1. IndledningKommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007, og med den blev der ændret grundlæggende pårammerne for løsning af opgaverne på det sociale område.Myndigheds-, finansierings- og forsyningsansvaret i forhold til borgerne blev samlet hoskommunalbestyrelserne, som også fik mulighed for at oprette og drive alle typer af tilbud. De nye regionsrådfik ansvar for at drive visse tilbud. Et af målene med reformen var således, at der blev en klarere og enklerestruktur i forhold til borgerne.Et andet mål var, at opgaverne fremover i højere grad skulle løses tæt på borgerne og i så tæt samarbejdesom muligt med de almindelige tilbud samtidig med, at specialiseringen af tilbud til borgere med speciellebehov fortsat skulle sikres og videreudvikles.For at nå disse mål blev der etableret en række støttefunktioner, fx den nye nationale videns- ogspecialrådgivningsorganisation (VISO), Tilbudsportalen og rammeaftalerne mellem kommunalbestyrelserneog regionsrådet. De regionale udviklingsråd blev nedsat for at sikre, at man fra centralt hold kunne følgeudviklingen. I de første tre år efter reformens ikrafttræden skal udviklingsrådene afgive redegørelser tilvelfærdsministeren på det sociale område og til undervisningsministeren på specialundervisningsområdet.I forbindelse med kommunalreformens behandling i Folketinget blev det tilkendegivet, at socialministeren(nu velfærdsministeren) ville udarbejde en samlet redegørelse og vurdering til Folketinget på baggrund afudviklingsrådenes redegørelser.Det er denne første redegørelse, jeg hermed forelægger for Folketinget, og som skal ses i sammenhæng medundervisningsministerens redegørelse om udviklingen på specialundervisningsområdet.Jeg vil gerne samtidig kvittere for udviklingsrådenes anbefalinger og for det store arbejde, som kommuner,regioner og udviklingsråd har lagt i udarbejdelsen af redegørelser og indberetninger til det centraleinformations- og analysesystem og opfordre til, at man både i kommunalbestyrelser, regionsråd ogudviklingsråd drøfter redegørelserne med henblik på den fremtidige opgaveløsning.I det følgende behandles de mest centrale bemærkninger og anbefalinger fra udviklingsrådenes redegørelser,men redegørelserne og herunder anbefalingerne vil i deres helhed indgå i Velfærdsministeriets overvejelserom det sociale område i den kommende tid.

AfspecialiseringI forbindelse med forberedelsen af kommunalreformen, var det en stor bekymring, om man ville kunnefastholde de meget specialiserede tilbud. Der er ikke noget i udviklingsrådenes redegørelser, som tyder på, atder umiddelbart er ved at ske afspecialiseringer af de tilbud, som kommunerne har overtaget fra de tidligereamtskommuner og fra regionerne, hverken i forhold til målgrupper, visitationspraksis eller det socialfagligeindhold i tilbuddene.Redegørelserne bekræfter hermed det billede, Velfærdsministeriet allerede har fået af kommunernes ogregionernes rammeaftaler for 2008, hvor der heller ikke var tegn på afspecialisering af de tilbud, somkommunerne overtager. Det skal ses i sammenhæng med de hensigtserklæringer, kommunerne har indgåetindbyrdes og som indebærer, at kommunerne til og med 2008 har forpligtet sig indbyrdes til fortsat atbenytte de tilbud, som er overtaget fra de tidligere amtskommuner.På handicapområdet bekræftes det desuden af AKF’s undersøgelse offentliggjort i februar 2008, hvor detkonkluderes: ”Alt i alt er der intet, der tyder på, at strukturreformen har ført til væsentlig forringelse i deundersøgte tilbud. Interviewpersonerne oplever imidlertid ændringer af både positiv og negativ art, somkalder på handling. Her påkalder flere administrative opgaver, ny visitationspraksis og nye konkurrence ogsamarbejdsrelationer sig særlig opmærksomhed.”

Udsatte børn og ungeI forhold til indsatsen over for udsatte børn og unge, er det meget positivt, at kommunerne fokuserer på tidligindsats. Det var et væsentligt formål med kommunalreformen at styrke mulighederne for at udvikle solidefaglige grundlag og dermed gode betingelser for udvikling af tværfagligheden i den enkelte kommune. Udfra udviklingsrådenes redegørelser synes kommunerne at gøre god brug af de nye faglige muligheder ved atfokusere på forebyggende og tidlig indsats, som ofte kræver en høj grad af tværfaglighed og samarbejde påtværs af sektorer.Botilbud til voksneI forhold til indsatsen på voksenområdet påkalder det sig opmærksomhed, at botilbudsområdet er præget aflange ventetider. Det vurderes dog ikke af nogen af udviklingsrådene at være en følge af kommunalreformen.Ventetiderne gælder for botilbud til både sindslidende og til voksne med fysisk eller psykisk handicap. Det erimidlertid positivt, at der tilsyneladende er stor fokus i hele landet på dette problem, og det samlede indtryker, at mange kommuner har oprettet eller planlægger oprettelse af nye botilbud. Samtidig er det positivt, atder i alle regioner arbejdes med problemstillinger om ventelister, registrering af ledige pladser ogkravspecifikation, så ventelisterne både kan bruges i visitationen og som et planlægningsværktøj i forhold tiljusteringer af kapaciteten.Folketinget har i marts 2008 vedtaget et lovforslag om bl.a. bedre vilkår for at opføre almene ældre- ogplejeboliger samt bredere boligvalg for stærkt bevægelseshæmmede. Loven har til formål generelt at øgetilgængeligheden til almindelige boliger for stærkt bevægelseshæmmede ved at lade en andel af de almenefamilieboliger opføre med større badeværelser, således at selvhjulpne stærkt bevægelseshæmmede og dissesfamilier får et bredere boligvalg ved at de kan skrive sig på venteliste til almene familieboliger. Dette vilogså kunne forbedre mulighederne for de ca. 180 personer under 50 år i almindelige plejehjem.Velfærdsministeriet vil i øvrigt følge udviklingen på botilbudsområdet i den kommende tid.

