Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del
Offentligt
Social- og integrationsministerens talepapir ved besvarelse af samråds-spørgsmål O d. 28. februar 2013.
Det talte ord gælder.
Den socialreform, som regeringsgrundlaget nævner, ogsom jeg har arbejdet med, siden jeg kom til som minister,handler helt kort fortalt om, at vi skal have en stærkeresocialpolitik.
Rigtig mange ting i dagens Danmark fortæller mig, at vier for dårlige til at hjælpe mennesker med sociale pro-blemer. Vi er for dårlige til at bryde den negative socialearv. Vi er for dårlige til at flytte folk – til grundlæggende atændre deres livssituation.
Vi har alt for mange mennesker, der har massive socialeproblemer, som gør, at de befinder sig helt ude på kantenaf fællesskabet - og bliver der.
Vi har alt for mange mennesker, som er kendt af de soci-ale systemer i årevis – ofte endda hele familier i flere ge-nerationer - uden at vi får brudt de onde cirkler med mis-brug, vold, social isolation, manglende uddannelse ognetværk.
Derfor er min politiske målsætning, at vi skal have løftetområdet. Vi skal simpelthen bredt set løfte kvaliteten i vo-
2
res sociale indsatser. Vi skal blive langt, langt bedre til atforebygge og løse sociale problemer. Og det er dét, derer hele formålet med socialreformen.
Men socialreformen kommer ikke som ét samlet reform-udspil, hvor regeringen på én gang løfter sløret for 100initiativer, der skal ændre socialpolitikken med et snup-tag. Socialreformen er ikke et Big Bang.
Deri ligger sådan set også svaret på spørgerens fokus påmøder, forhandlinger og så videre. Det er jo rigtigt, at jegikke har indkaldt til ét samlet forhandlingsforløb, hvor vipå én gang løser verdenssituationen. Men det heldigvisikke ensbetydende med, at der ikke er dialog, møder ogforhandlinger med Folketingets partier.
Tværtimod. Jeg har allerede haft fornøjelsen af mangegode møder og forhandlinger om centrale elementer i so-cialreformen. For eksempel overgrebspakken og ikkemindst tilsynsreformen, som alle Folketingets partier stårbag. Jeg gør faktisk en dyd ud af at få så brede aftalersom muligt.
Pointen er, at socialreformen består af en lang rækkegennemarbejdede initiativer, hvor vi ser på socialområdetbid for bid. Vi er allerede i fuld gang, og reformen bliver
3
rullet ud i de kommende år i en lang proces, hvor der lø-bende vil ske målrettede forbedringer af socialpolitikken.
Den model har vi valgt, fordi det kommer til at tage tid atudvikle de bedste løsninger på hele området. Vi ved joalle sammen godt, hvor bredt socialområdet spænder, oghvor komplekst det er. Udfordringerne er komplekse, ogløsningerne er komplekse. Derfor er det ikke noget, manbare gør – i hvert fald ikke, hvis man vil lave en socialre-form, der rent faktisk flytter noget.
Jeg er gået i gang med det vigtigste først. Og i takt med,at vi finder de gode løsninger - og pengene til dem - rullervi videre.
Dét med pengene er en særskilt pointe. Tiden med bug-nende satspuljer er afløst af økonomisk smalhals. Derforer jeg også ekstra optaget af, at pengene på det socialeområde bruges rigtigt. For jeg mener simpelthen, vi har etfælles ansvar for at spørge os selv, om vi kan få mere udaf de penge, der allerede er på området i dag.
Det er i hvert fald et spørgsmål, vi konsekvent stiller osselv, når vi gennemgår det sociale område som led i so-cialreformen.
4
Og jeg vil da gerne sige, at jeg synes, at vi allerede ernået rigtig langt med socialreformen.
Noget af det første, jeg har kastet mig over, var indsatseni forhold til udsatte, omsorgssvigtede og misbrugte børn,som mildest talt har sejlet alt for mange steder.
Derfor lavede jeg sammen med satspuljepartierne over-grebspakken, som gør, at der kommer styr på underret-ningerne, så de altid bliver vurderet hurtigt. Pakken sikrerogså, at børn altid bliver hørt og beskyttet, når der er mis-tanke om overgreb.
