Der er imidlertid en rækkeundtagelserherfra. Betingelserne om indfødsret,bopæl og optjening er således fraveget, hvor De Europæiske Fællesskabersforordninger om social sikring for vandrende arbejdstagere mv. har forrang iforhold til de nationale regler. Betingelserne kan også være fraveget vedoverenskomst med et andet land.Pensionen udbetales i visse tilfælde med en brøkdel af fuld ydelse (brøk-pension), hvis pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension, fordi denpågældende ikke har haft fast bopæl her i riget i et tilstrækkeligt antal år.Optjeningsprincippet bygger på bopælsår i Danmark, og er ikke afhængigt afindbetalte bidrag eller tilknytning til arbejdsmarkedet.

Retten til fuld folkepensioner betinget af 40 års fast bopæl i riget i optje-ningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen. Hvis bopælstidener mindre end 40 år, fastsættes en brøkpension svarende til forholdet mel-lem bopælstiden og 40 år.Retten til fuld førtidspensioner betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5af årene fra det fyldte 15. år til pensionstidspunktet. Hvis der ikke er ret tilfuld førtidspension fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstidenog 4/5 af tiden fra det 15. år til pensionstidspunktet. Førtidspensionisterovergår til folkepension med en uændret brøk.Optjening af ret til pension er omfattet af EU-forordningen for koordinering afoptjening af ret til sikringsydelser. Dette betyder bl.a., at den optjente pensi-on ikke må nedsættes som følge af, at en borger, der har optjent ret til danskpension, vælger at bosætte sig i et andet EU-land. Borgere fra andre EU-lande, der f.eks. arbejder i Danmark, optjener ret til dansk pension på ligefod med danske statsborgere. Pensionen skal udbetales med den sammeoptjente brøk, uanset hvilket EU-land borgeren bosætter sig i.

Merudgifter til folkepension

Der er spurgt til merudgifterne ved at afskaffe reglerne for brøkpension tilfolkepensionister.Folkepensionen består af et grundbeløb, pensionstillæg og supplerendepensionsydelse (ældrecheck). Disse ydelser udbetales efter størrelsen afden fastsatte brøk og eventuel indtægtsregulering.Folkepensionister, der modtager en brøkpension, kan efter ansøgning mod-tage hjælp til løbende forsørgelse og enkeltudgifter efter reglerne om per-sonligt tillæg. Kommunen træffer afgørelse om størrelsen af tillægget efteren nærmere konkret individuel vurdering af pensionistens indtægter og fasteudgifter. Hertil kommer muligheden for efter ansøgning at få helbredstillægog varmetillæg.Personer, som slet ikke har optjent ret til social pension på grund af reglerneom optjening, kan få hjælp efter aktivloven, hvis de er bosat i Danmark, jf.lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen udgør et månedligt beløb, der svarer til,hvad en gift folkepensionist uden andre indtægter end pensionen modtager.Efter de gældende regler ydes der således målrettet hjælp til de brøkfolke-pensionister, der har mindst. Hvis reglerne ændres, således at alle der haroptjent ret til en dansk brøkpension i stedet får fuld folkepension, vil de brøk-pensionister, der har supplerende pensionsindtægter fra udlandet eller lig-nende, få størst gavn af ændringen. Folkepensionister, der også har optjentret til pension i andre lande, vil samlet set kunne modtage mere, end hvadder svarer til den fulde danske folkepension. Endelig vil udbetalingen af pen-sion til borgere i udlandet – herunder fra andre EU-lande – blive forøget, da

pensionen ikke må nedsættes på grund af, at borgeren vælger at bosættesig i et andet EU-land.Virkninger af afskaffelse af optjeningsregler for ret til folkepensionDer er omkring 20.000 personer med bopæl i Danmark og ca. 32.500 perso-ner med bopæl i udlandet, der modtager brøkfolkepension.Hvis alle brøkfolkepensionister skulle modtage fuld folkepension under anta-gelse af 40 års fast bopæl i riget, giver det anledning til en bruttomerudgift tilfolkepensionister bosat i Danmark på godt 690 mio. kr. i 2012-niveau, mensbruttomerudgiften for folkepensionister bosat i udlandet udgør 2.250 mio. kr.i 2012-niveau.Der vil samtidig være mindreudgifter til personlige tillæg, hjælp efter aktivlo-ven, varmetillæg, helbredstillæg samt boligstøtte til folkepensionister. Dethar ikke været muligt at kvantificere størrelsen af disse mindreudgifter. Detskønnes med betydelig usikkerhed, at mindreudgiften udgør mere end halv-delen af de angivne bruttomerudgifter til folkepensionister bosat i Danmark,svarende til i størrelsesordenen 350 mio. kr. før indkomstskat. Mindreudgif-terne til folkepensionister bosat i udlandet vurderes at være marginale i for-hold til bruttomerudgifterne.

et år. Dette kan potentielt give anledning til yderligere betydelige merudgifterudover de ovenfor nævnte.

