Ministeren bedes redegøre for initiati-

ver i rapporten af 26. juni 2013: ”Rede-

gørelse om kontrolsager”, jf. alm. del –

bilag 257, og om ministeren mener, at

de omtalte initiativer tager højde for alle

de retssikkerhedsmæssige problemer,

der har været omtalt på SKATs område.

Ministeren bedes oplyse, hvorledes han

vil sikre, at skatteydere, der mener, at

de har været udsat for en urimelig be-

handling, vil kunne få genoptaget deres

sager.

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra

Torsten Schack Pedersen.

sat tid til at drøfte redegørelsen og retssik-kerhed på skatteområdet.Da der er tale om et åbent samråd, vil jegfor forståelsens skyld indledningsvist for-tælle lidt om baggrunden for, at jeg oprin-deligt bad om en redegørelse, om hvordanredegørelsen er blevet til, og om nogle ele-menterafdenrejstekritik.Redegørelse om kon-trolsager

Der har i en lang periode været et kritiskfokus på SKAT – ofte med udgangspunkt ienkeltsager. Der har været en massiv omta-le af SKATs arbejde i pressen – og også heri Folketinget. Efter min vurdering var derbehov for en nærmere undersøgelse af derejste problemstillinger.Jeg bad derfor i starten af april månedSKAT om en redegørelse for de retnings-linjer, SKAT følger ved kontrolsager -hvordan disse tilgodeser den enkeltes rets-sikkerhed - samt en vurdering af, om ret-ningslinjerne har været i fulgt i de sager,medierne refererede.

SKATs direktør Jesper Rønnow Simonsen,bad Borger- og retssikkerhedschefen fore-tage denne vurdering. Borger- og retssik-kerhedschefen har foretaget en række un-dersøgelser af konkrete kontrolsager.SKATs redegørelse om kontrolsager byg-ger på Borger- og retssikkerhedschefenskonkrete undersøgelser af udvalgte sagsfor-

I redegørelsen fra SKAT konkluderes det,at der er behov for at styrke retssikkerhe-den på flere områder i SKAT, og at det vilkræve et stærkt ledelsesmæssigt fokus atadressere problemstillingerne.Samtidig kommer Borger- og retssikker-hedschefen med flere alvorlige kritikpunk-ter i forhold til SKATs sagsbehand-ling,herunder sagsbehandlingen i afdelingenfor Økonomisk Kriminalitet.På den baggrund har Borger- og retssikker-hedschefen anbefalet, at der iværksættes til-tag, der understøtter en ledelsesmæssig fo-kusering i SKAT, og hun opfordrer samti-dig til at iværksætte tiltag, som kan styrkeretssikkerheden i håndteringen af kontrol-sager.SKATs direktion har på den baggrundiværksat en række tiltag for at styrke rets-sikkerheden i SKATs håndtering af kon-trolsager.Jeg vil selvfølgelig følge op på, at de bebu-dede tiltag gennemføres, samtidig med atjeg nøje følger udviklingen i SKAT.Retssikkerhed og ordentlighed er ikke kunet spørgsmål om antal tiltag, men også i høj

Jeg vil her kortnævnenogle af de tiltag, somSKAT har taget initiativ til og som fremgåri redegørelsen.Tiltagene for at styrke retssikkerheden skerinden for fire områder:

1. Ændring af SKATs organisation

Den rejste kritik fører til nedlæggelse af af-delingen for Økonomisk Kriminalitet ogetablering af SKATs Særlige Kontrol-afdeling pr. 1. oktober 2013. Der er udpe-get en chef for den nye afdeling, og den 21.august blev medarbejderne i SKAT oriente-ret om afdelingens nye opbygning.Der vil ske en udarbejdelse af retningslinjerfor, hvornår en skattesag overgives til densærlige kontrolafdeling.Klare snitflader mellem afdelingen og denøvrige indsats skal medvirke til at styrkeretssikkerheden, men også til at sikre, atindsatsen kan foregå effektivt.Det er vigtigt at understrege, at indsatsenmod økonomisk kriminalitet ikke svækkes,men blot organiseres på en anden måde,der sætter retssikkerhed og effektivitet

