SOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om, hvornår en afgørelse kan siges at hvile på et konkret og individuelt grundlag, herunder om en kommune kan undlade at afholde et møde med borgeren i forberedelsen af en konkret og individuel afgørelse, til social- og integrationsministeren

Spørgsmål nr. 176:”Ministeren bedes redegøre for, hvornår en afgørelse kan siges at hvile på etkonkret og individuelt grundlag, herunder om en kommune kan undlade atafholde et møde med borgeren i forberedelsen af en konkret og individuelafgørelse? Kan en konkret og individuel afgørelse træffes uden at referereeksplicit til borgeren specifikke forhold.”

Svar:Udgangspunktet efter serviceloven er, at der i hvert enkelt tilfælde skal fore-tages en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov og forudsæt-ninger, og at hjælpen skal tilrettelægges, så modtageren ud fra sine person-lige forudsætninger får indflydelse på og ansvar for sin egen tilværelse.Der er ikke i serviceloven fastsat specifikke krav til kommunens sagsbehand-ling, når de skal træffe en afgørelse ud fra en konkret og individuel vurderingaf den enkelte persons behov og forudsætninger. Dog er det et krav, at vur-deringen skal foretages i samarbejde med den enkelte. Om dette forudsæt-ter, at der er afholdt et fysisk møde mellem borger og kommunen vil afhæn-ge af den konkrete sag.Regler om indholdet af en begrundelse ved en afgørelse er reguleret i for-valtningslovens §§ 22 og 24. Efter forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse,når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindreafgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. I henhold til Ju-

stitsministeriets Vejledning om forvaltningsloven fra 1986 betyder dette, aten begrundelse skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor afgørelsen harfået det pågældende indhold.Det følger videre af vejledningen, at det ikke er muligt at foretage en præcisbeskrivelse af, hvor udførligt en myndighed bør udforme begrundelsen. Be-svarelsen heraf må bl.a. bero på, hvor aktivt den pågældende har medvirketi den forudgående sagsbehandling og på sagens karakter i øvrigt.Det følger videre af forvaltningslovens § 24, at en begrundelse for en afgø-relse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgø-relsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et admi-nistrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der harværet bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere omfornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sa-gens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgø-relsen.Dette er i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven fra 1986 yderli-gere uddybet ved, at ved vurderingen af, i hvilket omfang der i den konkretesag bør redegøres for myndighedernes opfattelse af sagens faktum, må bl.a.bero på, om dette er omtvistet, og i øvrigt også på, hvorvidt parten må anta-ges i forvejen at være bekendt hermed, f.eks. som følge af, at man tidligereeller samtidigt med begrundelsens meddelelse har imødekommet en begæ-ring fra den pågældende om aktindsigt.