SocialministerietÆldreJ.nr. 2013-3443Hhj

Notatomudviklingen i hjemmehjælpen i kommunerneModtagere af hjemmehjælpI 2012 var der ca. 133.000 modtagere af varig hjemmehjælp i eget hjem over65 år.Der har siden 2008 været et fald i antallet af modtagere af hjemmehjælp – bådemed hensyn til modtagere af praktisk hjælp og modtagere af personlig pleje.Det samlede antal visiterede timer har ligeledes været faldende i perioden fra2008 til 2012.Antal modtagere af hjemmehjælp, antal visiterede timer i alt og visiteredetimer pr. modtager over 65 år i eget hjem2008Modtagere af hjemmehjælp i altModtagere der udelukkende modtager person-lig plejeModtagere der udelukkende modtager praktiskhjælpModtagere af både personlig pleje og praktiskhjælpVisiterede timer i alt pr. ugeVisiterede timer til personlig pleje, i alt pr. ugeVisiterede timer til praktisk hjælp, i alt pr. ugeVisiterede timer i alt pr. uge pr. modtagerVisiterede timer til personlig pleje pr. uge pr.modtagerVisiterede timer til praktisk hjælp pr. uge pr.modtager154.57114.41974.60665.547558.742430.353128.3893,75,50,92009153.66914.48574.38364.801553.260433.707119.5533,75,60,92010148.95514.47571.29763.184539.563426.914112.6493,75,60,82011140.27614.25267.07658.948487.221387.98199.2403,55,50,82012132.81014.74562.48455.582466.175378.27287.9033,65,50,8

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel AED06, AED021 og AED022.

Det er især antallet af modtagere af udelukkende praktisk hjælp og timernehertil, der er faldet. Antallet af modtagere af udelukkende praktisk hjælp faldtmed 16 pct. i perioden, mens antallet af modtagere af udelukkende personligpleje er steget med 2 pct. fra 2008 til 2012. Antallet af modtagere af både prak-tisk hjælp og personlig pleje faldt med 15 pct. i perioden.

Et tilsvarende billede tegner sig, når det gælder timetallet, hvor det samledeantal visiterede timer pr. uge faldt med 32 pct. inden for praktisk hjælp, mensfaldet udgjorde 12 pct. inden for personlig pleje.Udgifter til hjemmehjælpDe offentlige udgifter til hjemmehjælp til personer i eget hjem udgjorde i 2012ca. 13,9 mia. kr. Heraf skønnes udgifterne til praktisk hjælp at udgøre ca. 2,1mia. kr. og udgifterne til personlig pleje ca. 11,8 mia. kr.1Udgifterne til hjem-mehjælp i eget hjem er faldet med ca. 15 pct. fra 2008 - 2012.Offentlige udgifter til hjemmehjælp i eget hjemMia. kr., 2013-plUdgifter200816,2200916,1201015,5201114,6201213,9

Kilde: De kommunale regnskaber 2008-2012.Anm.: Tallene er inkl. modtagere under 67 år og indeholder dermed udgifter, der normalt betrag-tes som udgifter til handicappede. Udgifterne omfatter både kommunale og private leverandører.Der er foretaget en vægtet fordeling af udgifter registreret på uautoriserede grupperinger.

Ældres funktionsevne og helbredstilstandAndelen af personer over 65 år, der selv vurderer, at de har et godt helbred, ersteget siden 1987, jf. tabel 3.2. Det dækker over, at andelen af ældre med godmobilitet er steget fra knap 44 pct. i 1987 til knap 63 pct. i 2005, andelen afældre med langvarig sygdom er faldet, og andelen af ældre, der føler sig hæm-met af langvarig sygdom, er ligeledes faldet.Ældres funktionsevne og helbredstilstandTabel 3.2Ældres funktionsevne og helbredstilstand, 1987-20051987Pct.Andel med god mobilitet

1)

Andel med langvarig sygdom

2)

Andel med meget hæmmende langvarig sygdom

3)

43,755,2-47,359,526,756,259,926,062,653,519,9199420002005

Anm.: Fra 1987 til 2000 pba. 67+ årige, i 2005 pba. 65+ årige.1) God mobilitet er defineret ved personer der svarer, at de uden besvær kan gå 400 meteruden at hvile, gå en etage op eller ned af en trappe uden at hvile og bære 5 kg (fx svarendetil en indkøbspose). 2) Sygdom af mindst 6 måneders varighed. 3) Langvarig sygdom somopfattes som meget hæmmende.Kilde: Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 (SUSY 2005), Statens Institut for Folkesundhed.

Årsager til udviklingenSocial- og integrationsministeren er primo maj 2013 blevet stillet tre folke-tingsspørgsmål om tallene på hjemmehjælpsområdet, der viser, at antallet afmodtagere og antallet af leverede timer er faldet fra 2011 til 2012.

Social- og Integrationsministeriets beregninger baseret på oplysninger fra DanmarksStatistik (AED022), Fritvalgsdatabasen og kommunernes særlige regnskabsoplysnin-ger.

Ministeren svarer, at der kan være flere forklaringer på, hvorfor tallene udviklersig i den retning.For det første kan det faldende antal timer og modtagere være udtryk for, at deældres sundhedstilstand generelt er blevet bedre, og behovet for hjemmehjælpderfor er mindre. Dette indikerer blandt andet tallene fra Sundheds- og sygelig-hedsundersøgelserne gennemført af Statens Institut for Folkesundhed, somviser, at de ældres fysiske funktionsniveau og livskvalitet er forbedret markantfra 1987 til 2005. Således er antallet af forventede antal leveår med funktions-begrænsning for en 60-årig faldet med knap et år fra 1987 til 2005, ligesomudviklingen i helbredsrelateret livskvalitet for 65-årige og derover er positiv.For det andet kan det faldende antal timer og modtagere være et resultat af denomfattende omlægning af indsatsen, der er sket i kommunerne de senere år.Her tænkes både på den mere systematiske anvendelse af rehabilitering påhjemmehjælpsområdet og den øgede brug af velfærdsteknologiske løsninger,der bidrager til at gøre de ældre mere selvhjulpne. Efterhånden arbejder hoved-parten af kommunerne nu mere eller mindre systematisk med rehabilitering.Det medfører en ændring i visitationspraksis, hvor kommunerne i stedet forpassiv hjælp og pleje tilbyder kortere intensive rehabiliteringsforløb med detformål at gøre borgeren selvhjulpen hurtigere både i forhold til praktiske gøre-mål og den personlige pleje. Det vil for nogle betyde færre hjemmehjælpstimer,end de ellers ville have fået. Det er blandt andet udbredelsen af hverdagsrehabi-litering i Fredericia Kommune et godt eksempel på.For det tredje kan det ikke udelukkes, at udviklingen i tallene også skyldes engenerel prioritering af ressourcerne i kommunerne. Kommunerne har over deseneste år løbende skulle prioritere ressourcerne på de store vel-færdsområder,og dette kan også have påvirket serviceniveauerne på hjemmehjælpsområdet.Det er imidlertid vigtigt at pointere, at hvis kommunalbestyrelsen beslutter atændre det overordnede serviceniveau, og det ændrede serviceniveau medførerændringer i den enkelte borgers ret til ydelser, har denne borger et krav på enny afgørelse baseret på en konkret, individuel vurdering af borgerens aktuellebehov, ligesom den pågældende borger har mulighed for at klage over den nyeafgørelse.Social- og Integrationsministeriet vil løbende følge udviklingen.