SOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 179: MFU spm. om en uddybelse af ministerens svar på spm. 118, vedr. forældreressourcer i samværssager, til social- og integrationsministeren

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 21. februar2013 følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 179 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget PernilleSkipper (EL).

Spørgsmål nr. 179:”I forlængelse af svar på SOU alm. del spørgsmål 118 bedes ministerenuddybe, om svaret skal forstås sådan, at det normalt, når man skal afgørehvad der er bedst for barnet, vil veje tungere om den forælder der får tildeltat være barnets bopælsforældre ikke modsætter sig samvær med den an-den forælder, end om barnet kan bo hos sin forælder i stedet for at blivesendt på kostskole?”

Svar:Efter forældreansvarsloven skal alle afgørelser efter loven være bedst forbarnet. Dette er lovens portalbestemmelse. Men loven indeholder ikke entydelig definition af, hvad der ligger i forståelsen af begrebet ”bedst for bar-net”. At indholdet af barnets bedste ikke er fastlagt endsige eksemplificeret iloven er udtryk for en bevidst beslutning om at fastholde rummet for en indi-viduel vurdering af den enkelte sag.Når det på denne måde følger af loven, at, hvad der er bedst for det enkeltebarn, altid må bero på en individuel vurdering, kan man ikke sige, at vissehensyn altid vil veje tungere end andre. Hvordan de forskellige hensyn ogfaktiske omstændigheder i en sag vægtes, vil til enhver tid afhænge af, hvadder vurderes at være bedst for det konkrete barn.

Det betyder også, at selvom et andet grundlæggende princip i loven er, at etbarn har ret til to forældre og dermed at bevare kontakten til den forælder,barnet ikke bor hos, så vil hensynet til, hvad der i den konkrete situationvurderes at være bedst for det enkelte barn, altid veje tungest.Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. 118 af 8. januar2013 (SOU alm. del).