Merudgifter til førtidspension

Der er spurgt til merudgifterne ved at afskaffe reglerne for brøkpension tilførtidspensionister.I Danmark er der ca. 10.000 førtidspensionister, der modtager brøkpension. Iudlandet er der ca. 1.850 førtidspensionister, som modtager dansk brøkpen-sion.Førtidspension efter gammel ordning (før 1. januar 2003) består af et grund-beløb, pensionstillæg, samt en række tillæg, afhængig af den tilkendte pen-sionstype. Disse ydelser udbetales efter størrelsen af den fastsatte brøk ogeventuel indtægtsregulering.Førtidspensionister efter gammel ordning, der modtager en brøkpension,kan efter ansøgning modtage hjælp til løbende forsørgelse og enkeltudgifterefter reglerne om personligt tillæg. Kommunen træffer afgørelse om størrel-sen af tillægget efter en nærmere konkret individuel vurdering af pensioni-stens indtægter og faste udgifter. Hertil kommer muligheden for efter ansøg-ning at få helbredstillæg og varmetillæg.Førtidspension efter ny ordning (fra 1. januar 2003) består af en samlet for-sørgelsesydelse. Hvis førtidspensionisten ikke har optjent ret til fuld pension,men en brøkpension, kan pensionister med bopæl i Danmark søge om sup-plerende hjælp efter aktivlovens § 27 a.Efter de gældende regler kan der således ydes målrettet hjælp til de brøkfør-tidspensionister, der har mindst. Hvis reglerne ændres, således at alle, derhar optjent ret til en dansk brøkpension, i stedet får fuld førtidspension, vil debrøkpensionister, der har supplerende pensionsindtægter fra udlandet ellerlignende, få størst gavn af ændringen. Førtidspensionister, der også haroptjent ret til pension i andre lande, vil samlet set kunne modtage mere, endhvad der svarer til den fulde danske førtidspension. Endelig vil udbetalingenaf pension til borgere i udlandet – herunder fra andre EU-lande – blive for-øget, da pensionen ikke må nedsættes på grund af, at borgeren vælger atbosætte sig i et andet EU-land.Virkninger af afskaffelse af optjeningsregler for ret til førtidspensionHvis alle brøkførtidspensionister modtager fuld førtidspension under anta-gelse af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år tilpensionstidspunktet, giver det anledning til en bruttomerudgift til førtidspen-sionister bosat i Danmark på ca. 520 mio. kr. i 2012-niveau, mens brutto-merudgiften for førtidspensionister bosat i udlandet udgør ca. 190 mio. kr. i2012-niveau.

Der vil samtidig være væsentlige mindreudgifter til personlige tillæg, hjælpefter aktivloven, varmetillæg, helbredstillæg samt boligstøtte til førtidspensi-onister. Det har ikke været muligt at kvantificere størrelsen af disse min-dreudgifter. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at mindreudgiften udgørhalvdelen af de angivne bruttomerudgifter til førtidspensionister bosat iDanmark, svarende til i størrelsesordenen 250 mio. kr. før indkomstskat.Mindreudgifterne til førtidspensionister bosat i udlandet vurderes at væremarginale i forhold til bruttomerudgifterne.Tabel 2Merudgifter til social pension ved afskaffelse af reglerne for brøkpension,2012-niveauFør indkomstskatMio. kr.Førtidspensionister bosat iDanmarkFørtidspensionister bosat iudlandet520190Efter indkomstskatMio. kr.320140

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen og Pensionsstyrelsen.Note: Tabellen er eksklusiv afledte mindreudgifter.Det bemærkes, at der generelt er stor usikkerhed omkring beregninger påbrøkpensionister. Det må desuden forventes, at udgifterne vil vokse somfølge af, at der kommer flere udenlandske arbejdstagere i Danmark.Det bemærkes endvidere, at en EU-borger ved afskaffelse af regler ombrøkpension, ville kunne opnå ret til en fuld pension ved arbejde i Danmark iet år. Dette kan potentielt give anledning til yderligere betydelige merudgifterudover de ovenfor nævnte.