Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del
Offentligt
1218601_0001.png
1218601_0002.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 22. februar 2013
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
ATH/ J.nr. 2013-821
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 25. januar 2013følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 152 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 152:”På baggrund af artiklerne bragt i Nordvestnyt den 24.01.2013: 'Mor savnerto af sine børn', samt SOU bilag 133 bedes ministeren redegøre for, omborgerens retssikkerhed er beskyttet, når to kommuner træffer vidt forskelli-ge afgørelser omkring tvangsfjernelse af børn og vurdering af moderensforældreevne. Mener ministeren, at det er et problem, at kommuner træfferforskellige afgørelser på baggrund af samme sag og i bekræftende fald,hvad vil ministeren gøre ved det?”Svar:Som det også fremgår af svaret på SOU Alm. del spørgsmål 130 kan jegikke kommentere den konkrete sag.Jeg kan oplyse om, at alle kommuner har pligt til at gribe ind og iværksætteden nødvendige støtte, hvis et barn ikke trives og har behov for særlig støtte.I familier med flere børn skal hensynet til det enkelte barn altid veje tungest.Der kan således være forskellige behov for særlig støtte i den samme sø-skendeflok, og det kan give situationer, hvor kun ét eller nogle af børnenevurderes at have behov for en social foranstaltning som f.eks. en anbringel-se uden for hjemmet. At to kommuner træffer forskellige afgørelser om an-bringelse uden samtykke i relation til forskellige børn – uagtet at børnene ersøskende – kan således forekomme, da kommunerne altid skal træffe afgø-relse med udgangspunkt i det enkelte barns behov.Når der træffes afgørelse om, at et eller flere børn skal anbringes uden forhjemmet, vil den afgørelse som udgangspunkt blive truffet af forældremyn-
dighedsindehaverens opholdskommune på det givne tidspunkt. Det skyldes,at det er opholdskommunen, som har handleforpligtelsen.I forhold til reglerne om handlekommunen kan jeg oplyse, at ifølge retssik-kerhedsloven § 9 og § 9a får børn, der er anbragt uden for hjemmet, enselvstændig handlekommune i den kommune, der traf beslutning om anbrin-gelsen uden for hjemmet, uanset om forældrene flytter til en anden kommu-ne.Det er endvidere handlekommunen, der i sager om anbringelser vurderer,hvornår et barn skal hjemgives. Hvis kommunen ikke mener, at barnet ellerden unge kan hjemgives, skal sagen behandles i børn- og ungeudvalget.Børn- og ungeudvalget skal i disse tilfælde tage stilling til, om betingelsernefor anbringelse uden samtykke stadig er til stede.Afgørelser om nægtelse af hjemgivelse, der er truffet af børn og unge-udvalget, kan indbringes for Ankestyrelsen af forældremyndighedsindehave-ren og den unge, der er fyldt 12 år.
Karen Hækkerup
/ Lise Stidsen Vandahl