Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 7. maj 2013
LTH/ J.nr. 2013-1894
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20. marts 2013følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 198 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fraikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 198:”Ministeren bedes kommentere artiklen: ’Spild af tid og penge’ bragt i BT den6. februar 2013, herunder om ministeren er enig i forslaget om, at statsfor-valtningen bør overtage den fulde kompetence til at færdiggøre uenigheds-sager i forbindelse med skilsmisse?”
Svar:I artiklen ”Skilsmisser koster staten kroner – Spild af tid & penge” er det an-ført, at behandlingen af skilsmissesager er besværlig for borgerne og dyr forsamfundet, fordi statsforvaltningerne ikke kan afgøre skilsmissesager, hvorparterne er uenige om skilsmissen. I stedet behandles disse uenighedssageraf domstolene, hvor sagsomkostningerne er højere end hos statsforvaltnin-gerne, bl.a. på grund af udgifterne til advokatbeskikkelser og fri proces.Jeg kan i den anledning oplyse, at efter ægteskabsloven skal anmodning omseparation eller skilsmisse altid indgives til statsforvaltningen, der kan givebevilling til separation og skilsmisse.Formålet med at lade sager om separation eller skilsmisse starte i statsfor-valtningen er at undersøge, om der er eller kan skabes enighed mellem æg-tefællerne. En ægtefælle kan derfor ikke indbringe en sag om separationeller skilsmisse for domstolene uden om statsforvaltningen.
2
Statsforvaltningen kan imidlertid kun give bevilling til separation eller skils-misse, hvis ægtefællerne er enige herom og enige om vilkårene herfor.Statsforvaltningen kan således ikke træffe afgørelse om tvister mellem ægte-fællerne om separation eller skilsmisse.Hvis ægtefællerne ikke bliver enige om separation eller skilsmisse, indbrin-ger statsforvaltningen sagen for retten, der afgør tvisten. Ægtefællerne kansøge om fri proces til behandlingen af retssagen.På denne måde sikres det, at domstolene så vidt muligt kun behandler sagerom separation eller skilsmisse, der indeholder en reel tvist mellem parterne.Denne ordning blev indført ved lov nr. 525 af 24. juni 2005 om ændring aflov om forældremyndighed og samvær, lov om ægteskabs indgåelse ogopløsning og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen pådet familieretlige område). Ved lovændringen blev et stort antal sager omseparation og skilsmisse overført fra domstolene til statsforvaltningerne.Tilsvarende ordninger, hvor statsforvaltningerne løser en række sager i min-delighed og overlader det til domstolene at afgøre tvistsager, findes i relationtil forældremyndighed (forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073af 20. november 2012) og faderskab (børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1047 af 8. november 2012).Jeg overvejer løbende, om opgavevaretagelsen på det familieretlige områdeer hensigtsmæssig. Dette omfatter også statsforvaltningens opgavevareta-gelse i relation til separation og skilsmisse, herunder udvidelse af statsfor-valtningernes afgørelseskompetence.En sådan udvidelse af afgørelseskompetencen vil imidlertid give anledning tilen række principielle overvejelser. Jeg mener derfor, at det vil være hen-sigtsmæssigt, at den kommende ændring af organiseringen af statsforvalt-ningen er faldet på plads, før spørgsmålet overvejes nærmere. Jeg henviseri den forbindelse til økonomi- og indenrigsministerens lovforslag nr. L 157(Forslag til lov om ændring af lov om regional statsforvaltning, lov om børnsforsørgelse, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andrelove som følge af ændret organisering af statsforvaltningerne (Ændret orga-nisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger og omkostningsdækkendeegenbetaling på det familieretlige område m.v.).
3
Jeg vil dog tilføje, at jeg – i lyset af den beskrevne situation – i øjeblikketundersøger muligheden for at udvide og præcisere adgangen til umiddelbarskilsmisse ved vold og seksuelle overgreb.
Karen Hækkerup/ Malene Vestergaard
