SOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 355: Spm. om ministeren vil redegøre for BPA-ordningen i forhold til § 95 i serviceloven, der er en kan-bestemmelse, når samme lovs § 96 er en skal-bestemmelse, til social-, børne- og integrationsministeren

Svar:Servicelovens § 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og § 96 omborgerstyret personlig assistance (BPA) adskiller sig fra hinanden. § 96 om-handler ydelsen BPA og de betingelser, som skal være opfyldt for at modta-ge denne type hjælp. § 95 knytter sig til personlig og praktisk hjælp m.v., jf. §83, og omhandler de særlige betingelser, som skal være opfyldt for, at hjæl-pen kan ydes som kontant tilskud til ansættelse af hjælpere. Endvidere harde to bestemmelser forskellige målgrupper. Servicelovens § 96 er såledesrettet mod borgere med massive og sammensatte hjælpebehov, mens § 95er rettet mod borgere, der har behov for personlig og praktisk hjælp i hjem-met i mere end 20 timer om ugen.Efter servicelovens § 96, stk. 1, har kommunen pligt til at tilbyde BPA, hvisbetingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder betingelsen om, at borgeren skalvære omfattet af personkredsen. Kommunen har herudover efter servicelo-vens § 96, stk. 3, mulighed for – men ikke pligt til - at tilbyde BPA til borgere,der normalt ikke er omfattet af personkredsen, når det vurderes, at dette er

den bedste mulighed for at yde en sammenhængende og helhedsorienterethjælp til borgeren. § 96 rummer dermed både en bestemmelse, hvor kom-munen har en pligt til at yde BPA og borgeren en modsvarende ret til at fådenne type hjælp, hvis borgeren er omfattet af personkredsen, og en be-stemmelse, hvor det er op til kommunen at vælge, om hjælpen skal ydessom BPA til borgere, der normalt ikke er omfattet af personkredsen.Som nævnt omhandler servicelovens § 95 betingelserne for at yde personligog praktisk hjælp m.v. i form af et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere.Efter § 95, stk. 1, kan kommunen således, hvis den ikke har mulighed for atudføre den personlige og praktiske hjælp, som borgeren har behov for, istedet udbetale et tilskud til hjælp, som borgeren selv antager. Der er taleom en undtagelsesbestemmelse, som kun kan anvendes, hvis kommunenikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed, altså i særlige tilfælde.I modsætning hertil giver § 95, stk. 2, borgere med betydelig og varig funkti-onsnedsættelse, der har behov for personlig og praktisk hjælp i mere end 20timer ugentligt, en ret til at vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp,som borgeren så selv antager frem for at modtage hjælpen i form af natural-hjælp. Som en undtagelse hertil giver § 95, stk. 3, kommunen mulighed for isærlige tilfælde at vælge at yde hjælpen som naturalhjælp eller udbetale detkontante tilskud til ansættelse af hjælpere til en nærtstående i stedet for tilborgeren selv. Bestemmelsen er rettet mod de situationer, hvor kommunenskønner, at borgeren ikke selv vil være i stand til at fungere hverken somarbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne.