Svar:

Som jeg forstår spørgsmålet, ønsker spørgeren svar på, om jeg er af denopfattelse, at kommunerne i højere grad i dag end tidligere, træffer afgørel-ser om anbringelser af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke, udenat sagen er tilstrækkeligt oplyst.Kommunerne er efter serviceloven forpligtede til at give udsatte børn ogunge den støtte, de har behov for. Det vil sige, at kommunerne skal vurdere,hvilket behov det enkelte barn har, og iværksætte en støtte, der imødeserdette behov.Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke efter service-lovens § 58 er en meget indgribende foranstaltning, og det er derfor også dekommunale børn og unge-udvalg, som træffer den endelige afgørelse. Børnog unge-udvalget består af en dommer, to pædagogisk-psykologiske børne-sagkyndige og to kommunalpolitikkere. Således sikres det, at sagen vurde-

res ud fra både et juridisk, en børnefagligt og en lægmands perspektiv. Deter dommerens ansvar at lede møderne i udvalget og påse, at der er foreta-get de nødvendige undersøgelser, herunder beslutte om der skal indhentesflere oplysninger, jf. retssikkerhedslovens § 20, stk. 2.Børn og unge-udvalgets afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen af foræl-dremyndighedsindehaveren eller barnet eller den unge, der er fyldt 12 år.Sagerne behandles i Ankestyrelsen på et ankemøde. Der deltager alminde-ligvis 5 personer i mødet: to beskikkede medlemmer (”lægdommere”) og toankechefer fra Ankestyrelsen samt en lægekonsulent(f.eks. en børnepsykia-ter) eller en anden børnesagkyndig (f.eks. en børnepsykolog), som ikke harstemmeret ved afgørelsen.Ankestyrelsen har endvidere mulighed for at gå ind i sagerne af egen drift,uanset at en part i sagen ikke har klaget. Ankestyrelsen kan for eksempelblive opmærksom på sagerne ved en underretning fra en pårørende eller enfagperson, eller ved oplysninger fra medierne om en konkret sag.Inden der træffes afgørelse i børn- og unge-udvalget eller Ankestyrelsen,skal indehaveren af forældremyndigheden, barnet eller den unge, advokatenog eventuel anden bisidder have lejlighed til at udtale sig over for børn- ogungeudvalget eller Ankestyrelsen.Vedrørende klagesager over kommunernes afgørelser om tvangsanbringel-se, oplyser Ankestyrelsen, at antallet af afgørelser, hvor Ankestyrelsen om-gør kommunens afgørelse om tvangsanbringelse, har ligget stabilt de sene-ste år. Antallet ligger på mellem 0-1 procent af sagerne om tvangsanbringel-se. Dette svarer til mellem 0 og 5 sager om året ud af de 4-600 sager omtvangsanbringelse, som Ankestyrelsen typisk behandler om året på området.Ankestyrelsens afgørelse kan kræves forelagt for retten, jf. § 169 i lov omsocial service. Efter § 170 i lov om social service tiltrædes byretten underhovedforhandlingen af et retsmedlem, der er sagkyndig i børneforsorg, og etretsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykolo-gi.Byrettens afgørelse i en sag om tvangsanbringelse kan herefter frit indbrin-ges for landsretten efter retsplejelovens regler om anke af civile sager. Pro-cesbevillingsnævnet kan yderligere meddele tilladelse til prøvelse i Højeste-ret, hvis sagen er af principiel karakter, jf. retsplejeloven § 932.Jeg er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt børn og unge-udvalgene, Ankestyrelsen eller domstolene oplever, at der er en stigning iantallet af sager om børn og unge, som anbringes uden for hjemmet udensamtykke, som ikke er tilstrækkeligt oplyst. Men det er min opfattelse, at vi iDanmark har opbygget et system med en række retssikkerhedsmæssige

Departementet

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 15. august

2013 følger hermed social-, børne- og integrationsministerens endelige

svar på spørgsmål nr. 328 (SOU Alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF)

Spørgsmål nr. 328:

Svar: