Talepapir til brug for samråd den 6. juni 2013 –spørgsmål AASpørgsmål AAVil ministeren redegøre for processen omkring den senere tids afsløringer afforholdene i adoptionssystemet, herunder hvem der har ansvaret for, at dertilsyneladende er blevet tilbageholdt afgørende oplysninger om forholdene iEtiopien, samt hvornår man i Ankestyrelsen hørte om begrebet ”børnehøste-re” for første gang, og hvad Ankestyrelsen konkret foretog sig i den forbindel-se. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvordan ministeren fremadrettetvil sikre, at reglerne for internationale adoptioner, herunder gældende konven-tioner, overholdes.

DET TALTE ORD GÆLDER

Jeg er blevet bedt om at redegøre for proces-sen for den senere tids afsløringer af forholde-ne i adoptionssystemet, og for hvem der haransvaret for, at der tilsyneladende er tilbage-holdt afgørende oplysninger om forholdene iEtiopien. Derudover er jeg bedt om at redegø-re for, hvornår Ankestyrelsen første gang hørteom begrebet ”børnehøstere”, og hvad styrel-sen konkret foretog sig i den forbindelse. Ende-lig spørges til, hvordan jeg fremadrettet vil sik-re, at reglerne på området overholdes.Faktisk er jeg lidt usikker på, hvad der menesmed ”processen for den senere tids afslørin-ger” i forhold til ”tilbageholdte oplysninger”.

Lidt mere sikker er jeg på, at den pressemæssi-ge vinkling af en historie ikke altid yder virke-ligheden retfærdighed – hvilket I naturligvisogså godt ved.Jeg synes, at vi havde nogle gode og konstruk-tive drøftelser i forgårs, hvor vi skuede fremadog drøftede, hvordan vi skal imødegå, at der ifremtiden opstår situationer, som giver anled-ning til bekymring både hos os og også hosadoptivfamilierne.I forlængelse af de drøftelser, vi havde, synesjeg også, at det er vigtigt igen at minde hinan-den om, at det ikke er realistisk at stille i ud-sigt, at der ikke igen dukker en sag op, somvedrører et af de lande, Danmark samarbejdermed. En sådan sag vil meget nemt skabe usik-kerhed i forhold til de adoptioner, vi har gen-nemført fra landet – men usikkerheden må ik-ke uden videre blive til en vished om, at voresadoptioner så ikke er ordentligt og legalt gen-nemført.Inden jeg går over til en skitsering af forhold oghændelser, som har aktiveret tilsynet med Eti-opien inden for de seneste 10 år, så vil jeg ger-ne adressere spørgsmålet om ”børnehøstere”

- bare for at der ikke skal være usikkerhed ommyndighedernes kendskab til begrebet.For naturligvis kender myndighederne begre-bet, og problematikken er langt fra ny. Haager-konventionen har jo netop som et formål atopstille rammer, som skal imødegå, at adopti-oner gennemføres ved hjælp af mellemmænd– eller ”brokers” – som har uacceptabel vin-ding for øje. En meget stor del af tilsynsopga-ven er rettet mod at sikre ordentlige adoptio-ner, som ikke bliver formidlet gennem pressioneller tilskyndelse på nogen måde.Så det forhold, at Ankestyrelsen ikke brugerordet ”børnehøstere” - men andre ord til atbeskrive den samme situation - skal bestemtikke tages til indtægt for, at man ikke ved, hvadbegrebet dækker over, og at man ikke kendertil fænomenet. Det afgørende er ikke, hvilkeord vi bruger, men at enhver form for pressioneller tilskyndelse i forbindelse med adoption erfuldstændig uacceptabel.Mere konkret om tilsynet med Etiopien, så viljeg nu i overordnet form forsøge at give jer enfornemmelse af de skærpede tilsyn med Etio-pien, der har været gennem de seneste 10 år.

Denne skærpelse tog afsæt i, at der fra 2002 til2003 skete en fordobling af hjemtagne børn fralandet .Inden jeg giver jer dette overblik, vil jeg lige gi-ve et rids over myndighederne på områdetgennem tiden. Tilbage i 2002 var Familiestyrel-sen centralmyndighed på området. Styrelsen låpå daværende tidspunkt i Justitsministeriet.Herefter blev Familiestyrelsen i august 2004overført til Familie- og Forbrugerministeriet,hvor det lå indtil november 2007. På det tids-punkt blev styrelsen flyttet tilbage til Justitsmi-nisteriet. I forbindelse med regeringsskiftet ioktober 2011 kom styrelsen til mit ministeri-um, og endelig er styrelsen i januar 2012 ble-vet en del af Ankestyrelsen. Og i december sid-ste år oprettede vi Familieretskontoret her idepartementet.Under nævnets besøg hos de lokale etiopiskemyndigheder i Addis Abeba i forbindelse medrejsen i 2004 udtrykte disse myndigheder be-kymring for det lokale politis eventuelle rolle ihandel med børn. De lokale myndigheder hav-de derfor planlagt et samarbejde med de socia-le myndigheder og politiet for at etablere enprocedure for indlevering af hittebørn til bør-

nehjem, som skulle imødegå denne bekymring.Også den centrale etiopiske myndighed påadoption anså det for sandsynligt, at der varbetjente, der modtog betaling for at indleverebørnene til bestemte børnehjem.Disse drøftelser er gengivet i adoptionsnæv-nets rejseberetning for 2004, som ligesom deøvrige beretninger er offentliggjort på nævnetshjemmeside.I 2007 blev Adoptionsnævnet af DanAdopt ori-enteret om, at organisationen var blevet be-kendt med rygter om, at deres etiopiske kon-taktperson, som blev godkendt i slutningen af2006, var involveret i overgreb på et barn i for-bindelse med sit arbejde med internationaladoption.I forbindelse med den nærmere undersøgelseaf sagen, kom det frem, at 5 danske sager varstrandet i Etiopien, da man ikke ville udstedede nødvendige tilladelser, så længe den på-gældende var kontaktperson for DanAdopt.Det kom også frem, at der verserede en straf-fesag mod den pågældende om flere meget al-vorlige forhold. DanAdopt var, trods de etiopi-ske myndigheders viden herom, ikke blevet

underrettet. Der var ikke gennemført adoptio-ner til Danmark med kontaktpersonens med-virken.Forløbet er beskrevet i nævnets årsberetningfor 2008, som er tilgængelig på hjemmesiden.Udover adoptionsnævnets konkrete undersø-gelse af sagen, indgik forløbet i det almindeligetilsyn med Etiopien, herunder at nævnet i 2008bad de formidlende organisationer om oplys-ninger om den generelle formidlingssituation iEtiopien.I 2009 beordrede en etiopisk føderal domstolpolitiet i Addis Abeba til at efterforske 154 sa-ger om hittebørn for at afdække, om børnenereelt var hittebørn. Undersøgelsen var primærtfokuseret på 5 børnehjem, heraf 2 som dedanske organisationer samarbejde med –Edget og Enat Alem. Konklusionen var, at allebørnene var hittebørn. Undersøgelsen er om-talt i Adoptionsnævnets rejseberetning for2009.I 2009 besluttede den hollandske adoptions-formidlende organisation ”Werelderdkinde-ren” at iværksætte en undersøgelse af bag-grundsoplysningerne på etiopiske adoptivbørn

og også af procedurerne omkring hittebørn.Rapporten ”Fruits of Ethiopia” var resultatet afdenne undersøgelse. I lyset af rapporten rede-gjorde det hollandske justitsministerium i 2010for de hollandske organisationers formidlingfra Etiopien. De hollandske myndigheder men-te ikke, at rapporten gav belæg for at stoppeformidlingen fra Etiopien.Rapporten og præmisserne for den er i sagensnatur indgået i det oplysningsgrundlag, som dedanske adoptionsmyndigheder løbende harforholdt sig til i forbindelse med det skærpedetilsyn. De danske myndigheder var således i2009 orienterede om undersøgelsen, hvilketogså fremgår af rejseberetningen for 2009.I rejseberetningen for 2009 redegøres fornævnets anden tilsynsrejse til Etiopien. Et fo-kus for rejsen var de etiopiske tiltag efter denævnte bekymringer om hittebørnene. Bysty-ret for Addis Abeba havde således – selvompolitiundersøgelsen ikke påviste konkrete ure-gelmæssigheder i forhold til de 154 børn –ændret proceduren for anbringelse af børn påbørnehjem i byen. Ændringen betød, at politieti Addis Abeba ikke længere kunne overgive ethittebarn til et børnehjem ”efter eget valg”. Al-

le hittebørn skulle med virkning fra maj 2009overdrages til det offentlige børnehjem Kebe-be Tsehai.Procedureændringerne er beskrevet i rejsebe-retningen, hvor det også fremgår, at det varvanskeligt at opnå et helt klart billede af, hvor-dan procedureændringen blev forvaltet. Detblev dog konkluderet, at bekymringerne ompolitiets rolle var irrelevante i et fremadrettetperspektiv, da kompetencen til at anbringe hit-tebørn nu lå hos det offentlige børnehjem Ke-bebe Tsehai eller bystyret i Addis Abeba.Et andet tema for rejsen i 2009 var, at Etiopienikke har et centralt fødsels- eller befolknings-register, hvorfor det er kompliceret at kontrol-lere børns baggrundsoplysninger. Rejsen ogudbyttet heraf er i også beskrevet i nævnetsårsberetning for 2009.Nævnet besluttede at følge op på den ændre-de procedure med hittebørn, hvilket skete iforbindelse med rejsen i 2011. Herudover varet vigtigt formål med rejsen at forfølgespørgsmålet om kvaliteten af baggrundsoplys-ninger om adoptivbørnene og vejledningen af

