Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del
Offentligt
1216008_0001.png
1216008_0002.png
1216008_0003.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 15. februar 2013
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
HBO/ J.nr. 2013-736
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 24. januar 2013følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 151(SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra fra Mette Hjermind Dencker (DF).
Spørgsmål nr. 151:”Kan ministeren uddybe de konkrete tiltag, der er sat i værk for at sikre etskærpet tilsyn i afgiverlandene i forbindelse med adoption”
Svar:Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelsen af børn og samarbej-de med hensyn til internationale adoptioner trådte i kraft for Danmark den 1.november 1997.I forhold til det internationale samarbejde er det væsentligt at være opmærk-som på, at der i Haagerkonventionens samarbejdssystem opstilles en tydeligansvars- og opgavefordeling mellem afgiverlande og modtagerlande. Såle-des er det myndighederne i barnets hjemland, der bl.a. varetager undersø-gelsen af barnets forhold og foretager en vurdering af, om internationaladoption vil være til barnets bedste. Myndighederne i modtagerlandene,herunder Danmark, er bl.a. ansvarlige for at udvælge egnede forældre ogforberede kommende adoptanter på adoptionen, herunder at sørge for, at debåde før og efter adoptionen får den nødvendige vejledning og rådgivning.De danske adoptionsmyndigheder fører tilsyn med de danske akkrediteredeorganisationer og disses relationer til udenlandske samarbejdsparter. Påsamme måde er det de pågældende udenlandske myndigheder, der førertilsyn med de forskellige børnehjem og organisationer på området i afgiver-landene.
2
I forhold til Etiopien har de danske adoptionsmyndigheder som bekendt si-den 2009 ført et skærpet tilsyn med de danske akkrediterede organisatio-ners formidling og aktiviteter. Dette har indebåret en række konkrete stram-ninger for så vidt angår de danske formidlende organisationers arbejde iEtiopien.Ankestyrelsen og Adoptionsnævnet har i maj måned 2012 stillet krav om, atde danske formidlende organisationer skal foretage et ekstra tjek af adoptiv-børnenes baggrundsoplysninger og frigivelsesgrundlag. Dette indebærereksempelvis, at den formidlende organisation i tilfælde, hvor der foreliggerdødsattest på en eller begge biologiske forældre, skal sikre, at der forud formatchningen af barnet tages kontakt til børnehjemmet med anmodning om,at børnehjemmet iværksætter foranstaltninger med henblik på at verificere,at attesterne er korrekte og valide. Det sker ved, at det børnehjem, som dedanske organisationer samarbejder med, sørger for, at en socialrådgiver påny opsøger barnets eventuelle familie eller andre nært pårørende for at veri-ficere dødsattesten, hvorefter børnehjemmet skal beskrive forløbet skriftligtover for organisationernes kontaktperson. Denne skriftlige redegørelse skalforeligge i alle sager, hvor barnet bringes i forslag til danske adoptanter.De danske organisationer skal i forbindelse med det ekstra baggrundstjekpåtage sig en ekstra vejledningsindsats over for adoptivbørnenes biologiskeforældre med henblik på at sikre, at den etiopiske familie i fuldt omfang for-står konsekvenserne af en international bortadoption. Forud for den afslut-tende domstolsbehandling, hvor barnets biologiske forældre indkaldes for atbekræfte det tidligere afgivne samtykke, skal de danske formidlende organi-sationer gennemføre en vejledende samtale med barnets biologiske foræl-dre/værger for at sikre, at disse fuldt ud forstår konsekvenserne af at afgivebarnet til international adoption.De danske adoptionsmyndigheder har ligeledes i maj måned 2012 fastsatklare retningslinjer for udlevering af kontanter bl.a. til biologiske forældreeller andre personer involveret i en adoptionssag. Det er således præciseret,at kontante betalinger ikke må finde sted. Afholdelse af udgifter – f.eks. iforbindelse med forældrenes transport til hovedstaden Addis Ababa, nårsagen skal behandles ved retten – bør altid foretages på en sådan måde, atder ikke udleveres kontanter til de involverede personer.Adoptionsnævnet har i september 2012 pålagt de danske formidlende orga-nisationer en række forholdsregler med henblik på at skabe større sikkerhedfor aldersbestemmelsen vedrørende etiopiske adoptivbørn.Dette indebærer bl.a. at organisationerne, før et konkret barn fra Etiopienbringes i forslag til danske adoptanter, nøje skal overveje de foreliggendeoplysninger om barnets alder, og eventuelle usikkerhedsfaktorer skal under-søges grundigt. Hvis barnet er ældre end 3 år, skal der afholdes en samtalemed barnet om dets egen opfattelse af situationen og sin alder. Denne bør
3
normalt foretages af socialrådgiveren fra børnehjemmet eller af den formid-lende organisations kontaktperson. Samtalen skal være dybdegående oggive et detaljeret billede af barnets opfattelse af situationen, og indholdet afsamtalen skal gengives i et skriftligt notat. Den formidlende organisation ogbørnehjemmet skal foretage en selvstændig vurdering af barnets alder. Ud-over ovennævnte samtale, bør aldersvurderingen eventuelt suppleres meden knoglealdersbestemmelse (røntgenundersøgelse af venstre hånd)og/eller en vurdering af tandstatus, hvis der er mistanke om, at barnet ermere end 2 år ældre end angivet.Hvis det må antages, at barnets alder afviger fra den officielle alder, ellerhvis der er tvivl om alderen på et konkret barn, skal dette tydeligt fremgå afde papirer, som adoptanterne modtager i forbindelse med, at barnet bringesi forslag til dem, ligesom det tydeligt bør fremgå, hvilken alder barnet bringesi forslag med. Når barnet skal bringes i forslag til adoptanter med en relevantaldersramme, skal organisationerne/samrådene tage udgangspunkt i denalder, som barnet skønnes at have, uanset evt. afvigende oplysninger i bar-nets officielle papirer. Når barnets alder skønnes at være indenfor et vistinterval, bør der ved matchningen lægges vægt på den højeste alder, barnetskønnes at kunne have.Herudover har Adoptionsnævnet understreget, at alle ansøgere, der overve-jer at adoptere fra Etiopien, som hidtil på forhånd bør informeres grundigt omden usikkerhed, der kan være med hensyn til barnets aldersangivelse, ogtage stilling hertil. Baggrunden herfor er bl.a. at ansøgerne såvel i forbindel-se med landevalg som i forbindelse med et konkret matchningsforslag mod-tager realistiske oplysninger om eventuelle usikkerhedsfaktorer i forhold tilbarnets alder og rådgivning om betydningen heraf.
Karen Hækkerup/ Malene Vestergaard