Nye strukturer og processer i forbindelse med kommunalreformenSamtlige udviklingsråd og de bidragende kommuner og regioner har bemærkninger og anbefalinger, somvedrører rammeaftalerne og processerne omkring dem, det centrale informations- og analysesystem (CIAS)og dets brugbarhed samt til proces og tidsfrister omkring arbejdet med udviklingsrådenes redegørelser.Det er vigtigt, at disse redskaber fungerer hensigtsmæssigt, da de er centrale i muligheden for fortsat atkunne følge udviklingen. Udviklingsrådenes anbefalinger og regionernes og kommunernes bemærkninger vilsammen med andre bidrag derfor indgå i vurderingen af, om reglerne er hensigtsmæssige i forhold til detformål, de skal tilgodese. Vurderingen vil ske i samarbejde med undervisningsministeren og i dialog medudviklingsråd, kommuner og regioner.Med hensyn til CIAS og anvendeligheden af dette som redskab i monitoreringen af området, har det væretvanskeligt at få kommunerne til at indberette til CIAS. Servicestyrelsen og Velfærdsministeriet har løbendeiværksat initiativer over for de kommuner, der har manglet at indberette på enkelte områder eller indberettetåbenlyse fejlagtige tal. Det forventes på den baggrund at CIAS får mere valide tal i 2008, men det afhængeraf kommunernes konstruktive deltagelse.

VISO (den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation)I udviklingsrådenes redegørelser konstateres det, at kommunernes brug af VISO har været begrænset, menflere kommuner fremhæver, at de vil bruge VISO mere i fremtiden. Der opstilles en række anbefalinger, derskal være med til at øge kommunernes brug af VISO’s ydelser. Redegørelserne supplerer således detoffentlige fokus, der i den senere tid har været fokus på VISO og kommunernes samarbejde med VISO. I althar der i 2007 efter VISOs registreringer været 1.749 henvendelser på landsplan, hvoraf kommunernessagsbehandlere tegner sig for godt 60 %.Formålet med VISO er:•At bevare og udvikle den meget specielle viden og ekspertise•At være en stærk støttefunktion for kommunerne i de mest vanskelige enkeltsager•At sikre borgeren adgang til den bedste ekspertise, uanset hvor i landet den findes.Kommunernes manglende anvendelse af VISO har givet anledning til kritik rettet mod VISO, og VISO erblevet bedt om omgående at iværksætte følgende initiativer:•Leverandørnetværket inddrages i højere grad i visitationen.•VISO sikrer, at rådgivningsforløbene løber så længe, der er brug for et kontinuerligt forløb omsærlige problemstillinger, dvs. at borgeren og den kommunale sagsbehandler kan vende tilbage tileksperterne i netværket uden at skulle visiteres hver gang.•Den kommunale sagsbehandler kan ringe til VISO om alt inden for rådgivning, men skal have afsøgtmulighederne for at få rådgivning i kommunen først.•VISOs faglige netværk spiller en aktiv rolle i at kvalificere kommunerne til at blive bedre til at ydespecialrådgivning, dvs. inddrages aktivt i kompetenceopbygning i kommunerne. VISO kan også selvvære udfarende.Derudover er der en tæt og løbende dialog mellem Velfærdsministeriet, Undervisningsministeriet,brugerorganisationerne og de kommunale og regionale parter om tilpasningen af VISO, og det er aftalt med3

KL og Danske Regioner, at der på baggrund af de første års erfaringer skal ske en samlet vurdering af VISOmed henblik på, om der skal foretages mere grundlæggende ændringer af VISO. Desuden samarbejdes derløbende med tilrettelæggelsen af hensigtsmæssige sagsforløb med de faglige eksperter, kommunerne ogbrugerorganisationer. Samarbejdet har bl.a. til formål at sikre kvaliteten af og effektiviteten i konkretesagsforløb.Som supplement hertil kan det oplyses, at VISO netop har fået gennemført en undersøgelse afAnalyseinstituttet Wilke om ”Kendskab og brug af VISO”. Undersøgelsens hovedkonklusioner er,•At kendskabet til VISO blandt de kommunale sagsbehandlere er særdeles højt•At tilfredsheden med VISO er meget høj (71-84 %) blandt de, som har benyttet VISO•At den høje tilfredshed både knytter sig til konsulenterne i det centrale VISO og til specialisterne ileverandørnetværket•At der trods det høje kendskab er en vis usikkerhed om VISO•At sagsbehandlere har brug for rådgivning.

