Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del
Offentligt
1214354_0001.png
1214354_0002.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 11. februar 2013
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
CAP/ J.nr. 2013-358
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 14. januar 2013følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 143 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fraPernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 143:”Ministeren bedes kommentere artikel fra Altinget den 8. januar 2013; ”Bed-steforældre nægtes samvær med anbragte børnebørn”, hvoraf det fremgår,at bedsteforældre i flere tilfælde har oplevet, at netværksanbringelser ogsamvær afvises uden forudgående undersøgelse, samt redegøre for, hvorofte anmodninger om netværksanbringelse og/eller samvær nægtes bedste-forældre.”
Svar:Det er et vigtigt led i den kommunale sagsbehandling i sager om særlig støt-te til børn og unge, at kommunen, i forbindelse med den børnefaglige under-søgelse, afdækker både ressourcer og relationer i familien eller netværket,som kan udnyttes til gavn for barnet. Det fremgår derfor også af servicelo-ven, at kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der kan ske en syste-matisk inddragelse af familien og netværket.Som det fremgår af artiklen, blev reglerne om samvær ændret i forbindelsemed Barnets Reform, så afgørelser om samvær altid skal tage udgangs-punkt i barnets ret til samvær og kontakt. Barnets ret til samvær blev desu-den udvidet til også at omfatte familie og netværk, og dermed samvær medfx bedsteforældre og søskende. Formålet med denne ændring var at under-støtte, at anbragte børn og unge så vidt muligt bevarer kontakten til deresfamilie og netværk.
2
Det er min klare opfattelse, at samvær og kontakt har stor betydning for defleste anbragte børn og unge, fordi det er med til at sikre, at for eksempelbarnets bedsteforældre også senere i livet kan udgøre et betydningsfuldtnetværk for barnet.Ministeriet er ikke i besiddelse af opgørelser over, hvor ofte bedsteforældrefår afslag på en anmodning om netværksanbringelse eller på et ønske omsamvær. Men jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt for mig, at kommu-nerne både har fokus på at få afdækket ressourcer og relationer til barneteller den unge i familie og netværk og på betydningen af, at barnet sikresmulighed for at fastholde eller opbygge en god og stabil kontakt til familie ognetværk, med mindre hensynet til barnet taler i mod dette.Jeg har derfor bedt Ankestyrelsen om at iværksætte en velfærdsundersøgel-se som kan belyse, hvordan kommunerne i forbindelse med udsatte børn ogunge arbejder med at inddrage og afdække ressourcer hos familie og net-værk og herunder belyse i hvilket omfang der træffes afgørelse om afbrydel-se eller begrænsninger i barnets samvær og kontakt med familie og net-værk.Jeg vil gerne afslutningsvis understrege, at hvis der er bedsteforældre ellerandre, som mener, at en kommune i en konkret sag ikke har truffet de for-nødne afgørelser i overensstemmelse med barnets bedste, har de mulighedfor at henvende sig til Ankestyrelsen, som kan tage sagen op ad egen drift.
Karen Hækkerup/ Lise Stidsen Vandahl