de etiopiske forældre i forbindelse med frigi-velsen til international adoption.Konklusionen på rejsen var, at procedureæn-dringen i forhold til hittebørn syntes at bliveefterlevet, og at der målrettet blev arbejdetmed alternativer til international adoption.Dog var det opfattelsen, at der fortsat skulleudvises stor opmærksomhed i forhold til for-midlingen fra Etiopien. Disse overvejelser m.v.fremgår af rejseberetningen for 2011.Som opfølgning på tilsynsrejsen blev organisa-tionerne, som I ved, pålagt at gennemføre ensærlig samtale med de etiopiske forældre forat sikre, at de har forstået betydningen af atbortadoptere sit barn. Det blev også indskær-pet, at der ikke må gives kontanter til foræl-drene med henblik på dækning af i øvrigt rele-vante udgifter.Disse krav fremgår af nævnets henstilling fraseptember 2012, hvor der også blev fastsatnye procedurer i forhold til aldersbestemmel-sen af børn samt i forhold til kontrol af dødsat-tester. Henstillingen kan findes på nævnetshjemmeside.

Og for at vende tilbage til min tvivl omkring,hvad der menes med den indledende be-mærkning i spørgsmålet, kan jeg da lige resu-mere, hvordan den seneste tids proces og til-tag har været:På baggrund af en række bekymrende oplys-ninger om baggrunden for lukningen af afde-lingen i Asela blev det den 13. november 2012besluttet, at der indtil videre ikke skulle for-midles børn fra Enat Alem.Disse bekymringer var ligeledes aktualiseret afto konkrete sager om adoption af to søskende-par formidlet via samarbejdet med Enat Alem.Ankestyrelsen iværksatte på denne baggrunden undersøgelse af disse sager for at få afdæk-ket, om DanAdopts samarbejde med Enat Alemkunne opretholdes, og om DanAdopt har over-holdt de vilkår og aftaler, som de er pålagt afde danske myndigheder.I februar 2013 var Ankestyrelsen, som I ogsåved, igen i Etiopien for at indsamle oplysningerom baggrunden for lukningen af Enat Alem.Ankestyrelsen gennemførte dette besøg alene

og IKKE – som oplyst af DR – sammen med Da-nAdopt. DR har da også efterfølgende berigti-get denne ukorrekte oplysning på deres hjem-meside.Rejsen førte bl.a. til, at Ankestyrelsen den 27.februar 2013 tilbagekaldte DanAdopts god-kendelse til at samarbejde med Enat Alem.Ankestyrelsens undersøgelse, hvor lukningenaf dette samarbejde ligeledes er omtalt, blevafsluttet den 22. marts 2013, og vi havde påforrige møde lejlighed til at drøfte denne.Og senest har 4 kvinder på den danske ambas-sade fortalt om deres oplevelser i forbindelsemed deres beslutning om at bortadoptere de-res børn. Efter vi modtog disse oplysninger be-sluttede jeg at stoppe DanAdopts formidlingfra Etiopien midlertidigt. Det skete den 5. april2013.

se, hvilket er beskrevet i rejseberetning og års-beretning, ligesom der er indberettet og be-handlet sager om børnenes helbredsoplysnin-ger.I forlængelse heraf kan jeg da også tilføje, attilsynsmyndighederne løbende modtager op-lysninger vedrørende adoptionsformidlingen,som myndighederne reagerer på. En lang ræk-ke af disse sager har ikke en karakter, som gørdet nødvendigt med særskilt omtale eller ori-entering af det politiske niveau. Men det er joikke det samme som, at der er tale om ”tilba-geholdte oplysninger”. Det er udtryk for enfaglig vurdering fra sag til sag.Egentlig tænker jeg, at den sidste del afspørgsmålet er besvaret ved vores senestemøde. Jeg har, som I ved, som en del af densamlede analyse bedt Kammeradvokaten omat foretage en vurdering af, om det eksisteren-de tilsyn med international fremmedadoptioner organiseret på en måde, som giver os et ef-fektivt tilsyn. Denne undersøgelse forventerjeg at få resultatet af umiddelbart efter som-meren. På den måde vil vi også kunne foretageeventuelle nødvendige ændringer af organise-

ringen af tilsynet, før helhedsanalysen af adop-tionssystemet foreligger.På mødet fik vi også drøftet, hvad der skal ind-gå i kommissoriet for den kommende helheds-analyse. Formålet med dette arbejde er jo net-op at blive klogere på, hvordan vi kan indretteadoptionssystemet, så vi har effektive rammerfor at understøtte ordentlige og acceptableadoptioner.Jeg ser meget frem til, at vi på baggrund af de-batten og de sager, der er drøftet undervejs,nu får mulighed for at analysere og forholde ostil, hvordan vi for organiseret og tilpasset om-rådet. Vores fremtidige adoptionsformidlingskal både være præget af en fortsat intentionom at hjælpe nødlidende børn men også af ensund skepsis, hvor vi er i stand til at stille dehelt rigtige spørgsmål på de rigtige tidspunkter.I forlængelse heraf vil jeg også godt tilføje, atder jo ikke har været tradition for, at adopti-onsområdet er blevet politisk behandlet. Deter jeg glad for, at vi nu laver om på. Det er etområde, der betyder ufatteligt meget for rigtigmange mennesker, og derfor synes jeg, at deter naturligt, at vi i fællesskab tager ansvar for,