SAU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 696: MFU spm. om at redegøre for forskellen i vurderingeren vedrørende beskatning i Nordsøen, til skatteministeren

Skatteministeriet har i pressemeddelelse af 1. marts 2013 skrevet: "Dermed vilalle selskaber i Nordsøen komme til at betale skat efter de samme regler. Lige-stillingen mellem selskaberne vil give markant bedre tilskyndelse til at få udnyt-tet de begrænsede ressourcer i Nordsøen så godt som muligt.” og ”Regeringenhar valgt en relativt lempelig model for overgangsreglerne, så de nye vilkårindtræder gradvist, som de også har gjort det for DUC." Det fremgår af Co-penhagen Economics notat, september 2013, 'Nye regler for beskatning iNordsøen: virkning på forskellige operatører” og professor emeritus, fhv.Overvismand, Christen Sørensen, jf. artiklen: ”Debat: Retsstatsprincipper iNordsøen” i Jyllandsposten den 7. september 2013, at regeringens udspil tilændrede beskatningsregler for selskaber med koncessioner før 2004 ikke ska-ber harmonisering og ligestilling af olieselskaberne. Vil ministeren redegøre forforskellen i vurderingerne?Copenhagen Economics konkluderer i notatetNye regler for beskatning i Nordsø-en: Virkning på forskellige typer operatører,13.august 2013, at de nye skatteregler defacto vil medføre en betydelig forskel i beskatningen af helt ens investeringer,der er foretaget under ens forudsætninger.Copenhagen Economics pegeri den forbindelse på, at der i betydelig grad vilske en faktisk merbeskatning af selskaber, som:Har gennemført betydelige udgifter til efterforskning og feltudvikling,men som endnu ikke har startet produktion.Har forholdsvis få felter i koncession.

Det anføres, at jo tidligere et selskab har startet produktion, des større vilkulbrintefradragetfor foretagne investeringer være. Hvis produktionen fx erstartet 10 år før overgangen til beskatning efter de nye regler, vil selskabet nåat akkumulere det samlede kulbrintefradrag på 250 pct. for sine investeringerfør produktionsstart under de gamle regler.Copenhagen Economics anfører desuden, at ophævelsen af feltafgræsningengiver selskaber med mange felter en markant fordel i forhold til selskaber medfå felter –ikke mindst i forhold til potentielle nye investorer, der ønsker at by-de ind ved kommende udbudsrunder.Professor emeritusChristen Sørensenanfører i sin artikel i Jyllandsposten,De-bat: Retsstatsprincipper i Nordsøen,7. september 2013, at det ud fra en samfunds-økonomisk og offentlig synsvinkel kun kan konkluderes, at de nye regler, som

er gældende for tilladelser tildelt fra 1. januar 2004 og eneretsbevillingen,ogsåbør anvendes på tilladelser tildelt inden 1. januar 2004.Ekspertudvalget bagServiceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvindingkritiseresimidlertid for at springe over, hvor gærdet er lavest, i relation til overvejelserneom, hvilke overgangsregler der skal fastsættes. Der henvises til, at det hverkener logisk eller rimeligt, at de særlige overgangsregler i Nordsøaftalen fra 2003nu skal finde anvendelse for de selskaber, der bliver berørt af harmoniserin-gen, da overgangsreglerne fra 2003 indgik i en samlet aftale mellem staten ogselskaberne under eneretsbevillingen, hvor der blev givet og taget.Christen Sørensen henviser til, at hvis Nordsøaftalens overgangsregler blotvidereføres, vil det bl.a. betyde, at selskaberne stilles meget forskelligt afhæn-gigt af, om produktionen er påbegyndt. Der peges på, at skattereglerne for heltsamme investeringer ligefrem kan blive forskellige for selskaber, der arbejdersammen om at påbegynde produktion i et felt.Endelig anfører Christen Sørensen, at allerede besluttede og kontraktligt for-pligtende investeringer rammes, selv om de eventuelt ikke ville være blevetforetaget, hvis der havde været oplyst om de nye skatteregler på beslutnings-tidspunktet.Der henvises i den forbindelse til, at lovgivning med reel tilbage-virkende kraftbør undgås, hvilket bl.a. blev respekteret i relation til de nyeregler for mindre solcelleanlæg, samt at der bør tages udgangspunkt i de vilkår,som selskaberne har disponeret efter, da det er en afgørende forudsætning for,at efterforskningsaktiviteterne fortsættes.Ad forskellig beskatning afhængig af tidspunktet for produktionsstartDet bemærkes, at både Copenhagen Economics’ogChristen Sørensens vurde-ringer er baseret på en forudsætning om, at overgangsreglerne for de selskaber,der ved harmoniseringen overgår til beskatning efter de nye regler, tekniskbliver udformet på præcis samme måde som de overgangsregler, der blev fast-sat i Nordsøaftalen fra 2003.I denne forudsætningligger blandt andet, at overgangsreglen vedrørende kul-brintefradraget kun vilomfatte investeringer, der allerede er påbegyndt afskre-vet inden overgangen til de nye regler. Derimod vil investeringsudgifter vedrø-rende felter, der ikke er i produktionpå overgangstidspunktet, ikke være om-fattet af overgangsreglen for kulbrintefradrag, da sådanne investeringer ikkehar givet adgang til afskrivning – og dermed heller ikke adgang til kulbrinte-fradrag – inden overgangen til de nye regler.Det bemærkes særligt, at forudsætningen bag Copenhagen Economics’ ogChristen Sørensens vurderinger er opstillet,indenaftalen mellem regeringen,3/5

