Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del
Offentligt
1258358_0001.png
1258358_0002.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 10. juni 2013
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
MLN/ J.nr. 2013-3602
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 15. maj 2013følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 251 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fraBenedikte Kiær (KF).
Spørgsmål nr. 251:”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. maj 2013 fra Peter Ha-rald Hansen, Dragør, vedrørende lange sagsbehandlingstider ved ansøg-ning af hjælpemidler til handicappede, jf. SOU alm. del bilag 249.”
Svar:En kommune skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtig som muligt medhenblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i givet fald hvilken, jf. retssik-kerhedslovens § 3.På de enkelte sagsområder skal kommunerne fastsætte og offentliggørefrister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgø-relsen skal være truffet. Fristerne kan afhænge af de enkelte sagstyper,sagernes karakter og det serviceniveau, der lokalt er fastlagt af kommunal-bestyrelsen i den enkelte kommune. En borger skal have skriftlig besked,hvis fristen for at træffe afgørelse i en konkret sag ikke kan overholdes. Detskal i den forbindelse oplyses, hvor lang tid personen herefter kan forvente,der vil gå, før kommunen træffer en afgørelse.Hvis en kommune har uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid, vil deteventuelt kunne sidestilles med et afslag på ansøgning med den virkning, atklageinstansen kan behandle sagen. Det vil dog komme an på en konkretvurdering i det enkelte tilfælde, om sagsbehandlingstiden har en sådanlængde, at det kan sidestilles med en afgørelse.
2
Netop for at gøre sagsbehandlingen så hurtig som mulig, har kommunerne iforbindelse med sager om genbevilling af et hjælpemiddel og en handicapbilmulighed for at bruge en forenklet sagsbehandlingsprocedure, hvor der ikkeindhentes yderligere oplysninger. Det forudsættes, at ansøgerens funktions-nedsættelse og behov i al væsentlighed er uændret siden kommunens se-neste afgørelse, og at ansøgeren afgiver en erklæring herom på tro og love.Det er den enkelte kommune, der vurderer, om det er hensigtsmæssigt atanvende den forenklede sagsbehandlingsprocedure. Hvis en kommune vur-derer, at det er nødvendigt at oplyse en sag yderligere, skal den naturligviskun gøre det i det omfang, det er nødvendigt for at træffe en korrekt afgørel-se. I det til spørgsmålet vedlagte svar af 13. maj 2013 fra KøbenhavnsKommunes socialforvaltning har kommunen oplyst om baggrunden for, hvor-for den ikke anvender den forenklede sagsbehandlingsprocedure, og altsåfinder det nødvendigt at oplyse nogle sagstyper yderligere.Afslutningsvist vil jeg gerne opfordre til, at kommunerne, hvor det konkretgiver god mening, anvender den forenklede sagsbehandlingsprocedure,både af hensyn til borgerne, men også af hensyn til kommunernes sagsbe-handlingstider..Karen Hækkerup/ Hanne Stig Andersen