Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del
Offentligt
Social- og integrationsministerietTalepapir til samråd den 23. maj 2013 jf. SOU alm. del - samrådsspm. Z og Æ.
DET TALTE ORD GÆLDER
Samrådsspørgsmål Z: Ministeren bedes redegøre for fordelingenog anvendelsen af de 46 millioner kr., der blev afsat isatspuljeaftalen i november 2011 til projektet "Exit Prostitution".
Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for processenmed at identificere og implementere sammenhængende tilbud medhenblik på effektive exit-muligheder til de prostituerede, der ønskerat forlade prostitution.
Tak for de to spørgsmål til Exit Prostitution. Jeg vil besvare de tospørgsmål samlet og indlede med at tage fat i spørgsmål Æ.
Først vil jeg dog gerne slå fast, at regeringen anser prostitution somet alvorligt socialt problem. Det er regeringens klare overbevisning,at det er gennem sociale indsatser, at de her borgere hjælpesbedst. Ikke gennem en generel kriminalisering afprostitutionskunder og købesex.
Men vi mangler i dag viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper ogstøtter de prostituerede. Det er vigtigt for regeringen, at vi får mereviden om, hvordan vi hjælper de udsatte prostituerede til at kommeud af prostitution og til at få et løft i deres sociale situation.
Det er netop derfor satspuljeinitiativet Exit Prostitution er blevetiværksat. Det er vigtigt at slå fast, at Exit Prostitution skal styrkeindsatsen for at hjælpe prostituerede, både mens de befinder sig iprostitution og i det øjeblik, de ønsker at forlade prostitution.
Den manglende viden om hvordan vi bedst hjælper prostituerede,vil jeg have gjort op med. Der findes i dag fx ingen indsatser, derhar en dokumenteret effekt på prostituerede, der ønsker at forladeprostitution.
Derfor er det vigtigt at fremhæve, at Exit Prostitution er etudviklingsprojekt. Her vil vi for første gang udarbejde en samletstrategi på prostitutionsområdet og måle på effekten af indsatsen.Projektet skal samle den viden, der er om indsatser forprostituerede.
På den baggrund vil vi opstille en metode, der sikrer, at vifremadrettet kan hjælpe de prostituerede til et bedre liv og hjælpeså mange som muligt helt ud af prostitution.
Vi har kigget på erfaringerne fra både Danmark og udlandet, og vihar ladet os inspirere af gode erfaringer fra andre områder på detsociale område. Det gælder ikke mindst erfaringerne frahjemløseområdet.
Forarbejdet med at indsamle den nødvendige viden og udviklingenaf projektet har været mere tidskrævende end forventet. Det skaljeg være den første til at beklage. Men det har altså været et vigtigtafsæt for det videre arbejde.
Jeg er om nogen optaget af, at de midler, vi har afsat politisk,kommer ud og gør en forskel for dem det handler om – nemlig deprostituerede, som enten har et ønske om at komme ud afprostitution, eller som minimum har et ønske om et løft i deressociale situation.
Men jeg er selvfølgelig også optaget af, at pengene kommer ud oggør en reel forskel på baggrund af et grundigt forarbejde.
Det indledende arbejde har blandt andet inddraget erfaringernemed anvendelsen af den såkaldte CTI-metode [Critical TimeIntervention], der går ud på, at give den enkelte person en fokuseretog intensiv støtte.
Formålet med støtten er, at borgeren bliver i stand til at klare sigselv efter forløbet. Metoden er afprøvet i Danmark med rigtig godeerfaringer på hjemløseområdet, som en del af den nationaleHjemløsestrategi.
Vi har derfor valgt i arbejdet med Exit Prostitution, at fokusere påCTI-metoden i arbejdet med de prostituerede. Metoden skal, somen del af projektet, tilpasses, så den matcher behovene hos deprostituerede.
Omdrejningspunktet for indsatsen er en koordinerendestøtteperson. Støttepersonen hjælper den prostituerede til at kunnetage kontrol over sit eget liv, og er med til at sikre, at der ersammenhæng i det tilbud, den prostituerede får.
