Det talte ord gælder.Spørgsmål Ø: ”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor ministeren i etsvar på spørgsmål nr. S 1567 i folketingssalen undlader at tale omvæsentlige problemer med reglerne for udbetaling af merudgiftsydelseog tabt arbejdsfortjeneste til familier med handicappede børn, somhun har kendskab til, når spørgsmålet netop går på KøbenhavnsKommunes problemer med håndtering af disse regler?”Spørgsmål Å: ”I den forespørgselsdebat, som DF afholdt den 5. fe-bruar 2013, F 16 om kommunernes overholdelse af regler og love ogankepraksis, burde ministeren da ikke have orienteret Folketinget om,at der var problemer i kommunerne med administrationen af §§ 41 og42 om tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelse, som det fremgår afRigsrevisionens beretning om netop merudgiftsydelse og tabt arbejds-fortjeneste fra november 2012? Hvilke konkrete initiativer har mini-steren igangsat for at forbedre lovgivningen i forhold til de to nævnteparagraffer?”

Tak for invitationen til dette samråd i dag, hvor jeg kan få lejlighed tilat redegøre for Københavner-sagen og besvare de stillede samråds-spørgsmål.Jeg vil indlede med at besvare spørgsmål Ø og redegøre for mit syn påKøbenhavner-sagen og min besvarelse i Folketinget.Kernen i Københavner-sagen er, at en stor gruppe forældre er kommeti klemme og gennem længere tid har oplevet, at det er svært at få dennødvendige hjælp.Den 26. marts 2013 skrev 58 forældre til Socialborgmester MikkelWarming omkring deres frustrationer og utilfredshed med Handicap-center Københavns sagsbehandling. Jeg fik tilsendt en kopi af brevet.

I brevet fortæller forældrene bl.a. om manglende koordinering i han-dicapcenteret, lemfældig sagsbehandling, ringe tværfagligt samarbejdei forhold til den enkelte familie og ikke mindst trusler om sanktioner,hvis forældrene ikke gør, som handicapcentret vil. Forældrene beskri-ver således en lang række forhold, som sætter dem under pres somfamilier og gør det svært for dem at få deres hverdag til at hængesammen. De føler, at der bliver truffet beslutninger med store konse-kvenser for deres liv fuldstændig hen over hovedet på dem.Forældrene giver udtryk for en stor frustration i deres brev. De efter-spørger grundlæggende en bedrebehandlingfra kommunen. En bedredialog, en større forståelse for deres situation og en større inddragelsei behandlingen af deres sager.Jeg har selvfølgelig bemærket, at socialborgmester i KøbenhavnsKommune, Mikkel Warming, har beskrevet regler og dokumentati-onskrav som barrierer for at give familierne en ordentlig sagsbehand-ling. Men jeg hæfter mig samtidig ved, at kommunen jo har erkendt,at det også handler om andet end det. Kommunen har således ind-rømmet, at dialogen med forældrene har været for dårlig, og de er gåeti gang med at rette op på det. Blandt andet ved et dialogmøde, somblev afholdt den 3. april 2013.Billedet af, at reglerne i sig selv ikke er det største problem, er blevetbestyrket af andre henvendelser, jeg har modtaget i kølvandet på denbevågenhed, som sagen her har skabt. For eksempel modtog jeg den28. april 2013 et brev fra en ny og endnu større gruppe af forældre,som skrev på vegne af 220 forældre i Københavns Kommune. Ogsådisse forældre oplever store frustrationer og problemer med Handi-capcenter København. Igen bliver der beskrevet problemer med eks-treme ventetider, brug af tvang eller forældrepålæg og manglende råd-givning og vejledning. Forældrene skriver også, at det er klart, at pro-blemerne stikker meget dybere og ikke blot handler om, hvordan reg-lerne håndteres.Dét er kernen i den konkrete sag. Og det var den konkrete sag, derdannede udgangspunkt for spørgsmål S 1567. Derfor svarede jeg selv-følgelig også med udgangspunkt i den konkrete sag i Folketingssalen.

Det er i forlængelse heraf ikke min opfattelse, at den helt særlige situ-ation i Københavns Kommune og de problemer, som forældrene be-skriver, er kendetegnende for landets kommuner generelt på handi-capområdet.Når det er sagt, vil også jeg gerne medgive - og understrege - at lov-givningen

