SOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om retningslinjerne for kommunernes ret til at anvise borgerne at anskaffe robotstøvsugere, til social- og integrationsministeren

Spørgsmål nr. 307:”Ministeren bedes besvare følgende spørgsmål for at afklare retningslinjernefor kommunernes ret til at anvise borgerne at anskaffe robotstøvsugere:Er det ministerens opfattelse, at en robotstøvsuger er et forbrugsgo-de, jf. afgrænsningen i lov om social service § 113?Mener ministeren, at det er muligt at bevilge en robotstøvsuger efterlov om social service, som hjælpemiddel eller forbrugsgode, og i gi-vet fald på baggrund af hvilke betingelser?Er det lovligt for en kommune at forlange, at der skal forefindes enrobotstøvsuger i et hjem, hvor der skal leveres praktisk bistand be-vilget efter lov om social service, og i givet fald på hvilke betingel-ser?Kan kommunerne forlange, at personer, der skal modtage praktiskbistand i hjemmet efter lov om social service, selv skal anskaffe enrobotstøvsuger, hvis kommunen mener, at det er nødvendigt at an-vende en robotstøvsuger i forbindelse med rengøringen?Mener ministeren, at der er dokumentation for, at en robotstøvsugerkan løse hele eller dele af rengøringen hos en person, der modtagerpraktisk bistand i hjemmet efter lov om social service, og at person-lig assistance til rengøring kan erstattes af en robotstøvsuger, udenat indhente borgerens accept?”

Svar:Jeg kan oplyse, at Ankestyrelsen den 7. marts 2012 har truffet en principielafgørelse vedrørende robotstøvsugere. Af Ankestyrelsens afgørelse (nr. 83-12) fremgår, at kommunen er berettiget til at give afslag på fortsat praktiskhjælp med henvisning til, at borgeren kan benytte mindre belastende ar-bejdsstillinger, at borgeren kan gøre brug af andre redskaber eller teknologi-ske hjælpemidler, og at borgeren kan dele opgaverne op. Kommunen skalsamtidig med afgørelsen om praktisk hjælp tage stilling til, om der er behovfor andre former for hjælp og støtteKommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om tildeling af praktisk hjælp ogpersonlig pleje på baggrund af en konkret og individuel vurdering af behovetfor hjælp til de opgaver, som borgeren ikke selv kan udføre. Det konkretetilbud om hjælp skal dække borgerens behov og leve op til formålet medhjælpen. Det er min opfattelse, at velfærdsteknologi, heriblandt robotstøvsu-gere, både giver rum for effektive opgaveløsninger og økonomiske besparel-ser. Men vigtigst af alt kan de øge fleksibiliteten og selvbestemmelsen i denenkelte borgers hverdag. I mange af de tilfælde, hvor en robotstøvsuger erdet rigtige middel til at aflaste en borger med rengøringen, vil der stadig væ-re brug for, at kommunen hjælper borgeren med andre ting.I principafgørelsen tog Ankestyrelsen ikke stilling til, hvorvidt robotstøvsuge-re skal betragtes som forbrugsgoder, der kan ydes støtte til efter reglerne iServiceloven, eller som sædvanligt indbo, som borgeren selv må anskaffesig. Efterfølgende har Ankestyrelsen uddybet afgørelsen i Nyt fra Ankesty-relsen nr. 3 (2012), og heraf fremgår det, at robotstøvsugere bør betragtessom forbrugsgoder, fordi de fremstilles og forhandles bredt med henblik påsædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.Ved sædvanligt indbo forstås forbrugsgoder, der findes i ethvert hjem, dermåtte ønske det, og det er derfor en løbende vurdering, hvorvidt et giventforbrugsgode kan anses for at være en del af et sædvanligt indbo. Da robot-støvsugere er forholdsvis nye på markedet, er de efter Ankestyrelsens opfat-telse ikke at betragte som sædvanligt indbo.I forhold til betingelserne for at yde støtte til hjælpemidler og forbrugsgoderkan det oplyses, at efter servicelovens § 112 skal kommunalbestyrelsen ydestøtte til hjælpemidler til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-tionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger afden nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelsei hjemmet eller er nødvendigt for, at borgeren kan udøve et erhverv.

Efter servicelovens § 113 kan der ydes støtte til forbrugsgoder, når de sam-me betingelser, som gælder i forhold til reglerne om hjælpemidler, er opfyldt.Ved forbrugsgoder forstås et produkt, der er fremstillet og forhandles bredtmed henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning sommålgruppe. Hjælp til forbrugsgoder ydes som udgangspunkt som et kontantbeløb, der svarer til 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt afden type, der er behov for til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne.Efter servicelovens § 113, stk. 5, kan et almindeligt forbrugsgode desuden iganske særlige tilfælde have en så specifik funktion til at kompensere forden nedsatte funktionsevne hos en borger, at forbrugsgodet reelt ikke haranden funktion end at fungere som et hjælpemiddel. I en sådan situationomfatter støtten de fulde anskaffelsesudgifter til det bedst egnede og billig-ste produkt.