SOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan en sag vil blive vurderet, når faderen, som følge af manglende forældre-ressourcer, agter at anbringe barnet på kostskole, og moderen har udvist samarbejdsvanskeligheder med faderen pga. mistanke om incest, til social- og integrationsministeren

Spørgsmål nr. 118:”I forbindelse med afgørelse om tildeling af forældremyndighed, vil ministe-ren da redegøre for, hvordan en sag vil blive vurderet, når faderen, somfølge af manglende forældreressourcer, agter at anbringe barnet på kostsko-le, og moderen har udvist samarbejdsvanskeligheder med faderen pga. mis-tanke om incest. Hvad mener ministeren, vil være bedst for barnets tarv?”

Svar:I det stillede spørgsmål er anført konkrete forhold hos en far og en mor, ogder spørges, hvad der vil være bedst for barnet i den givne situation. Da jegikke kan udtale mig om konkrete sager, kan jeg generelt oplyse, at efterforældreansvarslovens § 4 skal alle afgørelser træffes efter, hvad der erbedst for barnet. Afgørelser om forældremyndighed skal således altid træffesud fra, hvad der er i den konkrete situation ud fra en individuel vurdering afdet enkelte barn må anses for at være den bedst tænkelige løsning.Jeg kan videre oplyse, at det i bemærkningerne til loven om begrebet ”bar-nets bedste” er anført, at der ikke”findes en klar og entydig definition af be-grebet, men derimod snarere forskellige opfattelser, hensigter og interesse-modsætninger om dette hensyn”.Det er samtidig påpeget, at det let vil kun-ne føre til modsætningsslutninger, hvis man søger at eksemplificere nogle afde forskellige hensyn, der kan indgå i vurderingen af ”barnets bedste”. Hertilkommer også, at”opfattelsen af dette hensyn givetvis vil ændres med tiden,og at hensynet til barnet i allerhøjeste grad afhænger af, hvilket barn der ertale om.”

Af disse årsager er der ikke opstillet kriterier for vurderingen af barnet bedste– udover den formodning, der ligger bag loven om, at det er bedst for barnetat have kontakt med begge forældre.Dette grundlæggende princip om barnets ret til to forældre betyder, at detved afgørelsen af en uenighed om forældremyndighed skal tillægges storvægt, hvem af forældrene, der har bedst evne til at samarbejde og dermedpå længere sigt sikre barnet kontakt med den anden forælder. Hvis en for-ælder udøver samarbejdschikane vil det derfor kunne begrunde en ændringaf forældremyndigheden eller barnets bopæl. Det er dog en forudsætning, atdet ud fra en samlet vurdering af barnets situation anses for bedst for barneteksempelvis at tillægge samværsforælderen eneforældremyndighed, og atder således ikke er andre forhold i sagen, som modsiger dette. Ved samar-bejdschikane forstås bl.a., at en bopælsforælder hindrer barnets kontaktmed den anden forælder uden påviselig grund.I princippet ”barnets bedste” og forståelsen heraf ligger, at barnets perspek-tiv altid skal belyses. Denne belysning kan ske på forskellig vis. I sager, hvorder udøves samarbejdschikane eller fremsættes alvorlige beskyldninger moden forælder, vil det kunne være relevant at gennemføre en børnesagkyndigundersøgelse. En børnesagkyndig undersøgelse skal belyse barnets per-spektiv, forældrenes samarbejdsevne og samarbejdsmuligheder og indehol-de et fremtidsorienteret perspektiv i forhold til, hvad der er bedst for barnet.Barnet inddrages direkte i undersøgelsen. Det vil også kunne være relevantat indhente en sagkyndig erklæring, der fokuserer på en eller begge foræl-dres forudsætninger for at tage vare på barnet. Ved belysning af barnetsperspektiv på denne måde skærmes barnet mod direkte inddragelse.