er

kompleks. Og der er mange kommuner, som opleverproblemer med at administrere reglerne om merudgiftsydelse og tabtarbejdsfortjeneste efter serviceloven. Det betragter jeg sådan set hellerikke som en ”hemmelighed”. Det har flere – i øvrigt offentligt tilgæn-gelige - rapporter og notater dokumenteret. For eksempel viser mini-steriets gennemgang af kommunernes revisionsberetninger, at der ge-nerelt er mange kommuner, som har fejl på områderne vedr. merud-giftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste. Nogle dog flere end andre. Detvil jeg vende tilbage til.Først vil jeg kort lige skitsere, hvordan revisionsprocessen i det heletaget forløber.Grundlæggende er det sådan, at der er en række betingelser, som skalvære opfyldt i kommunernes administration på det sociale område, førde kan hjemtage refusion fra staten. Og det er disse betingelser, somde kommunale revisorer hvert år undersøger, om kommunerne opfyl-der.Social- og Integrationsministeriet behandler hvert år alle kommunersrevisionsberetninger. I revisionsberetningerne redegør kommunensrevisor for eventuelle fejl og mangler i kommunernes regnskab ogadministration af de udgiftsområder, som via statsrefusion finansiereshelt eller delvist af staten.Når ministeriet modtager kommunernes revisionsberetninger, tagerministeriet stilling til eventuelle revisionsbemærkninger og kommen-tarer og giver en tilbagemelding til kommunen i form af en decisions-skrivelse.

Hvis en kommune har fået en revisionsbemærkning på et område, vilministeriet altid bede kommunens revisor om at følge op på områdetåret efter i revisionsberetningen. På den måde sikres det, at kommunenretter de fejl og foretager de berigtigelser, som revisor og ministerietbemærker.Hvis der er tale om gentagne revisionsbemærkninger på et område,bliver kommunen anmodet om at udarbejde en redegørelse til ministe-riet med en beskrivelse af status for området samt en beskrivelse afkommunens plan for genopretning af området.Ministeriet tager på den baggrund stilling til, om kommunen skal fore-tage en stikprøvevis gennemgang af området for derigennem at se på,om og i hvilket omfang kommunen skal tilbagebetale statsrefusion.Endelig udarbejder ministeriet hvert år en samlet evaluering af kom-munernes revision, som offentliggøres på ministeriets hjemmeside.Ministeriets sagsbehandling af revisionsberetningerne forløber med 1-1½ års forskydning i forhold til det relevante regnskabsår.Ministeriets gennemgang af kommunernes revisionsberetninger visersom nævnt - ligesom også Rigsrevisionen konkluderer - at der generelter mange kommuner, som har fejl på områderne merudgiftsydelse ogtabt arbejdsfortjeneste.Det er ikke ualmindeligt, at en kommune har fejl på et område eller fåren revisionsbemærkning. Og der er mange kommuner, der får en revi-sionsbemærkning i forhold til administrationen af reglerne om merud-gifter til børn og tabt arbejdsfortjeneste. Det understreger, at reglerneer komplekse.Men lad det være sagt med det samme, at nogle kommuner har størreproblemer end andre med at administrere området – og Københavnskiller sig ud.Københavns Kommune har gennem flere år fået revisionsbemærknin-ger på området vedr. merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Og det er

ikke almindeligt, at en kommune gennem flere år får bemærkninger påsamme område uden at få rettet op på forholdene.Siden 2006 har Københavns Kommune fået påpeget, at fejlniveauet påpersonsagsområdet, herunder merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortje-neste, er alt for højt i kommunen. Derudover er kommunen den enestekommune, der i de seneste tre år har fået en revisionsbemærkningvedr. begge paragraffer. Og kommunen er både i 2008 og 2009 blevetbedt om at lave en stikprøvevis gennemgang af området, hvilket me-get sjældent sker.Ministeriet har løbende været i dialog med Københavns Kommune omderes genopretning af administrationen på området samt genopretningaf sagerne i forhold til hjemtagelse af refusion. Det er ministeriets ind-tryk, at Københavns Kommune er på rette vej til at nedbringe fejlni-veauet på området. Det er selvfølgelig positivt, men det er også vig-tigt, at håndteringen af genopretningen ikke tilrettelægges på en måde,så borgerne – som det hele jo handler om – føler sig rigtig dårligt be-handlet.Som jeg nævnte tidligere i min tale, er kommunen ved at rette op påde kritiske forhold, men jeg vil selvfølgelig følge op på, hvordan detgår.Derfor har jeg også inviteret Københavns socialborgmester til en drøf-telse af udfordringerne i Københavns Kommune.Desuden har ministeriet bedt kommunen om en status for sagen, oghvad man fremadrettet gør for at rette op på de udfordringer, der erblandt andet med dialogen med forældrene.

