SOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om ministerens redegørelse for reglerne om bodeling, når et ægteskab er indgået udenfor EU og skilsmissen foregår i Danmark, til social- og integrationsministeren

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 14. januar 2013følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 141 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fraikke-medlem af udvalget folketingsmedlem Jakob Ellemann-Jensen (V).

Svar:Jeg kan oplyse, at skilsmissesager i Danmark behandles af statsforvaltnin-gerne og de almindelige domstole, mens bodelingssager behandles af skif-teretterne. Spørgsmål om bodeling afgøres således ikke i forbindelse meden skilsmissesag.Efter § 4 i lov om ægtefælleskifte kan en bodelingssag som udgangspunktkun behandles i Danmark, hvis en af parterne har bopæl her. Det er somudgangspunkt uden betydning for den internationale kompetence til at be-handle en bodelingssag i Danmark, hvor parterne skilsmissesag behandles.Lov om ægtefælleskifte indeholder sammen med retsplejeloven de proces-suelle regler for behandlingen af bodelingssager.De grundlæggende regler for afgørelsen af bodelingssager findes i lov omægteskabets retsvirkninger. Udgangspunktet for afgørelsen af bodelingssa-ger findes i lovens § 16. Efter denne bestemmelse får hver ægtefælle nor-malt halvdelen af det samlede fællesbo.

Reglerne i lov om ægteskabets retsvirkninger om afgørelsen af bodelingssa-ger finder ikke anvendelse i alle bodelingssager, der behandles i Danmark. Inogle situationer anvendes i stedet udenlandsk lovgivning. Dette er ikkefastsat ved lov, men beror på retspraksis, hvorefter det som udgangspunkter loven i det land, hvor manden bor på vielsestidspunktet, der gælder forformueforholdet mellem ægtefællerne, herunder for delingen af deres fæl-lesbo.Det er skifteretten, der i den konkrete situation tager stilling til, efter hvilketlands lovgivning sagen skal afgøres. Det er almindeligt antaget, at danskedomstole kan undlade at anvende udenlandsk lovgivning, hvis anvendelsenaf denne lovgivning er åbenbart uforenelig med grundlægende danske rets-principper (ordre public). Dette kan skyldes, at indholdet af den udenlandskelovgivning eller de konkrete konsekvenser af anvendelsen af den udenland-ske lovgivning åbenbart er uforenelig med grundlæggende danske retsprin-cipper. Det beror altid på en konkret vurdering af den enkelte sag, om dennebetingelse for ikke at anvende udenlandsk lovgivning er opfyldt.