Indsatsen er fordelt over tre faser.
Den første fase handler særligt om at få skabt kontakten tilborgeren og få afklaret, hvad det er den enkelte har brug for.
I de næste to faser arbejder borgeren og støttepersonen sammenom at give borgeren den rette støtte og hjælp. Der arbejdes her påat finde holdbare løsninger, som borgeren også kan bruge, nårforløbet er afsluttet.
Forløbet under Exit Prostitution varer 1 år. Målet er at denprosituerede bliver i stand til at klare sig selv, uden at falde tilbage iprostitution. Der er med andre ord et reelt rehabiliterende sigte medindsatsen.
Erfaringen fra hjemløseområdet og arbejdet med netop CTI-metoden har vist os, at fx den tætte kobling mellem støttepersonenog borgerens myndighedssagsbehandler har afgørende betydningfor, at der sker en reel forandring i den enkeltes liv.
De problemer, de prostituerede slås med, kan være mange ogforskellige. Det er derfor vigtigt, at den prostituerede tilbydes enindsats, der både er sammenhængende og passer til den enkeltesproblemer.
Hjælpen kan blandt andet handle om at komme i afvænning for etmisbrug, eller om at få hjælp til psykiske problemer. Mange vil også
have behov for hjælp til at kunne finde et arbejde eller til at starte påen uddannelse. Andre har brug for social støtte eller fagligopkvalificering, inden dette overhovedet er en realistisk mulighed.
Vi ved også, at der er mange af de prostituerede, som har behov forhjælp til at få styr på deres økonomi. Derfor er blandt andetgældsrådgivning og mulighederne for at få eftergivet gæld til detoffentlige vigtige elementer at se nærmere på.
Og det her er bare nogle eksempler på de tilbud, de prostitueredekan have brug for. Vi skal kunne levere en indsats, som favner helespektret af problemstillinger, som de prostituerede står med. I detøjeblik de prosituerede tager det første skridt på vejen ud afprostitution, skal vi kunne tage dem i hånden og hjælpe. Ogtilbuddene skal kunne tilbydes hurtigt og koordineret.
Det er vigtigt at vi sikrer, at der er den nødvendige sammenhæng iindsatsen, der skal til for at flytte borgeren i retning af et bedre liv.Derfor er det vigtigt, at indsatsen forankres i kommunerne.
Som jeg allerede har været inde på, er vores viden i dag påprostitutionsområdet desværre meget begrænset. Det gælder både,hvordan vi bedst hjælper de prostituerede, det gælder
målgruppernes præcise omfang og det gælder behovet i de enkeltekommuner.
Det er udgangspunktet for Exit-projektet. Og det må vi naturligvisforholde os til. Det betyder også, at vi undervejs i forløbet - i taktmed at vi får øget viden om målgruppens præcise omfang og detpræcise behov for indsatser i de enkelte kommuner – vil sættemålrettet ind, hvor der er størst behov.
Det er der reserveret midler til i projektet. Og der er reserveretmidler til at kunne forankre og udbrede de indsatser, der viser sigvirkningsfulde.
I satspuljeaftalen for 2012 blev der afsat 46 mio. kr. til initiativet ExitProstitution.
Det er helt centralt, at kommunerne bliver omdrejningspunktet fortilbuddene til mennesker i prostitution - på samme måde, som de iforvejen er det for andre borgere på det sociale område.
Den kommunale forankring skal give større sammenhæng iindsatsen. Derfor bruges størstedelen af midlerne til aktiviteter i deinvolverede kommuner. Der er foreløbigt afsat 24 mio. kr. til denkommunale indsats.
Midlerne til kommunerne er fordelt under hensyntagen tilindbyggertallet i kommunerne. Det betyder, at der indtil videre erafsat 8,9 mio. kr. til Københavns Kommune, 6,0 mio. kr. til AarhusKommune, 4,5 mio. kr. til Odense Kommune og 4,5 mio. kr. tilAalborg Kommune.
