Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del
Offentligt
1231492_0001.png
1231492_0002.png
1231492_0003.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 27. marts 2013
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
KMU/ J.nr. 2013-1189
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 30. januar 2013følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål 163 alm. del fra SOU. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraBenedikte Kiær (K)
Spørgsmål nr. 163:”Ministeren bedes kommentere SOU alm. del bilag 148, samt redegøre forreglerne omkring anvisning af en bolig til særligt udsatte borgere med psyki-atriske problemer. Mener ministeren, at det er rimeligt, at en borger, derforsøger at være selvhjulpen, ikke oplever støtte fra det offentlige til at undgåhjemløshed?”
Svar:Jeg vil gerne indlede med at sige, at jeg helt grundlæggende mener, at et livi hjemløshed er en uværdig og uacceptabel situation i dagens Danmark. Detgælder ikke mindst for et ungt menneske. Som det blev oplyst udvalget i mitforeløbige svar på spørgsmål 163 alm. del., har mit ministerium anmodetKøbenhavns Kommune om oplysninger vedrørende de i alm. del. bilag 148omtalte forhold. Kommunens svar herpå af 27. februar 2013 er vedlagt tiludvalgets fortrolige orientering.Jeg hæfter mig i kommunens svar af 27. februar 2013 ved to ting: For detførste hæfter jeg mig i forhold til den konkrete sag, jf. alm. del. bilag 148,med tilfredshed ved, at kommunen er i dialog med den pågældende borgerom en løsning på situationen. For det andet hæfter jeg mig mere genereltved, at disse sager vedrørende boliganvisning til borgere med særlige socia-le problemer, herunder eventuelt psykiatriske problemer, kan have - og oftevil have - en kompleks karakter. Dette gør sig ikke mindst gældende i de
2
store byer, hvor boligmassen og -priserne alt andet lige er anderledes, endandre steder i landet.Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at borgere, som på grund af sær-lige sociale problemer har behov for hjælp og støtte fra det offentlige, natur-ligvis skal modtage denne hjælp og støtte i henhold til den gældende lovgiv-ning. I sager, som den her beskrevne, er det desuden generelt af afgørendebetydning, at der finder en helhedsorienteret indsats sted. Det har blandtandet også været et vigtigt fokusområde for den store satsning med Hjemlø-sestrategien, som der er afsat 500 mio. kr. til på satspuljen. Et andet vigtigtelement i strategien er etablering af boliger til hjemløse. Slutevalueringen afstrategien foreligger inden sommerferien i år og de foreløbige resultater erlovende i forhold til at få mennesker ud af hjemløshed ved hjælp af en tidligløsning af boligsituationen kombineret med den rette støtte.For så vidt angår reglerne for anvisning af bolig til særligt udsatte borgeremed psykiatriske problemer, har jeg anmodet Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter om et bidrag. Ministeriet oplyser i den forbindelse følgende:”Almene boligorganisationer skal som udgangspunkt stille mindst hver fjerdeledige familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af på-trængende boligsociale opgaver i kommunen. Ved aftale med boligorganisa-tionerne har kommunalbestyrelsen endvidere mulighed for at kunne rådeover flere af boligorganisationernes ledige almene familieboliger til løsning afboligsociale opgaver. Kommunalbestyrelsens anvisning til disse boliger skalske på baggrund af en individuel vurdering af den boligsøgendes behov foren bolig vurderet ud fra den boligsøgendes økonomiske, sociale og bolig-mæssige situation.I forhold til boliger til unge kan det oplyses, at almene ungdomsboliger skaludlejes til unge uddannelsessøgende og andre unge med særligt behov.Kommunalbestyrelsen kan således efter gældende regler på området an-vende ledige ungdomsboliger til løsning af unges boligsociale problemer ikommunen.Endelig skal det oplyses, at kommunalbestyrelsen kan søge offentlig støttetil oprettelse af almene boliger til særligt udsatte grupper (skæve boliger)med henblik på tilbud af boliger til særligt udsatte grupper, der uanset socia-le støttemuligheder har vanskeligt ved at finde sig til rette i eksisterendebyggeri.”Afslutningsvis vil jeg bemærke, at det er min generelle holdning, at et ungtmenneske i udgangspunktet, så vidt det overhovedet er muligt og forsvarligt,bør bo i en almindelig bolig. Hertil kan dog tilføjes, at serviceloven indeholdermuligheder for, at borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevneeller særlige sociale problemer kan tilbydes midlertidige eller længerevaren-
3
de ophold i botilbud, såfremt dette vurderes at være den bedste løsning forden enkelte.
Karen Hækkerup/ Anders Møller Jakobsen
Bilag: FORTROLIGTsvar fra Københavns Kommune på anmodning fraSocial- og Integrationsministeriet om oplysninger i konkret sag om anvisningaf bolig.