Svar:

De grundlæggende principper for anvendelse af magt over for anbragte børnog unge tager udgangspunkt i servicelovens regler for særlig støtte til udsat-te børn og unge, hvorefter indsatsen skal ske med respekt for barnets ellerden unges integritet og selvbestemmelse. Da der imidlertid er situationer,hvor det af hensyn til barnets eller den unges bedste er nødvendigt at gribeind, er der i serviceloven fastsat særlige regler om, i hvilke situationer oghvornår sådanne tvangsmæssige foranstaltninger er tilladt.Reglerne om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet, er beskrevet i servicelovens §§ 123 - 123 d. Med magtanven-delsesbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om alarm- eller pejlesystemer erder endvidere fastsat nærmere regler om magtanvendelse, jf. bekendtgørel-se nr. 18 af 15. januar 2013 om magtanvendelse over for børn og unge, derer anbragt uden for hjemmet og bekendtgørelse nr. 511 af 26. maj 2011 omalarm- eller pejlesystemer til børn og unge med nedsat psykisk funktionsev-ne.Reglerne har til formål at beskytte børn og unge på døgninstitutioner ogopholdssteder mod overgreb og unødvendig magtanvendelse, og beskriversåledes, i hvilke situationer der undtagelsesvist må anvendes magt. Magtan-vendelse må kun anvendes, hvis der er hjemmel til det og må aldrig erstatte

omsorg og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal endvidere altidbegrænses til det absolut nødvendige og skal i øvrigt stå i et rimeligt forholdtil det, der søges opnået hermed.Herudover beskriver reglerne, hvilke former for magt der ikke er tilladt, så-som legemlig afstraffelse eller ydmygende, hånende eller anden nedværdi-gende behandling.Magtanvendelse efter serviceloven kan alene ske over for anbragte børn ogunge, som er anbragt på opholdssteder, åbne døgninstitutioner, delvis luk-kede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på åbne døgninstitutionerog sikrede døgninstitutioner efter servicelovens § 66, nr. 5-6.Efter gældende ret er magtanvendelse ikke tilladt i plejefamilier, kommunaleplejefamilier og netværksplejefamilier efter servicelovens § 66, nr. 1-3. Pleje-familier, kommunale plejefamilier og netværksfamilier er således alene om-fattet af straffelovens bestemmelser om nødværge, jf. straffelovens § 13,hvorefter handlinger, der har været nødvendige for at modstå eller afværgeet angreb, kan være straffri. Det forudsætter dog, at afværgehandlingen ikkeåbenbart går ud over, hvad der er forsvarligt under hensyn til bl.a. angrebetsfarlighed og angriberens person. Det er vigtigt at bemærke, at bestemmel-sen ikke kan anvendes som hjemmel til at foretage jævnligt forekommendetvangsmæssige indgreb.Vurderingen af, hvornår der er tale om situationer, hvor der er hjemmel til atanvende magt over for børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, kanimidlertid være svær at fastslå i praksis. Erfaringer fra Folketingets Om-budsmands inspektionsbesøg på en række opholdssteder har da også vist,at reglerne fremstår uklare. Regeringen har derfor nedsat et magtanvendel-sesudvalg, som bl.a. får til opgave at beskrive udfordringerne i relation tilbrug af magt og komme med forslag til, hvordan et kommende regelsæt kanudformes. Udvalget skal bl.a. beskrive de udfordringer, som eksisterer i for-hold til de børn og unge, som er anbragt i plejefamilier. Hvis det vurderesrelevant, skal udvalget også udarbejde nye forslag til redskaber, som ernødvendige i bl.a. plejefamilier under hensyntagen til barnets retssikkerhed.Magtanvendelsesudvalget udarbejder en betænkning inden udgangen af2014, som jeg ser meget frem til at modtage og gennemgå. Jeg vil såledesafvente udvalgets konklusioner og anbefalinger, inden jeg vurderer behovetfor nye tiltag på området, herunder også i forhold til reglerne for anvendelseaf magt i plejefamilier.

Departementet

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 11. september

2013 følger hermed social-, børne- og integrationsministerens svar på

spørgsmål nr. 364 (SOU alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 364:

Svar: