Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Dato: 28. juni 2013
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 30. maj 2013følger hermed social- og integrationsministerens svar på spørgsmål nr.261. Spørgsmålet er stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) MartinHenriksen (DF).
CHVI/ J.nr. 2013-4059
Spørgsmål nr. 261”Hvornår agter ministeren at fremsætte et lovforslag, der pålægger kommu-nerne at benytte sig af forældrepålæg i øget omfang?”
Svar:Kommunernes forpligtelse til at anvende forældrepålæg er reguleret ved ensåkaldt ”skal-bestemmelse”. Det fremgår således tydeligt af servicelovens §57a, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om forældrepålæg, nårder er risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og når det vurde-res, at årsagen er, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sitforældreansvar, selvom vedkommende har ressourcerne til det. Servicelo-ven opstiller endvidere en række kriterier for, hvilke forudsætninger der skalvære opfyldt, når der gives et forældrepålæg, herunder f.eks. at barnet ellerden unge har ulovligt skolefravær eller har begået kriminalitet af en hvisgrovhed, jf. § 57 a, stk. 2.Som jeg også har redegjort for på samrådet den 21. juni 2013 om forældre-pålæg, så mener jeg derfor ikke, at der er behov for at ændre i lovgivningenom forældrepålæg (jf. UUI alm. del – samrådsspm. AP og AQ). Derimod børder i højere grad arbejdes med de fordomme og barriere, som eksisterer iforhold til forældrepålæg.Kommunerne skal være mere opmærksomme på de muligheder, der er ilovgivningen allerede, således at de i højere grad begynder at anvende for-ældrepålæg som et led i indsatsen med at ansvarliggøre forældre til de børn
2
og unge, som udviser en normbrydende adfærd. Derfor er der fortsat behovfor at oplyse kommunerne om servicelovens muligheder, og herunder vejle-de om, i hvilke situationer et forældrepålæg kan være den rette indsats iforhold til en udsat familie.En evaluering af forældrepålæg og ungepålæg (Rambøll 2011) viser, atforældrepålæg kan have en god effekt, når det bruges i de rigtige tilfælde.Det fremgår bl.a., at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem brugenaf forældrepålæg og de umiddelbare resultater, f.eks. i forhold til, at børnenei højere grad kommer i dagtilbud eller skole. Endelig peger evalueringen pået helt grundlæggende princip i det sociale arbejde, idet pålæggene i højeregrad efterleves, når forældrene er blevet grundigt informerede om ordningenog dens konsekvenser. Den bedste effekt opnås altså, når kommunernebruger tid på at få dem iværksat på en ordentlig og grundig måde, og nårforældrene inddrages undervejs.Regeringen har på den baggrund lanceret et udspil vedr. integrationsindsat-sen over for udsatte, nydanske familier, som bl.a. omfatter et initiativ, somhar til formål at styrke brugen af forældrepålæg. Med initiativet nedsættes etrejsehold, som skal arbejde med de barrierer, der kan være for brugen afforældrepålæg, og som skal udbrede gode modeller for anvendelsen af for-ældrepålæg til kommunerne.Endvidere fremgår det af den nyligt indgåede aftale om udsatte boligområ-der mellem regeringen og Liberal Alliance og det Konservative Folkeparti, atregeringen løbende vil arbejde på at understøtte og udbrede kommunernesbrug af forældrepålæg.Endelig vil jeg i mit partnerskab med KL arbejde for, at kommunerne i størreomfang anvender forældrepålæg i arbejdet med udsatte familier.
Karen Hækkerup
/Lise Stidsen Vandahl