Spørgsmål nr. 702 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorledes sammensætningenaf Landsskatteretten, Skatterådet og skatteankenævnene er ioverensstemmelse med Grundlovens § 3.”

Svar:

1.

Det fremgår af skatteforvaltningsloven § 3, stk. 1, jf. lovbekendtgørelsenr. 175 af 23. februar 2011 med senere ændringer, at Skatterådet består af19 medlemmer, hvoraf Folketinget vælger 6 medlemmer og skatteministe-ren udnævner 13 medlemmer.Det fremgår endvidere af skatteforvaltningslovens § 8, stk. 3, at skattemi-nisteren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, udnævner medlem-mer af skatte- og vurderingsankenævn og en suppleant for hvert af dissemedlemmer efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner,som skatte- eller vurderingsankenævnskredsen omfatter. Kun personer, derer valgbare til en kommunalbestyrelse, kan indstilles af den pågældendekommunalbestyrelse.Det fremgår desuden af skatteforvaltningslovens § 12, stk. 1 og 3, atLandsskatteretten består af en retspræsident, et antal retsformænd, 4 sær-ligt motorsagkyndige medlemmer og 30 andre medlemmer, hvoraf Folke-tinget vælger 11, og skatteministeren udnævner 19. Skatteministeren harbl.a. udnævnt dommere som medlemmer af Landsskatteretten.Skatterådet, skatteankenævnene og Landsskatteretten er administrative or-ganer, jf. pkt. 4.2 og 4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr.110 af 24. februar 2005 til skatteforvaltningsloven. Afgørelser, der træffesi de pågældende organer, kan indbringes for domstolene. Det er dog en be-tingelse herfor, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 og 2, at afgørelsenenten har været prøvet ved den øverste administrative klageinstans på om-rådet eller, at der er forløbet 6 måneder siden afgørelsen blev indbragt forden øverste administrative klageinstans på området.

2.

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, omdet er i overensstemmelse med grundlovens § 3, at folketingsmedlemmerog dommere er medlemmer af råd og nævn, der er en del af den offentligeforvaltning.

Grundlovens § 3 har følgende ordlyd:”Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening.Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt erhos domstolene.”Om spørgsmålet om personsammenfald på tværs af den organisatorisketredeling i grundlovens § 3 kan der henvises til bogen Danmarks RigesGrundlov med kommentarer, Henrik Zahle (red.), 2. udgave, 2006, side127, hvor følgende bl.a. er anført:”Grundloven er ikke til hinder for, at der i et vist omfang fin-der personsammenfald sted mellem den lovgivende, den ud-øvende og den dømmende magt.”Der kan endvidere henvises til Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udga-ve, 2012, side 14-17, hvor følgende bl.a. anføres:”Magtadskillelsesprincippet er ikke gennemført konsekvent inogen forfatning. Både de skrevne forfatninger og de forfat-ningsretlige realiteter afviger væsentligt fra magtadskillelsensidealbillede.……Grundloven gennembryder ikke blot det klassiske magtadskil-lelsesprincip for så vidt angår fordelingen af de forfatningsret-lige funktioner, men giver også mulighed for personsammen-fald på tværs af den organisatoriske tredeling. I grundlovens §40 siges det, at ministrene i embeds medfør har adgang til Fol-ketinget og er berettigede til under iagttagelse af forretningsor-denen at forlange ordet under forhandlingerne, men at de kunhar stemmeret, når de tillige er medlemmer af Folketinget. Deter herved forudsat, at ministre kan være medlemmer af Folke-tinget. At tjenestemænd kan være medlemmer af Folketingetfremgår af grundlovens § 30, stk. 2, der siger, at tjenestemænd,som vælges til medlemmer af Folketinget, ikke behøver rege-ringens tilladelse til at modtage valget. Dette gælder ogsådommere. Dog er det almindeligt anerkendt, at et folketings-medlem, der udnævnes til dommer i Højesteret, bør udtræde afFolketinget.”Der kan ligeledes henvises til Jens Peter Christensen mfl., Dansk Statsret,2012, side 120, hvor bl.a. følgende anføres:”Ligesom opdelingen af de forfatningsretlige funktioner ikkeer fuldt ud sammenfaldende med opdelingen i organer, giver3

I overensstemmelse med det anførte ovenfor er det i praksis antaget, atgrundlovens § 3 ikke er til hinder for, at folketingsmedlemmer fungerersom medlemmer af råd og nævn, som er en del af den offentlige forvalt-ning. Der kan i den forbindelse også henvises til Justitsministeriets besva-relse af et spørgsmål af 26. oktober 1995 fra Folketingets Retsudvalg(Alm. del – bilag 107), hvoraf det fremgår, at det i praksis er antaget, atgrundloven ikke er til hinder for, at et medlem af Folketinget samtidigfungerer som politimester. Endvidere kan det nævnes, at folketingsmed-lemmer – udover Landskatteretten og Skatterådet – også deltager i en ræk-ke andre råd og nævn i den offentlige forvaltning, f.eks. Lønningsrådet,Tilsynsrådet vedrørende beskæftigelsen af de indsatte i Kriminalforsorgensinstitutioner, Sydslesvigudvalget og Natur- og Miljøklagenævnet. Se i øv-rigt Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret, bind 1, 3. udgave, 2001, side 179-180.Det er endvidere i praksis antaget, at grundlovens § 3 ikke er til hinder for,at dommere i kraft af deres medlemskab af offentlige råd og nævn kan del-tage i behandlingen og afgørelsen af sager hos disse forvaltningsmyndig-heder, jf. det anførte hos bl.a. Jens Peter Christensen mfl., Dansk Statsret,2012, side 120. Der kan i øvrigt i den forbindelse henvises til Domstolsud-valgets betænkning nr. 1319 (1996), side 345 ff., der indeholder en (ikkeudtømmende) liste over den række af råd og nævn, hvori der på daværendetidspunkt deltog dommere.