3. Kommunalreformen på det sociale områdePå det sociale område indeholdt aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om strukturreformenfølgende hovedelementer, som blev gennemført ved ændringer af serviceloven, lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område samt lov om almene boliger mv.•Kommunalbestyrelserne finansierer og varetager alle myndighedsopgaver. Kommunalbestyrelsernehar ansvaret for at sikre, at der er sociale tilbud til egne borgere.•Der indføres en central refusionsordning, der skal sikre kommunalbestyrelserne mod meget storeudgifter i de dyreste enkeltsager.•Regionsrådene overtager som udgangspunkt driften af alle amtskommunale tilbud bortset fra tilbudtil børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer, der overtages afkommunalbestyrelserne. Regionsrådene får et leverandøransvar i forhold til kommunerne.•Regionsrådenes leverandøransvar omfatter en forpligtelse til at tilpasse kapaciteten i og udvikle deregionale tilbud på baggrund af en årlig rammeaftale mellem kommunalbestyrelser og regionsråd.•Der etableres en national videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), som også skal dækkespecialundervisningsområdet.•Der oprettes handicapråd i alle kommuner.•Der oprettes en tilbudsportal, der indeholder en oversigt over alle kommunale, regionale og privatetilbud.•I hver region nedsættes et udviklingsråd, som i en 4-årig overgangsperiode skal følge og drøfteudviklingen på både socialområdet og på specialundervisningsområdet.I forbindelse med opgaver fra de tidligere amtskommuner til kommunerne fik kommunerne overført deressourcer, som amtskommunerne havde brugt på områderne herunder de ressourcer, der bestod af denspecialiserede viden om de amtskommunale opgaveområder.

Igangsatte initiativerDer sættes løbende lovgivnings- og udviklingsinitiativer i gang på det sociale område, og der er sat flereinitiativer i gang, som har betydning i forhold til de områder, der berøres af kommunalreformen. Ud over deinitiativer, der allerede er nævnt, drejer det sig fx om:•Dataregister over behandlingsgarantiens opfyldelse i kommunerne (narkomisbrug).•Effektundersøgelser af indsatsen over for unge stofmisbrugere.•Info-center om misbrug.•”Hjemløsestrategien” med det formål at nedbringe antallet af hjemløse i Danmark.•Fælles informationsskrivelser fra KL og Velfærdsministeriet om regler og lovgivningsmæssigeforpligtelser på forsorgshjems-området.•Afdækning af muligheder og forudsætninger for en ændring af finansieringen af nybyggeriet afalmene boliger, som nedsætter startlejen og tilgodeser behovet for tryghed for lejerne.•Særskilt belysning af forholdene for yngre handicappede på plejehjem forbindelse med evalueringenaf BOHANDI-puljen.•Fremsat lovforslag om brugerstyret personlig assistance.•Webservice til CIAS, der gør det muligt for kommunerne at foretage automatiske indberetninger tilCIAS ved hjælp af automatisk dataoverførsel mellem IT systemerne i kommunerne ogServicestyrelsen.

ProcessenOm processen i forbindelse med udarbejdelsen af kommuners og regioners redegørelser til udviklingsrådeneog udarbejdelsen af udviklingsrådenes redegørelser til ministerierne nævner alle udviklingsråd, at de fastsattetidsfrister har været meget stramme og svære at håndtere for både kommuner, regioner og udviklingsråd.Det nævnes især, at tidsfristerne har betydning for indhentning og behandling af høringssvar og forudviklingsrådenes mulighed for at indhente og behandle uddybende oplysninger.På trods af det nævner to udviklingsråd eksplicit, at de har modtaget mange brugbare informationer ogværdifulde data, som der dog sandsynligvis kunne have været uddraget endnu flere resultater af, hvistidsplanen havde været anderledes.Flere udviklingsråd beklager den sene udmelding af de særlige temaer, som ikke har givet mulighed forsærskilte undersøgelser. Flere kommuner har ikke på indberetningstidspunktet haft overblik over de forløb,som kommunens borgere har haft på forsorgshjem i andre kommuner eller på regionsdrevne forsorgshjem.

Nye strukturer med kommunalreformen

Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd – herunder om rammeaftalerne

Med enkelte udsving vurderes samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne og mellem kommunalbestyrelserog regionsråd at være godt. Det gælder både det generelle samarbejde og samarbejdet omkringrammeaftalerne. Generelt er samarbejdet præget af åbenhed og dialog.Omkring rammeaftalerne kan der dog spores en vis frustration hos regionerne, som generelt bemærker, at deter svært at skabe tilfredsstillende drifts- og udviklingsvilkår for tilbuddene, når kommunerne med kort varselkan beslutte at overtage regionale tilbud, og at lovgivning og proces omkring rammeaftalerne betyder, at derkan gå uhensigtsmæssigt lang tid fra der konstateres et behov for ny regional indsats, til indsatsen kan sættesi værk.Et udviklingsråd mener, det er uhensigtsmæssigt, at kommunernes egne tilbud ikke er omfattet aframmeaftalerne, og at rammeaftalerne på sigt vil komme til at omfatte en stadig mindre del af despecialiserede tilbud.Flere udviklingsråd understreger vigtigheden af, at kommunalbestyrelser og regionsråd i forbindelse med dekommende rammeaftaler sætter mere fokus på udviklingsperspektivet i forhold til de omfattede tilbud.Samlet set anbefaler udviklingsrådene,•at der skabes mulighed for, at regionerne løbende kan tilpasse driften af de enkelte tilbud•at der fortsat arbejdes på at udvikle rammeaftalen som værktøj•at det sikres, at dobbeltarbejde i form af indberetninger mv. til forskellige instanser undgås.

VISO

Samlet set konstateres det i udviklingsrådenes redegørelser, at brugen af VISO har været begrænset, men atflere kommuner fremhæver, at de vil bruge VISO mere i fremtiden. Et af udviklingsrådene finder, at det erfor tidligt at konkludere om VISO.Baggrunden for den begrænsede brug af VISO fremhæves at være manglende kendskab til VISO, og til hvadVISO kan bidrage med. Nogle kommuner mener derudover, at VISO er for restriktiv i sin visitation.Et udviklingsråd anbefaler, at visitationskriterierne tydeliggøres og formidles til sagsbehandlerne ikommunerne

Ikke alle redegørelser indeholder oplysninger om, hvorvidt de kommuner, som har henvendt sig til VISO,efterfølgende har anvendt rådgivningen fra VISO, og hvordan kommunen vurderer kvaliteten af VISOsrådgivning. For de redegørelser, som har oplysninger, er det svært at vurdere talmaterialet. Især er detbemærkelsesværdigt, at en del kommuner svarer ”ved ikke” eller slet ikke svarer på spørgsmålet omkvaliteten af VISOs rådgivning. Generelt tyder det dog på, at der er en overvejende god vurdering af VISO.Et udviklingsråd anbefaler, at VISO i samarbejde med kommunerne løbende evaluerer kommunernesanvendelse af VISO.Et andet udviklingsråd anbefaler, at henvisningen til leverandørnetværket løses langt enklere, hurtigere ogbilligere ved at skele til andre løsninger som eksempelvis Mediconnects udbudsløsning, der benyttes afkommunerne til bestilling af speciallæge og psykologerklæringer.

Forpligtende samarbejder

I 4 ud af de 5 regioner er der indgået forpligtende samarbejder mellem kommuner. Alle involveredekommuner udtrykker tilfredshed med samarbejdet. Der er ikke planer om udbygning af samarbejdet.

Udviklingen inden for børne- og ungeområdet

Børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Et udviklingsråd bemærker generelt om tilbud til børn og unge med fysisk og psykisk funktionsnedsættelseeller med andre komplekse problemstillinger, at der er et særligt behov for, at der kan stilles specialiseredetilbud til rådighed. Dette bør ske i et tæt samarbejde med sundhedsområdet, således at den udvikling afbehandlingsmetoder m.v., der sker her, får afsmittende virkning.Udviklingsrådet vil derfor opfordre kommuner og regionen til sammen at sikre, at der etableres et tætsamarbejde mellem de sociale tilbud og sundhedsvæsnet, så den ekspertise som findes i regionen, kanfastholdes og en videreudvikling sikres.

Særlige dag- og klubtilbud

Ifølge udviklingsrådenes redegørelser har der samlet set været en stabil efterspørgsel af de særlige dagtilbud i2007. Enkelte kommuner har dog noteret en svag stigning i behovet for tilbuddene.Det fremgår af flere af redegørelserne, at mange kommuner har ændret eller planlægger ændringer i alleredeeksisterende tilbud eller etablering af nye tilbud inden for området, bl.a. for at opnå geografisk nærhed, højnekvaliteten, effektivisere mv.Kun i få af kommunerne er der sket ændringer i visitationspraksis. I nogle af disse skyldes det tilpasninger iforbindelse med sammenlægning af kommuner med forskellig praksis. I andre kommuner er der nedsatvisitationsudvalg eller ændret praksis, som skal sætte øget fokus på tidlig forebyggelse og kvalificering af detbeslutningsgrundlag, der danner baggrund for kommunens beslutning om visitation til de særlige dag- ogklubtilbud.

Vedligeholdelsestræning til børn og unge

Ifølge udviklingsrådenes redegørelser er der et stigende behov for vedligeholdelsestræning af børn og unge.Kommunerne finder ikke, at stigningen er en følge af kommunalreformen.Et udviklingsråd nævner, at der er indberettet meget få tilbud om vedligeholdelsestræning til børn og unge.Rådet nævner, at enkelte bemærkninger i redegørelserne fra kommunerne indikerer, at sygehusene harskærpet indsatsen i forhold til vedligeholdelsestræning, dvs. henvist til kommunal iværksættelse af tilbud.Udviklingsrådet kan dog ikke se, om det har ført til en øget indsats i kommunerne generelt.

Udviklingsrådet kan heller ikke vurdere, om der er en generel mangel på tilbud om vedligeholdelsestræning.Det er dog efter udviklingsrådets opfattelse nødvendigt, at vedligeholdelsestræning bliver en integreret del afden kommunale børnepolitik, og at der sikres en faglig udveksling af behandlingsmetoder mellem det socialeområde og sundhedsområdet.Et andet udviklingsråd nævner, at vedligeholdelsestræning stort set ikke bruges af kommunerne. I stedet harder været anvendt andre foranstaltninger, fx foranstaltninger efter servicelovens § 52 samt børnefysioterapiog –ergoterapi.Sidstnævnte udviklingsråd anbefaler, at det undersøges nærmere, hvorfor tilbuddene ikke anvendes, og omborgerne får opfyldt behovet for vedligeholdelsestræning på anden vis.

Ledsageordningen til børn og unge

Ledsageordningen til børn og unge anvendes ifølge udviklingsrådenes redegørelser i meget begrænsetomfang, og behovet vurderes som uændret i 2007. Udviklingsrådene finder ikke, at der er opstået ændringereller uhensigtsmæssigheder på området grundet kommunalreformen.I stedet for ledsageordningen benytter kommunerne hjemmepasning, kontaktpersonordningen elleraflastningsordning, bl.a. fordi kommunerne mener, at de unge på 16-17 år har behov for særlig støtte og ikkekan klare sig med almindelig ledsagelse.Enkelte kommuner vurderer, at der er behov for at få reglerne om ledsageordningen ændret, så den ogsåomfatter yngre aldersgrupper.Et udviklingsråd finder det yderst overraskende, at der ved årets udgang slet ikke er unge medfunktionsnedsættelse, der skulle have behov for at søge ledsagelse til selvvalgte aktiviteter. Udviklingsrådetanbefaler derfor, at kommunerne i højere grad har fokus på ordningen og eventuelt foranstalter enundersøgelse heraf.To andre udviklingsråd anbefaler, at det undersøges nærmere, hvorfor ledsageordningen ikke anvendes,herunder om det er en følge af kommunalreformen, og om borgerne får opfyldt behovet for ledsagelse påanden vis.

Udsatte børn og unge

På børne- og ungeområdet har anvendelsen af forebyggende foranstaltninger været enten uændret ellerstigende. Stigningen sammenkædes med et større fokus på tidlig indsats. Tidlig indsats bliver udpeget som etaf de vigtigste fokusområder i næsten alle regioner.I hovedparten af regionerne er anvendelsen af anbringende foranstaltninger uændret. Et par regioner melderom en stigning, og udviklingsrådene anbefaler her, at grunden til stigningen undersøges.De fleste kommuner anvender tilbud i andre kommuner og kommunalreformen synes dermed ikke at havepåvirket kommunernes samarbejdsmønstre.Der forekommer ikke at være væsentlige ændringer i brugen af sikrede institutioner. Kun meget fåkommuner er driftsherre over en sikret institution, og der opleves ingen nævneværdige problemer medventetid eller udslusning af den unge til andre tilbud.Kommunerne angiver primært ”behov for kortvarig støtte” som begrundelse for at iværksætte efterværn,hvilket er i overensstemmelse med bestemmelsens formål. To udviklingsråd anbefaler, at det undersøges, omder kan udvikles lokale løsninger i stedet for efterværn.

I stort set alle kommuner vurderes det, at der i høj eller nogen grad er overensstemmelse mellem deoverordnede politiske målsætninger på området og de faktiske forhold.

Unge misbrugere

Flere kommuner peger på, at unge misbrugere er et særligt fokusområde. I kommunerne i to regioner har derværet et begrænset antal unge, der visiteres til misbrugsbehandling.Flere udviklingsråd foreslår, at det undersøges, hvorfor der tilsyneladende er så få unge misbrugere, dervisiteres til misbrugsbehandling.Et udviklingsråd bemærker, at den begrænsede brug af misbrugsbehandling kan skyldes, at lovgivningenikke giver mulighed for at fastholde den unge i behandling. Udviklingsrådet foreslår derfor, at lovgivningenændres.Øvrige anbefalinger fra udviklingsrådene:•At der indgås tæt samarbejde mellem kommunernes misbrugsområde og børn- og ungeområdet.•At Velfærdsministeriet iværksætter vidensopsamling på området om, hvordan de unge skal håndteresi behandlingen, hvilke metoder der virker – og særligt virkningen på længere sigt.

Udviklingen inden for voksenområdet

Botilbud

Alle udviklingsråd nævner, at der er lange ventetider til botilbud for både sindslidende og fysisk og psykiskhandicappede. Ét af udviklingsrådene kalder ventetiderne urimeligt lange, og nævner, at regionen haroverbelægning på en række områder. Selv om billedet ikke er helt entydigt, synes ventetiden til botilbud forsindslidende at være længere end for de andre grupper.Nogle af udviklingsrådene er inde på, at ventetiderne ikke i sig selv kan danne grundlag for en konklusion,da lang ventetid kan skyldes, at der er borgere, der ønsker et konkret botilbud, og som er villige til at venteflere år på at få netop dette tilbud. Derudover nævnes det, at der er en praksis med, at borgere skrives påventelisten i rigtig god tid, dvs. længe før behovet for en plads er akut.Et udviklingsråd skriver, at det ikke kan forventes, at der oprettes så mange tilbud, at der altid er ledigkapacitet, da dette ville betyde en merudgift for kommuner og borgere. Der må derfor accepteres en visventetid.De lange ventelister til botilbud blev også behandlet i rammeaftalerne for 2008 mellem kommunalbestyrelserog regionsråd. Det fremgår af alle rammeaftaler, at der arbejdes med problemstillinger om ventelister,registrering af ledige pladser og kravspecifikation, så ventelisterne både kan bruges i visitationen og som etplanlægningsværktøj i forhold til justeringer af kapaciteten.Flere udviklingsråd nævner en stigning i behovet for botilbud, og flere kommunalbestyrelser og regionsrådhar da også planer om at oprette nye botilbud. Det generelle billede er, at nye botilbud eller ombygninger afeksisterende tilbud sker efter almenboligloven, men ved visitationen skeles der ikke til, om botilbuddet eropført efter almenboligloven eller serviceloven. Visitationen sker ud fra botilbuddets indhold og målgruppesammenholdt med borgerens behov.Ét udviklingsråd nævner, at regionen vurderer, at der for en lang række målgrupper er efterspørgsel efterspecialiserede botilbud, som ikke kan imødekommes. Det drejer sig bl.a. om botilbud til personer medsenhjerneskade, personer med ADHD og udviklingshæmmede. Udviklingsrådet kan ikke vurdere, om dennemangel på tilbud har sammenhæng med kommunalreformen.

Det samme udviklingsråd har noteret sig, at nogle kommuner planlægger udvidelse af eksisterende botilbud,herunder tilbud rettet mod nye handicapgrupper, og rejser spørgsmålet om en samling af forskelligehandicapgrupper i større boenheder – med risiko for afspecialisering – er hensigtsmæssig.Et andet udviklingsråd nævner, at der især er en stigning i behovet for botilbud til senhjerneskadede.Flere af udviklingsrådene har anbefalinger vedr. botilbudsområdet:•At kommunerne undersøger nærmere, hvorvidt der er iværksat og planlagt initiativer i kommunernepå botilbudsområdet, som vil skabe den tilstrækkelige kapacitet til henholdsvis voksne sindslidende,voksne fysisk handicappede og voksne psykisk handicappede•At kommunerne foretager en vurdering af den kapacitet, der skabes med de nye tiltag sammenholdtmed antallet af personer, der har et behov/ønske om et (nyt) botilbud.•At der i forbindelse med rammeaftalen ses på mulighederne for at etablere yderligere botilbud.Ét udviklingsråd anbefaler, at velfærdsministeren ser på, hvordan der kan skabes mulighed for at etablereboliger, som har huslejer på et niveau, som en person med førtidspension kan betale og samtidig have etrimeligt rådighedsbeløb.I to regioner har kommunerne planer om at overtage driften af regionale tilbud.

Magtanvendelse

Et enkelt udviklingsråd omtaler magtanvendelse. Dette udviklingsråd foreslår, at der mellem kommunerneog regionen etableres en netværksgruppe, der efter et nærmere udarbejdet kommissorium kan foreståformidling, udvikling og ikke mindst udveksling af erfaringer inden for området. Det er udviklingsrådetsopfattelse, at nedsættelse af en netværksgruppe kan medvirke til at sikre korrekt brug af de ret komplicerederegler, herunder tryghed ved anvendelsen af disse, når dette undtagelsesvis er påkrævet.

Personer under 50 år i almindelige plejehjem

Det fremgår af udviklingsrådenes redegørelser, at ca. 180 personer under 50 år var indskrevet i almindeligeplejehjem pr. 31.12.2007.En af de kommuner, som har yngre handicappede i almindelige plejehjem, oplyser, at det er de pågældendeborgere selv, som har insisteret på, at kommunen skulle finde en lokal løsning.

Behandlingstilbud og misbrugsområdet

Ifølge udviklingsrådenes redegørelser oplyser kommunerne,vedligeholdelsestræning er uændret eller svagt stigende.

I en af redegørelserne nævnes, at regionen har bemærket, at visse tidligere amtkommunale ydelser synes”glemt” af kommunerne i kommunalreformens gennemførelse. Således har der været et betydeligt fald i”fase 3 behandling” af personer med erhvervet hjerneskade.En stor del af kommunerne har i 2007 iværksat initiativer på misbrugsområdet og planlægger nye i 2008.

Personlige hjælperordninger

Kommunerne oplyser, at der generelt for de personlige hjælperordninger har været en stort set uændretudvikling i 2007, dog for nogle kommuner med en tendens til en stigning. Nogle kommuner giver udtryk for,at der er stigende problemer med at skaffe hjælpere til handicappede med personlig hjælperordning.En del kommuner benytter sig af hjælperkorps evt. i kombination med, at borgeren selv finder hjælpere.

Ledsageordning og kontaktperson for døvblinde

Hovedtendensen for ledsageordningen er, at kommunerne enten beskriver behovet for ledsagelse somuændret, eller de angiver, at der har været en mindre stigning i behovet.Brugen af kontaktpersonordningen for døvblinde angives at være uændret.I flere redegørelser nævnes, at der er problemer med at udnytte bevillingerne til ledsageordningen. Årsagenkan henføres til, at en del kommuner har problemer med rekruttering og fastholdelse af ledsagere.Nogle kommuner har ledesagekorps, idet ledsagekorps kan medvirke til at gøre arbejdsbetingelserne mereattraktive for ledsagerne, ligesom det kan øge forsyningssikkerheden ved at kunne give vikarer ved sygdomo.lign.Flere udviklingsråd har anbefalinger vedr. ledsageordningen og problemer med rekruttering:•at kommunerne arbejder med modeller for, hvordan udmøntningen af ledsageordningen kanorganiseres i kommunerne med henblik på at sikre den nødvendige arbejdskraft til ledsagelse.•at der kigges nærmere på, hvorfor ledsageordningen ikke udnyttes fuldt ud i alle kommuner, ogsåfremt dette skyldes problemer med rekruttering og fastholdelse, hvordan disse problemer kanafhjælpes.•at kommunerne udøver en informationsindsats om ledsageordningen.I en af regionerne har kommunalreformen ført til ændringer af organisatorisk karakter i forbindelse medovertagelse af ledsageordningen fra de gamle amtskommuner og sammenlagte kommuner. Udviklingsrådetvil følge området for at se, om der sker ændringer i forhold til praksis i forbindelse med bevilling af ledsager.Nogle kommuner oplyser om uklarheder i forbindelse med ledsageordningen og botilbud. Udviklingsrådettolker problemet således, at der har været forskellige ordninger lokalt i de enkelte botilbud – nogle botilbudhar sendt ansøgning til hjemkommunen om bevilling af ledsageordning, der således har kørt sideløbendemed botilbudsforanstaltningen, medens andre botilbud har indeholdt midler til ledsagelse i betalingen forbotilbuddet. Dette har betydet en uklar afgrænsning af, hvem der er berettiget til ordningen.Udviklingsrådet anbefaler derfor velfærdsministeren at overveje en klargørelse af, hvilke ydelser der skalindgå i et botilbud.

Beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud

Gennemgående fremgår det af udviklingsrådenes redegørelser, at der ikke er de store ændringer iefterspørgslen efter dagtilbud, dvs. beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Det fremgår dog,på baggrund af oplysningerne fra en del kommuner, at der kan konstateres en vis stigning i efterspørgslenefter aktivitets- og samværstilbud.

Hjælpemidler, biler og boligindretning

På hjælpemiddelområdet oplyser kommunerne, at de generelt har oplevet et stigende antal sager omhjælpemidler. Nogle kommuner forklarer stigningen med, at der er større bevidsthed blandt borgerne ommulighederne for at få hjælp samt at den teknologiske udvikling gør, at der findes stadig flere hjælpemidler,der kan afhjælpe stadigt flere funktionsnedsættelser.Der er en tendens til, at kommunerne indgår eller planlægger at indgå i samarbejde med andre kommunerinden for hjælpemiddelområdet. Nogle kommuner er i gang med at opbygge egne specialiserede enheder.Det har i en region betydet, at der er et ændret efterspørgselsmønster efter de tilbud fra regionenshjælpemiddelcenter, som er takstfinansierede. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på mulighedernefor at omdefinere det regionale hjælpemiddelcenters rolle.

I en anden region har regionen lukket hjælpemiddelrådgivningen på grund af manglende driftsgrundlag. Derer en række initiativer til samarbejder på tværs af kommuner.Udviklingsrådet i denne region finder,•at der er grund til at være opmærksom på udviklingen på hjælpemiddelområdet, som ikke ses at værekoordineret med afvikling af de tilbud, regionen har drevet.•at det er vigtigt at sikre den faglige specialviden, samt at denne overføres til de nye tilbud.Det generelle billede for bilsager og sager om boligretning er, at kommunerne enten har oplevet en mindrestigning eller finder, at der ikke er sket nævneværdige ændringer.I en af udviklingsrådenes redegørelser nævnes, at 2007 har været præget af, at kommunerne skulle afslutte enlang række sager overført fra den tidligere amtskommune.Et andet udviklingsråd nævner, at der har været lidt startvanskeligheder i kommunerne, og at der derfor ergivet relativt mange bevillinger til biler i årets sidste kvartaler.Med hensyn til boligindretning nævner nogle kommuner en stigende tendens. Især angives der at være enøget mængde ansøgninger om støtte i forbindelse med ændring af adgangsforhold, da borgerne gerne vilblive boende i eget hjem.Det nævnes i flere af redegørelserne, at kommunerne indgår i vidensnetværk om hjælpemidler, biler ogboligindretning.

Særligt tema I om udviklingen i tilbudsmønstret til børn, unge og voksne med fysisk eller psykiskfunktionsnedsættelseDe fleste udviklingsråd har kun mindre afsnit om det særlige tema og henviser i stedet til udviklingen, somden er beskrevet for de enkelte tilbud. Et af udviklingsrådene nævner, at temaet først er udmeldt fraministeriet meget sent i forløbet, og at en tidligere udmelding ville have givet mulighed for en bedreundersøgelse af området.Det overordnede billede er, at tilbudsmønstret stort set er upåvirket af kommunalreformen. Der er såledesgenerelt set ikke sket større ændringer i de kommunale og regionale tilbud, herunder målgrupper,visitationspraksis og det socialfaglige indhold i tilbuddene.Et udviklingsråd nævner, at det tværtimod ser ud som om, kommunerne har samlet ekspertisen inden forspecialområder, og planlægger yderligere specialiseringer i lokale tilbud. Samtidig er der bevidsthed hoskommunerne om, at der ikke kan oprettes lokale tilbud på alle områder, og at der derfor er samarbejde medandre kommunalbestyrelser og regionsrådet.Et andet udviklingsråd konkluderer, at der ikke er sket væsentlige ændringer hverken i tilbuddenessocialfaglige indhold eller i visitationspraksis. Dog har strukturændringen i sig selv med det øgede antaldriftsherrer givet anledning til ændret visitationspraksis.Et tredje udviklingsråd nævner, at der er en forholdsvis tydelig udvikling i retning af, at kommunerne løserde mindst specialiserede socialfaglige opgaver selv og trækker på de regionsdrevne tilbud i de merekomplicerede tilfælde, hvilket betyder, at der sker en ændring af det socialfaglige indhold i de regionsdrevnetilbud i retning af en mere specialiseret og tværfaglig indsats.Samme udviklingsråd nævner, at der også er en tendens til et stigende antal tilfælde vedr. børn og unge, somkræver en særlig specialindsats. Regionen har peget på, at der er eksempler på sager, som ikke har værettilstrækkeligt udredt ved henvisning til et regionalt tilbud.12

Sidstnævnte udviklingsråd anbefaler derfor, at kommunerne i højere grad overvejer at inddrage VISOsfaglige ekspertise, så der laves en udredning, inden borgeren henvises til et behandlingstilbud.Ét udviklingsråd nævner, at kommuner og region er ved at udarbejde en samlet fremtidsplan forspecialbørnehjemmene. Fremtidsplanen indebærer en sammenlægning af eksisterende enheder til størreenheder samt en egentlig udvidelse af kapaciteten. Baggrunden for beslutningen er ændringer i målgruppen,ventelister, en forældet bygningsmasse samt et ønske om at opnå mere rentable enheder.Derudover nævner samme udviklingsråd, at der i regionens største kommune er oprettet en central visitationmed henblik på at skabe en ensartet og forbedret visitationspraksis.

Særligt tema II om udslusning fra forsorgshjemMed hensyn til opholdstiden på forsorgshjem konkluderer udviklingsrådene, at den gennemsnitligeopholdstid stort set er uændret og upåvirket af kommunalreformen.Redegørelserne viser, at der er fokus på at forbedre forholdene for hjemløse borgere. Nogle kommuner harøget samarbejdet mellem kommunen og forsorgshjemmene, og flere kommuner har oprettet tilbud, der skalføre til en hurtigere udslusning.Flere udviklingsråd har konstateret, at der er et større pres på forsorgshjemmene, og at brugerne gennemårene har fået mere komplekse problemstillinger.Generelt anbefaler udviklingsrådene en styrkelse af arbejdet mellem kommunerne og forsorgshjemmene omudslusning, så der tidligt kan iværksættes en koordineret indsats.Flere udviklingsråd efterlyser endvidere en tidligere kontakt til hjemkommunen, og generelt efterlyserudviklingsrådene bedre udslusningsmuligheder.

Fremtidige fokusområderTre udviklingsråd har i deres redegørelser gjort sig overvejelser om områder, som de fremover vil sættesærligt fokus på:Et udviklingsråd vil sætte fokus på anbringelsesområdet, på betydningen af tidlig indsats i forhold til udsattebørn og på ventetider på botilbud.Et andet udviklingsråd vil sætte fokus på en lang række områder: rammeaftalerne, kommunal overtagelse afregionsdrevne tilbud, vedligeholdelsestræning til børn, ledsageordning til unge, efterværn, behandlingstilbudtil unge misbrugere, overgang fra barn til voksen, botilbud til voksne, væresteder drevet af frivilligeorganisationer, personlig hjælperordning, ledsageordning til voksne, hjælpemiddelområdet,landsdelsdækkende tilbud, udvidelse af målgrupper i sociale tilbud, hjemtagelse af borgere, brug afregionens specialiserede dagtilbud, forsorgshjemsstatistikken.Et tredje udviklingsråd vil i den kommende tid særligt sætte fokus på aflastningstilbud,vedligeholdelsestræning til børn og ledsageordning for unge mellem 16 og 18 år og voksne.

Tabel 1. Kommunernes nettodriftsudgifter i 2006 og 2007