SOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om kommentar til artiklen Blinde isoleres i eget hjem af 18. august 2013 i Ekstra bladet om blindes muligheder for uddannelse og job, til undervisningsministeren

Svar på spørgsmål SOU 332 (Alm. del):I brev af 19. august 2013 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl(DF) stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 332:”Hvad har ministeren tænkt sig at gøre ved, at blinde for 50 år siden fiklangt bedre uddannelse og muligheder for at få et job end de gør i dagensDanmark, hvor den teknologiske udvikling ellers giver ekstra mulighederfor at uddanne blinde og svagtseende, jf. Ekstra bladets artikel af 18.august 2013, ”Blinde isoleres i eget hjem”?Svar:Af SFI-rapporten ”Blinde og stærkt svagsynede – barrierer for sam-fundsdeltagelse”, der nævnes i artiklen, fremgår det, at den del af blinde-og svagsynsgruppen, der har fået en erhvervskompetencegivende uddan-nelse, er blevet mindre, når man ser på blinde og stærkt svagsynede derer født i 40’erne, i 50’erne i 60’erne og i 70’erne.Det har ikke været muligt at afdække baggrunden for dette fald, menman kan formode, at faldet bl.a. dækker over, at en række af de jobfunk-tioner, som blinde og stærkt svagsynede tidligere uddannede sig til, erforsvundet som følge af den teknologiske udvikling og den almindeligesamfundsudvikling i øvrigt.Der foreligger ikke tal for antallet af blinde og svært svagsynede i uddan-nelse, men der findes tal for antallet af blinde og svagsynede støttemod-tagere i de specialpædagogiske støtteordninger på ungdomsuddannelser-ne og de videregående uddannelser.I disse ordninger er der fra 2007 til 2012 sket en stigning i antallet af ele-ver og studerende med synshandicap på 66 %. Det kan tyde på, at stadigflere blinde og svagsynede nu vælger at tage en uddannelse.

2Blinde og stærkt svagsynede er omfattet af Ungdommens Uddannelses-vejlednings (UU's) målgruppe for elever med særlig behov for vejledning.De vil derfor udover kollektive arrangementer, gruppevejledninger, for-ældremøder m.m. også modtage individuel vejledning. De får desudentilbud om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelsernei udskolingen.Undervisningsministeriet igangsatte i 2012 et projekt:Øget samarbejde mel-lem UU centre og synskonsulenter.Som led i projektet blev der udarbejdet etfælles informationsmateriale, der sikrer, at Danmarks UU centre og eVej-ledning, der vejleder unge i uddannelsesvalg, får adgang til basal videnom synshandicap og de udfordringer, der knytter sig hertil. Materialet erogså med til at sikre, at synskonsulenter, der vejleder unge i folkeskolenom fx kompenserende hjælpemidler og blindepædagogiske problemstil-linger, tilsvarende kan tilgå viden om uddannelsesvejledning af unge medsynshandikap. For at undgå tab af viden og erfaring i overgangen mellemgrundskoleniveau og ungdomsuddannelsesniveau giver materialet beggemålgrupper tilgængelig, konkret og brugbar viden til håndtering af sager,der berører unge med synshandicap, og praktisk information og kontakt-oplysninger, der skal bidrage til at optimere samarbejdet mellem beggeparter.For at løse udfordringerne i forbindelse med overgange og skift frakommunal til statslig støtte har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Un-dervisningsministeriet indgået samarbejdsaftaler med synskonsulenternepå de regionale kommunikationscentre og Instituttet for Blinde og Svag-synede. Samarbejdsaftaler gør det muligt at koordinere oplysninger omstøttebehovet hos eleven og at sørge for, at den specialpædagogiske støt-te i form af udlevering af nye it-hjælpemidler og en instruktion hertil kanvære klar ved starten på en ungdomsuddannelse.Evalueringen af kommunalreformen har peget på, at den stigende brugaf kommunale undervisningstilbud, frem for de specialiserede undervis-ningstilbud på de lands- og landsdelsdækkende institutioner, øger beho-vet for rådgivning og efteruddannelsestilbud på det kommunale niveau.Det er bl.a. baggrunden for den aftale, regeringen har indgået med Ven-stre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Konservativeom rammer for justering af kommunalreformen med udgangspunkt iregeringens udspil til opfølgning på evaluering af kommunalreformen.Regeringen vil samle ansvar for specialrådgivning og videns udvikling pådet specialiserede undervisningsområde i VISO. Det skal sammen medden nationale koordinationsstruktur understøtte fastholdelse, udvikling

3og udbredelse af den mest specialiserede viden på området, så den kom-mer eleverne til gode, uanset hvor de modtager undervisning.Det er regeringens mål, at flere elever skal inkluderes i den almindeligeundervisning samtidig med, at elevernes faglige resultater forbedres ogderes trivsel fastholdes.Omstillingen til øget inklusion vil blive understøttet af en række af deinitiativer, som regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har aftalt atgennemføre i aftale af 7. juni 2013 om et Fagligt løft af folkeskolen. Afta-lepartierne indgik den 13. juni 2013 aftale med Konservative om at gen-nemføre størstedelen af aftalen fra skoleåret 2014/15. Regeringen og KLhar endvidere aftalt rammer for udmøntningen i aftalen om kommuner-nes økonomi for 2014.Der afsættes som led i reformen over 1 mia. kr. til kompetenceløft aflærere og pædagoger, herunder til understøttelse af øget inklusion. Her-udover oprettes et ressourcecenter for folkeskolen samt et nationaltkorps af læringskonsulenter. Dette skal ses i sammenhæng med den eksi-sterede rådgivende konsulentenhed Inklusionsudvikling og Ressource-centeret for inklusion og specialundervisning.Disse initiativer skal sammen med den nævnte justering af kommunalre-formen sikre, at kommunerne får et tilstrækkeligt videns grundlag til atgive børn og unge med synshandicap et fyldestgørende undervisningstil-bud med henblik på, at de gennemfører videre uddannelse som grundlagfor at komme i arbejde og deltage i samfundslivet.