veau i forhold til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, og hvor Rigs-revisionen i den forbindelse oplister en række anbefalinger til, hvadministeriet kan gøre for at understøtte kommunernes administration afområdet.Rigsrevisionen anbefaler blandt andet at ministeriet afklarer, i hvilketomfang merudgiftsydelse efter § 41 er subsidiær i forhold til andreydelser, at ministeriet understøtter kommunernes administration ved atindsamle og formidle viden om typiske udgifter i forhold til merud-giftsydelse, samt at ministeriet overvejer, hvordan regelgrundlagetfremadrettet kan tydeliggøres med henblik på at understøtte kommu-nernes administration af reglerne.I mit svar på Rigsrevisionens beretning – som ligger på Folketingetshjemmeside – fremgår de tiltag, som ministeriet allerede har taget forat afhjælpe problemerne.For det første kan jeg nævne, at ministeriet i 2011 tydeliggjorde vej-ledningen vedrørende brugen af merudgiftsydelse efter servicelovens§ 41 i samspil med andre specialregler.For det andet udarbejder ministeriet årligt en samlet evaluering afkommunernes revision, som offentliggøres på ministeriets hjemme-side, ligesom svar på kommunernes spørgsmål på området siden 2011har været tilgængelige på ministeriets hjemmeside.For det tredje har ministeriet siden 2011 afholdt mindst ét årligt mødemed hvert kommunalt revisionsfirma. Møderne giver mulighed for atdrøfte årsagerne til kommunernes fejlniveau, som ikke altid fremgår afrevisionsberetningerne.Men jeg tager det selvfølgelig meget alvorligt, at Rigsrevisionen i sinberetning klart anbefaler, at lovgivningen på området forenkles. Det ervi selvfølgelig nødt til at gøre noget ved.Det er ikke en let øvelse. Udfordringen består blandt andet i at findeden rette balance mellem dels at sikre, at familierne kompenseres for

deres reelle merudgifter samtidig med, at reglerne bliver lettere at ad-ministrere for kommunerne.Jeg vil gerne have udviklet et mere simpelt system for beregningen afmerudgiften, som vil reducere antallet af fejl, men som også vil sparetid for kommunerne. Ligeledes skal vi gøre det endnu mere klart,hvornår bestemmelsen skal anvendes. Det vil give administrative let-telser for kommunerne og vil forhåbentlig også gøre det mere gen-nemskueligt for borgerne.I den forbindelse er det selvfølgelig naturligt at se på, hvordan vi harindrettet reglerne for merudgiftsydelser til voksne i Servicelovens §100 i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen, der trådtei kraft 1. januar 2013.Der er også andre muligheder i spil. Som nævnt har Rigsrevisionenanbefalet at der udarbejdes vejledende takster for forskellige typermerudgifter. Denne anbefaling er dog forbundet med særlige udfor-dringer, som der ikke er fundet løsninger på. Merudgiftsydelsen ernemlig karakteriseret ved, at kommunerne i de enkelte sager skal fore-tage helt konkrete og individuelle vurderinger af kompensationsbeho-vet ud fra en sammenligning med andre familier i samme livssituation.Hvis man går ind og bruger generelle takster for forskellige typermerudgifter, som det i øvrigt kan være vanskeligt at finde niveauetfor, så kan det betyde, at man ikke vil få sit faktiske hjælpebehovdækket.Dette er et eksempel på, hvorfor det er komplekst at gøre disse herregler mere enkle. Reglerne er lavet med den hensigt, at hver enkeltfamilie skal have sine merudgifter dækket. Det gør reglerne komplek-se. Omvendt er der en risiko for, at mere enkle regler giver en mereupræcis ydelse til den enkelte familie. Og det er jo blandt andet dettedilemma, som er årsagen til, at vi stadigvæk har dette komplekse re-gelsæt, selvom kommunerne har haft vanskeligheder ved reglerne igennem mange år.Jeg synes imidlertid, at tiden nu er kommet til at få lavet reglerne om.Vi har endnu ikke lagt os fast på en endelig løsning, fordi det som

nævnt er komplekst. Men vi kommer til at lave ændringer i reglernefor merudgiftsydelser til børn. Og Rigsrevisionens anbefalinger indgårnaturligvis i vores overvejelser. Men jeg må igen understrege, at deraltså ikke er en snuptagsløsning, fordi der netop både er fordele ogulemper ved forskellige modeller.Endelig bliver jeg spurgt – i den første del af spørgsmål Å - om jegved forespørgselsdebatten om F16 om kommunernes overholdelse aflovgivningen, der blev afholdt i februar, ikke burde have orienteretFolketinget om problemerne med at administrere reglerne om merud-giftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste. Og det må jeg altså svare nej til.For F16 handlede ikke om kommunernes udfordringer med at admini-strere reglerne om merudgiftsydelser – eller andre specifikke reglerfor den sags skyld.F 16 var en generel diskussion om kommunernes manglende efterle-velse af love, regler og ankepraksis på det sociale område – og rege-ringens initiativer i den forbindelse.Der var således tale om en helt generel og principiel drøftelse afblandt andet borgernes retssikkerhed, klagesystemet og kommunaltil-synets mulighed for at gribe ind, hvis en kommune ikke efterlever enafgørelse fra klagesystemet.Afslutningsvis vil jeg bare slå fast, at jeg ikke har forsøgt at fortie no-get som helst. Det er generelt også svært at fortie oplysningerne, somer offentligt tilgængelige. Tværtimod er jeg mere end villig til at tageen diskussion af området – og mere end det: jeg er også villig til at gø-re noget ved det!Tak for ordet.