Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 20. juni 2013
LTH/ J.nr. 2013-3269
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 15. maj 2013følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 250 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fraikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 250:”Vil ministeren med henvisning til REU alm. del - bilag 293 (internt bilag)redegøre for reglerne, herunder de internationale regler, omkring fader-skab?”
Svar:Danmark har ikke indgået internationale aftaler om anerkendelse af uden-landske afgørelser om faderskab, bortset fra en aftale med de nordiske lan-de.Principperne for anerkendelse af udenlandske afgørelser om faderskab fin-des derfor i dansk international privatret, der bygger på retspraksis og admi-nistrativ praksis mv.I dansk international privatret er der opstillet en række betingelser for at an-erkende en udenlandsk faderskabsafgørelse. Peter Arnt Nielsen har i ”Inter-national privat- og procesret” (1997), side 423, beskrevet betingelserne så-ledes:”En fremmed dom anerkendes, såfremt den fremmede domstol havdeindirekte international kompetence svarende til retsplejelovens § 456b og under forudsætning af, at der i den anvendte [lov] stilles lignendestrenge krav til beviset for faderskabet som i dansk ret. …
2
Anerkendelsen må ikke stride mod ordre public [dvs. grundlæggenderetsprincipper i Danmark]. … Ordre public kan også anvendes, hvisf.eks. den dømte mand ikke fik passende varsel om sagen, eller hvorsagsbehandlingen udelukkede kontradiktion.”Efter administrativ praksis er det endvidere en betingelse for at anerkendeen udenlandsk faderskabsafgørelse, at retsvirkningerne af det udenlandskefaderskab i hovedtrækkene svarer til retsvirkningerne af et faderskab efterdansk ret, navnlig i relation til arveret og forsørgelsespligt.Efter retsplejelovens § 456 b kan en faderskabssag bl.a. behandles i Dan-mark, hvis moderen, barnet eller en mand, der er part i sagen, boede her, dasagen blev rejst. Dette indebærer, at kravet om ”indirekte international kom-petence” er opfyldt, hvis blot en af disse personer boede i det land, hvorfaderskabssagen blev behandlet.I relation til kravene til beviset for et faderskab bemærkes, at lovgivningenom faderskab i Danmark ikke indeholder regler om dokumentationen for etfaderskab. Der er således tale om en fri bevisbedømmelse. Det er dog somudgangspunkt forudsat, at den kompetente udenlandske myndighed vedprotest fra en mand mod at blive udlagt som far til et barn sikrer sig, at denpågældende mand er barnets far, inden faderskabet fastlægges.Anerkendelse i Danmark af en udenlandsk faderskabsafgørelse beror såle-des på en konkret vurdering.
Karen Hækkerup/ Malene Vestergaard