Skatteudvalget 2012-13
SAU Alm.del
Offentligt
6. marts 2014J.nr. 13-4946087
Til Folketinget – SkatteudvalgetHermed sendes svar på spørgsmål nr. 712af 18. september 2013 (alm. del).Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Morten Østergaard/ Søren Schou
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen i årene frem mod 2020 for de offentlige finanserefter tilbageløb, hvis grundskylden på boliger afskaffes, og ejendomsværdiskatten forøgespå en måde, så indehavere af ejerlejligheder betaler det samme beløb i ejendomsværdiskat,som de i dag betaler i sammenlagt ejendomsværdiskat og grundskyld, mens husejerekommer til at betale samme ejendomsværdiskat som lejlighedsejere?
Der er nedenfor forudsat, at engennemsnitlighusejer, efter den i spørgsmålet adspurgteomlægning, betaler det samme i ejendomsskatter som engennemsnitligejerlejlighedsejer.Det er således ikke umiddelbart muligt at indføre en konkret model, som sikrer, at enhusejer betaler ”det samme beløb” i den nævnte, nye ejendomsværdiskat som ejeren af enejerlejlighed. Det skyldes, at der ikke findes en objektiv metode, som kan anvendes til ensådan sammenligning og ligestilling.Grundskylden skønnes i 2014 at udgøre godt halvdelen af ejendomsværdiskatten for ejer-lejligheder,jf. tabel 1.Ved afskaffelse af grundskylden vil ejendomsværdiskatten derforskulle forhøjes med godt 50 pct. for at sikre, at ejerne af ejerlejligheder samlet set skalbetale uændret ejendomsskat.Tabel 1. Fordeling af ejendomsværdiskat og grundskyld for ejerboliger i 2014
Pct.EjerlejlighederHuse
Ejendomsværdiskat6546
Grundskyld3554
I alt100100
Anm.: Huse omfatter bl.a. enfamilie-, kæde-, dobbelt-, 2- og 3-families- og sommerhuse.Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen.
Husejere skønnes i 2014 at betale lidt mere i grundskyld end i ejendomsværdiskat. I altskønnes husejere i 2014 at betale ca. 25 mia. kr. i ejendomskatter. En afskaffelse af grund-skylden kombineret med den nævnte forhøjelse af ejendomsværdiskatten skønnes at re-ducere den gennemsnitlige ejendomsbeskatning for husejere med knap 30 pct.Omlægningen skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 5½ mia. kr. eftertilbageløb i 2014 som følge af den lavere beskatning af husejere,jf.tabel 2.Frem mod 2020medfører omlægningen desuden, at provenuet fra den gradvise årlige stigning i grundskat-teloftet bortfalder, da boligejernes samlede ejendomsskatter i stedet opkræves som ejen-domsværdiskat. Såfremt ejendomsværdiskatten efter omlægningen fortsat er underlagt etnominelt skattestop,øges finansieringsbehovet yderligere.Omlægningen skønnes at med-føreet samlet mindreprovenu efter tilbageløb på ca. 9 mia. kr. i 2020.
Side 2af 2
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af omlægningen fra 2014-20
Mia. kr. (årets niveau)Mindreprovenu eftertilbageløb
20145,5
20156
20166,5
20177
20187,5
20198
20209
Anm.: Der er ikke taget højde for adfærdseffekter, arbejdsudbudseffekter, boligpriseffekter mv.Kilde: Økonomisk Redegørelse august 2013, Konvergensprogram 2013, lovmodel, DST og SKAT.
I beregningerne er det lagt til grund, at omlægningen alene omfatter ejerboliger. Såfremtgrundskylden også afskaffes for fx andels- og udlejningsboliger, skal der endvidere tagesstilling til, hvorledes disse alternativt skal beskattes, idet de ikke pålægges ejendomsværdi-skat. Et eventuelt mindreprovenu herfra vil øge finansieringsbehovet.Omlægningen vil medføre betydelige fordelingsmæssige konsekvenser, som primært vilkomme grundejere på omlægningstidspunktet til gode, idet afskaffelsen af grundskyldenpermanent viløge grundpriserne.Det vil give nogle betydelige kapitalgevinster, som vilvære markant større for grundejere i de områder, hvor grundpriserne er høje, end forgrundejere i områder med relativt lave grundpriser.På kort sigt skønnes den højere ejendomsværdiskattesats imidlertid at dæmpe stigningen iboligpriserne, som følge af afskaffelsen af grundskylden. På længere sigt vil den dæmpen-de effekt på boligpriserne aftage, mens den højere ejendomsværdiskattesats permanent viløge beskatningen af de fremtidige boligejeres opsparing i egen bolig.
Side 3af 3