Derudover har jeg med opbakning fra alle Folketingetspartier lavet tilsynsreformen. Den er en meget vigtig delaf socialreformen og af bestræbelserne på at få løftetkvaliteten i vores sociale indsatser.
Jeg må ærligt tilstå, at jeg har været ret rystet over, at viikke har stillet skrappere krav til de tilbud, der passer pålandets allersvageste. Vi har været alt for dårlige til atskelne mellem skidt og kanel i vores sociale indsatser.
Nu begynder vi at stille krav til tilbuddene om, at de haren professionel tilgang og de rigtige kompetencer til attage sig af målgrupperne. Og vigtigst af alt: At de formårat sikre, at borgeren trives og får det bedre.
5
Derudover har jeg – også som en del af socialreformen -lanceret et opgør med metodefriheden på det sociale om-råde. Man kunne også kalde det metodemanglen.
Vi skal have langt mere viden om, hvad der virker og forhvem, så vi faktisk bruger den viden til at lave de bedsteindsatser over for vores svage borgere.
Vi bruger nemlig alt for mange penge på lappeløsningerog brandslukning. Jeg synes, at vi har svigtet rigtig man-ge mennesker ved ikke at sørge for at have viden om,hvorvidt de metoder, vi bruger, nu også virker. Og ved atsætte en masse initiativer i gang uden at følge op på, omde rent faktisk har virket, som vi havde tænkt os.
Viden om, hvad der virker, er også en central del af denstofmisbrugspakke, jeg har præsenteret. Stofmisbrugs-pakken indeholder 10 initiativer, der har til formål at løftekvaliteten i stofmisbrugsbehandlingen – blandt andet vedat sikre, at vi bruger metoder med dokumenteret effekt ibehandlingsindsatsen. Derudover skal der være en bedreopfølgning på behandlingen, så vi i langt højere grad og-så er opmærksomme på de sociale problemer, der errundt om misbruget og ikke kun sætter fokus på misbru-get alene.
6
Jeg har også sat gang i et arbejde for at styrke det frivilli-ge område og civilsamfundet – og dermed også styrkevelfærdssamfundet. Jeg ser nemlig store muligheder i etøget samarbejde mellem det offentlige og frivillige aktø-rer, så vi i højere grad får tænkt den frivillige verdens heltunikke kompetencer ind som en naturlig del af mange fle-re sociale indsatser.
Derfor vil vi revitalisere det mere end 10 år gamle charterom samspillet mellem de frivillige og det offentlige. Og vier også i fuld gang med at kigge på, hvordan vi kan gøredet lettere at være frivillig ved at fjerne unødige bureau-kratiske barrierer.
Og vi stopper som sagt ikke her. Der er en masse godsocialpolitik i vente. Hvis vi kigger lidt fremad, vil jeg – påbaggrund af Hjemmehjælpskommissionens afrapporte-ring – se på, hvordan vi får styrket rammerne for et aktivtog værdigt ældreliv.
Derudover har jeg iværksat et arbejde med en langsigtetog tværgående handicappolitisk handlingsplan, som jegglæder mig til at præsentere og drøfte med blandt andrespørgeren sidst på året.
Endelig vil jeg pege på, at jeg også synes, der er behovfor at se nærmere på, hvordan vi bedst bekæmper ung-
7
domskriminalitet, så det kommer vi også til at kigge nær-mere på.
Fællesnævneren for alle de initiativer, jeg har nævnt her idag er, at de skal styrke socialpolitikken, så der i højeregrad kommer fokus på at ”flytte” borgeren – at skabe so-cial progression. Det skal gøres ved at fokusere på degrundlæggende problemer og løse problemerne gennemen indsats, der virker. Kort sagt: gøre arbejdet færdigt istedet for at nøjes med lappeløsninger.
Som jeg startede med at sige, så er det dét, der er heleformålet med regeringens socialreform – at vi skal blivemeget bedre til at hjælpe udsatte borgere med grund-læggende at få forbedret deres livssituation og deresfremtidsmuligheder.
Tak for ordet.
