes, at borgere over 65 år generelt er sundere og mere raske og derforikke i samme omfang som tidligere rammes af funktionsnedsættelser. Delskan det skyldes, at de strammere økonomiske rammer har skærpet kommu-nernes fokus på løbende at tilpasse hjælpen til den enkelte borgers aktuellebehov, og at kommunerne i den forbindelse overvejer, om der er mere effek-tive måder at løse samme opgave på. Og endelig kan det skyldes, at denigangværende omlægning til rehabiliterende indsatser – sammen med brugaf teknologiske hjælpemidler – har betydet, at nogle borgere bliver i stand tilselv at klare flere opgaver, end både kommunen og borgeren selv havdeforventet ville være muligt.Jeg er i den henseende særligt optaget af den igangværende udvikling ikommunerne, hvor alle omlægger til rehabiliterende indsatser. Det er etgrundlæggende ønske hos de fleste mennesker at være så selvhjulpne sommuligt og have kontrol over egen hverdag. Og hvis det kan ske ved hjælp afen kvalificeret rehabiliteringsindsats, som tager udgangspunkt i den enkelteborgers ressourcer og behov, og hvor borgeren er med til selv at fastsættemål for indsatsen, så er det da den vej, vi skal gå. Hvis en borger har brugfor hjælp og støtte til at klare hverdagen, så skal der selvfølgelig fortsat værehjælp til det.Derfor er det også afgørende, at den igangværende omlægning sker på etkvalificeret grundlag, og at den rehabiliteringsindsats, som borgeren tilbydessom hel eller delvis erstatning for den traditionelle hjemmehjælp, gør enpositiv forskel for den enkelte i forhold til at kunne klare flere ting i hverdagenselv.Hjemmehjælpskommissionen afgav den 1. juli 2013 en rapport bl.a. med enrække anbefalinger til, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med rehabili-tering på hjemmehjælpsområdet. Det er anbefalinger, som jeg lytter megettil og gerne ser udmøntet i praksis. Derfor forventer jeg også, at det er nogetaf det, som vi kommer til at drøfte politisk i den kommende tid.