Enhedslisten og Dansk Folkeparti blev indgået den 17. september 2013, ogdermed inden rammerne for det nu fremsatte lovforslag om harmonisering afbeskatningenaf kulbrinteindvinding (L 79, FT 2013-14) lå fast.I lovforslaget foreslås – ved siden af overgangsregler svarende til dem, derindgik i Nordsøaftalen fra 2003 – en særlig overgangsregel, der sikrer, at deberørte selskaber får et kulbrintefradrag på 115 pct. for de investeringer, der erforetaget – og betalt – i perioden 2005-13, selvom de omhandlede investerin-ger ikke har givet adgang til kulbrintefradrag inden overgangen til de nye reg-ler.Overgangsreglerne i lovforslaget indebærer således, at investeringer, der erpåbegyndt afskrevet, eller som er betalt senest i 2013, vil udløse et kulbrinte-fradrag på i alt mindst 115 pct.i en 10-årig fradragsperiode.Det bemærkes, at det samlede kulbrintefradrag vil være højere, hvis afskriv-ning på aktivet er påbegyndt inden 2013.Det skyldes, at kulbrintefradrag ved-rørende årene indenovergangen ikke bliver berørt af de nye regler. Her vilfradraget stadig være 25 pct. pr. år.Et selskab med produktionsstart 10 år førovergangstidspunktet vil således, som anført af Copenhagen Economics,opnået kulbrintefradrag på i alt 250 pct., mens et projekt med produktionsstart toår førovergangstidspunktet vil opnå et kulbrintefradrag på i alt 130 pct.For en nærmere gennemgang af overgangsreglerne, herunder samspillet mel-lem de enkelte elementer i overgangsreglerne, henvises til svaret på SAU alm.del spørgsmål nr. 698 af 12. september 2013.Ad merbeskatning af selskaber med forholdsvis få felter i koncessionFeltafgrænsningen under de gamle regler indebærer, at selskaberne ikke haradgang til at fratrække underskud på felter, der viser sig ikke at være rentable, ioverskud fra rentable felter. Selskaberne bærer således hele risikoen ved tab,mens de bliver beskattet, hvis feltet giver overskud. Denneasymmetrihæmmertilskyndelsen til at tage samfundsøkonomisk hensigtsmæssige risici og gøre nyefund, hvilket er baggrunden for, at feltafgrænsningen foreslås ophævet med denye regler.Det er korrekt, at selskaber, der ikke har positiv indkomst fra andre felter,hvori et underskud kan udnyttes, står med en større risiko for tab end selska-ber, der kan udnytte underskuddet i indkomst fra andre felter.Serviceeftersynetharanført, at der vil kunne indføres regler, der har til formål atsidestille selskaber, der ikke har positiv kulbrinteindkomst, med selskaber, derer i skatteposition. Sådanne regler kan fx bestå i, at der gives adgang til udbeta-4/5

ling og/eller forrentning af underskud svarende til de regler, der gælder i Nor-ge.Serviceeftersynetanbefalerimidlertid, at der ikke indføres sådanne regler iDanmark. Detkonkluderes i stedet, at vilkårene for 6. udbudsrunde (de nyeregler) også bør gælde for den kommende 7. udbudsrunde.Regeringen har på denne baggrund ikke fundet anledning til at iværksætte vi-dere analyser af sådanne regler i forbindelse med udarbejdelsen af det nufremsatte lovforslag.Ad spørgsmålet om reel tilbagevirkende kraftDet bemærkes, at regeringen ikke finder, at der indgår elementer med tilbage-virkende kraft i lovforslaget om harmonisering af beskatningen af kulbrinte-indvinding, der implementerer aftalen af 17. september 2013 mellem regerin-gen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.Der er redegjort nærmere herfor i svaret på§ 20-spørgsmål nr. S 2378 af 12.september 2013, hvortil der henvises.I det nævnte svar redegøres derogså nærmere for regeringens overvejelser medhensyn til udformningen af overgangsreglerne, herunder overgangsreglerne irelation til allerede foretagne investeringer. Det beskrives, at de foreslåedeovergangsregler indebærer, at kulbrintefradraget i en overgangsperiode vil væ-re betydeligt højere end det fradrag, der udløses for investeringer, der foreta-ges efter overgangen til de nye regler.Til det af Christen Sørensen anførte vedrørende investeringer, der er beslut-tet/indgået kontrakt om på overgangstidspunktet,bemærkes, at hvis sådanneinvesteringer skulleudløse kulbrintefradrag med i alt 250 pct. efter de gamleregler, ville det være en betydelig lempelse i forhold til de overgangsregler,som blev fastsat i Nordsøaftalen i 2003.