Men kommunerne skal bestemt ikke gøre det alene. Det erafgørende, at NGO’ernes store kendskab til og berøring med deproblemer, som omgiver mennesker i prostitution, inddrages aktivt iprojektet.
Derfor forpligtes de deltagende kommuner også til at samarbejdemed NGO’erne om projektet. Og i den sammenhæng synes jegkun, det er rimeligt, at det er projektkommunerne selv, der vurderer,hvilke NGO’er de finder relevante at indgå et konkret samarbejdemed.
Kommunerne skal bl.a. vurdere, hvordan NGO´ernes tilbud kaninddrages, så den bedst muligt supplerer kommunens tilbudsvifte.Indtil videre er der øremærket 6,4 mio.kr. til NGO’ers aktiviteter iprojektet.
Der skal fra projektstart være fokus på, hvordan metodenimplementeres lokalt. Og der skal være fokus på, at demedarbejdere, der skal arbejde med nye metoder, får dennødvendige undervisning. Der er derfor også afsat 1,8 mio. kr. tildet arbejde.
Der er desuden afsat 200.000 kr. til at SFI og Socialstyrelsen isamarbejde kan formidle projektets resultater.
Dermed er ca. 12 mio. kr. af den samlede ramme på 46 mio. kr.reserveret til en målrettet indsats. Den iværksættes, når vi efterførste del af projektperioden har mere præcis viden om målgruppenog indsatserne.
Jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt for os, at deneksisterende viden og erfaring på området, som både NGO’erne ogkommuner besidder, inddrages aktivt i projektet.
Derfor er Socialstyrelsen lige nu i gang med at nedsætte ennational følgegruppe til projektet. Den nationale følgegruppe skalbidrage med råd og vejledning til projektet gennem forløbet.
Socialstyrelsen har i sidste uge sendt invitation til deltagerne tilfølgegruppen. Blandt andet er Liva Rehab og KFUK sammen meden lang række andre NGO’er på området blevet inviteret til atdeltage sammen med de fire deltagende kommuner.
Det er tidligere blevet sagt, at regeringen har bevilliget et stort beløbtil en meget lille gruppe mennesker.
Jeg vil gerne endnu engang understrege, at målgruppen forprojektetfor det førsteer prostituerede, som ønsker at komme ud afprostitution. Ogfor det andeter målgruppen også prostitueredesom ønsker et løft i deres sociale situation. For eksempel at opnåstoffrihed og klarhed over mulighederne for et liv uden prostitution.
Den sidste gruppe kan i kraft af en forbedring af deres aktuellelivssituation på et senere tidspunkt blive exitparate.
Jeg vil runde af med igen at fremhæve, at det er en vigtig præmisfor hele den indsats, vi har sat i gang her, at det er kommunerne,der bliver omdrejningspunktet for indsatsen.
Derfor er det også kommunerne, som har fået størstedelen afpengene, der er afsat til initiativet. Som en del af projektet er detsamtidig afgørende, at kommunerne bruger NGO’ernes store videnog erfaring på området.
Hvis det i forløbet viser sig fornuftigt at anvende flere penge påNGO’ernes indsats, end der indtil videre er afsat, må vi tage enkonkret vurdering af det, set i lyset af de resultater, som opnås.
Der er som sagt tale om et udviklingsprojekt, hvor vi for første gangkommer med et bud på en samlet strategi for, hvordan vi bedstmuligt hjælper prostituerede og giver dem en vej ud af prostitution.
Den metode vi skal bruge, er blevet tilrettelagt ud fra et grundigtforarbejde. Her har vi inddraget viden fra ind- og udland, og fraNGO’ere og andre praktikere på området.
Jeg er sikker på, at vi med en gennemtænkt og sammenhængendesocial indsats, bedst når målet om, at give de prostituerede enhjælp, som reelt bringer dem videre i tilværelsen.
