SOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om serviceloven, til social-, børne- og integrationsministeren

Spørgsmål nr. 337:”Ministeren bedes redegøre for, hvor i serviceloven i forhold til praktisk bi-stand, personlig pleje, borgerstyret personlig assistance m.v., det fremgår, atder skal tages hensyn til de pårørende således, at de ikke bliver hjælpere forderes pårørende med et handicap. Endvidere bedes ministeren redegørefor, hvor i vejledningen til serviceloven, at det fremgår, at der skal tages hen-syn til de pårørende, så de ikke bliver hjælpere til deres pårørende medhandicap.”

Svar:Det fremgår ikke af serviceloven, at der ved udmåling af hjælp skal tages etsærligt hensyn til, at de pårørende ikke overgår til at blive hjælper for borge-ren med handicap. Dette gælder både i forhold til personlig og praktisk hjælpm.v. efter § 83 og borgerstyret personlig assistance (BPA) efter § 96. Hen-synet til de pårørende er derimod beskrevet på vejledningsniveau, ligesomdet er kommet til udtryk i Ankestyrelsens praksis.I forhold til hjælp efter servicelovens § 83 fremgår det således af punkt 102 iVejledning om hjælp og støtte efter serviceloven, at ved vurderingen af detkonkrete behov for hjælp og støtte skal kommunalbestyrelsen bedømmeborgerens samlede situation. Der skal bl.a. tages hensyn til borgerens pårø-rende og netværk og at eventuelle øvrige medlemmer af den fælles hus-

stand deltager i opgaveudførelsen i hjemmet. Hvis der er større børn ihjemmet, skal der ved vurderingen af behovet for hjælp ikke stilles krav, somgår udover de krav, der normalt stilles til større børn. Der kan i denne forbin-delse f.eks. ses på, hvordan opgaverne i hjemmet blev fordelt før, der opstodbehov for hjælp.I forlængelse heraf skal nævnes Ankestyrelsens principafgørelse nr. 221-11om tildeling af praktisk hjælp i hjemmet, hvori det fastslås, at en kommune erberettiget til at tage hensyn til, i hvilket omfang en borgers ægtefælle er istand til at varetage opgaver i hjemmet.I forhold til BPA efter servicelovens § 96 fremgår det af punkt 33 i vejledningom borgerstyret personlig assistance, at udmåling af hjælpen sker efter enkonkret, individuel vurdering af borgerens behov for hjælp og ud fra formåletmed ordningen om at skabe en fleksibel og helhedsorienteret ordning. Ud-målingen skal tage udgangspunkt i, hvad den enkelte borger kan klare selv.Det fremgår endvidere af vejledningens punkt 34, at der ikke er hjemmel iserviceloven til at pålægge en ægtefælle eller andre at påtage sig de udvi-dede pleje, overvågnings og ledsagefunktioner, der normalt indgår i en BPAordning.I forlængelse heraf har Ankestyrelsen i principafgørelse 49-13 fastslået, atder ved udmålingen af BPA-hjælp skal tages hensyn til, i hvilket omfang enborgers ægtefælle er i stand til at varetage opgaver i hjemmet. Ankestyrel-sen beskriver samtidig, at kravene til den raske ægtefælle omvendt ikke måhave et sådant omfang, at ægtefællen ikke har mulighed for at få hvile ogfritid i tilstrækkeligt omfang til at kunne klare sin egen daglige tilværelse.Herunder skal den raske ægtefælle have mulighed for at varetage sit arbej-de, have fritidsinteresser m.v.