SOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at alle anbragte børn bliver hørt i anbringelsessager, samt om der er en aldersgrænse for, hvornår børn ikke skal høres, til social- og integrationsministeren

Svar:Børnesamtalen er et vigtigt udgangspunkt for at sikre, at den myndighed, derskal træffe afgørelse i en sag, får et førstehåndskendskab til barnet eller denunge. Børnesamtalen er også med til at sikre, at barnets eller den ungesegen opfattelse af situationen indgår i behandlingen af sagen.Samtidig er børnesamtalen med til at afdække barnets holdning til den på-tænkte indsats. Derfor er udgangspunktet for servicelovens § 48, at der altidskal foretages en samtale med barnet, inden der iværksættes en foranstalt-ning som fx en anbringelse uden for hjemmet.Der kan dog være situationer, hvor barnets alder, modenhed eller sagenskarakter kan medføre, at der ikke afholdes en børnesamtale. Det kan fx væ-re tilfældet, når der er tale om et spædbarn eller et barn eller en ung med enomfattende funktionsnedsættelse, der ikke muliggør en børnesamtale.Der er ikke fastsat en aldersgrænse i serviceloven for børnesamtalen. Det vilderfor altid bero på en konkret vurdering af det enkelte barns alder og mo-denhed samt sagens karakter, når det skal afgøres, om hensynet til barneteller den unge i afgørende grad taler imod, at der afholdes en børnesamtale.

Når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, har den kommune, derhar anbragt barnet, desuden pligt til mindst to årlige tilsynsbesøg, hvorkommunen taler med barnet eller den unge, så der sikres et løbende indblik ibarnets eller den unges trivsel og udvikling.Jeg mener, at det er meget vigtigt, at børn høres i deres sag, og ministerietarbejder løbende med at understøtte kommunernes kendskab til reglerne påområdet.Socialstyrelsen udbyder løbende kurser i afholdelse af børnesamtale, somgenerelt er meget efterspurgte, og arbejder også gennem den permanentetask-force på børneområdet med at styrke implementering af lovgivningenog brug af metoder i kommunerne. Task-forcen kan fx give sparring og råd-givning om blandt andet sagsbehandling og den børnefaglige undersøgelse,hvor høring og inddragelse af barnet er et centralt element.Endelig er der via satspuljen afsat midler til Børns Vilkårs bisidderordning,som netop har til formål at understøtte, at børn og unge høres og inddrages ideres sag.