Det sker i praksis ved, at kontrolsager, hvorder er en tydelig indikation af overtrædelseaf straffeloven, fremover vil blive behand-let i SKATs Særlige Kontrol-afdeling. Af-delingen starter som udgangspunkt ikkeselv sager eller projekter, men får overleve-ret disse særligt komplekse sager.SKATs andre indsatsafdelinger behandlerøvrige kontrolsager, herunder kontrolsager,som kan være omfattet af skattekontrol-lovens straffebestemmelser eller straffe-bestemmelser inden for moms-, told- ellerafgiftslovgivningen.Konkret vil der den 1. oktober ske det, atomkring 100 medarbejdere fra den nedlagteafdeling for Økonomisk Kriminalitet flytter– sammen med deres kontrolopgaver – tilandre indsatsafdelinger, mens omkring 100medarbejdere vil indgå i den nye SærligeKontrolafdeling.

2. Stærkere fokus på retningslinjer for

indsatsprojekter

SKAT har oplyst mig om, at der pågår etarbejde med gennemgang – et serviceefter-syn - af SKATs indsats- projekter – herun-der projektbeskrivelser og drejebøger forgennemførelsen af arbejdet.

Drejebøger er beskrivelser af den måde, enopgave løses på. Drejebogen kan f.eks. væ-re udarbejdet som information og arbejds-redskab for samtlige myndigheder, der del-tager i et fælles kontrolprojekt. Drejebogenkan f.eks. indeholde oplysninger om ram-mer for kontrolaktioner, planlægning, gen-nemførelse og afledte opgaver som afrap-portering, presse mv.Fokus på retssikker-hed

Gennemgangen af indsatsprojekterne skeriforhold til retssikkerhedsmæssige og for-valtningsretlige problemstillinger for at sik-re, at igangværende indsatsprojekter har fo-kus på retssikkerhed.Der udarbejdes klare retningslinjer forSKATs samarbejde med andre myndighe-der herunder politiet.Der indføres en gennemsigtighedsrapport,og den første udgave afleveres til mig i fe-bruar 2014. Jeg forventer, at denne rapporthar en sådan karakter, at den også vil kunneoffentliggøres, og hvis udvalget ønsker det,vil jeg naturligvis også med glæde oversen-de denne til Skatteudvalget.Gennemsigtighedsrapporten kan bl.a. foku-sere på, hvordan SKAT møder borgerne ogvirksomhederne, og påkvalitet, faglighed ogretssikkerhed i indsatsen over for borgerneog virksomhederne.

Et område, der fx kan fokuseres på, er dennye mulighed SKAT fik i forbindelse medindsatsen mod sort arbejde, hvor SKAT-som bekendt har fået mulighed for at gåind på en privat grund, hvis der på grundenforegår synligt udendørsarbejde af profes-sionel karakter.Det er naturligvis en mulighed, der skalbruges med forsigtighed. Og der kan derforvære grund til at følge op på, hvor megetSKAT rent faktisk bruger muligheden, oghvordan de sikrer, at muligheden kun an-vendes som tiltænkt og resultaterne på om-rådet.

3. Iværksættelse af ledelses- og persona-

lemæssige tiltag

SKAT har fulgt en indstilling fra Kammer-advokaten om, at der gennemføres tjenst-ligt forhør af en række medarbejdere ogchefer og endvidere, at ingen af de berørteansatte suspenderes i perioden.Det er ganske alvorligt at tage et instrumentsom tjenestemandsforhør i brug.Jeg har fuld tillid til, at SKATs direktørhåndterer sagerne på en måde, der både til-godeserborgernesogskattemed-arbejdernes retssikkerhed.

bemærkninger til de tjenstlige forhør, dader er tale om personsager.Retssikkerhed, som det hele jo drejer sigom, gælder naturligvis også for SKATs an-satte, og derfor er det meget vigtigt, at detteforløb køres ordentligt og korrekt.Direktøren for SKAT tager også skridt tilat skærpe det ledelsesmæssige ansvar for atsikre ordentlighed og korrekthed i sagsbe-handlingen. Dette sker dels generelt ved, atSKATs direktør i alle relevante sammen-hænge nøje indskærper det ledelsesmæssigeansvar over for alle chefer i SKAT, menogså konkret ved at have fokus på ansvarog dokumentation for det passerede, hvisder er sager, hvor der kan være et muligtspørgsmål om ansvar.Som yderligere fokus på ordentlighed ogkorrekthed i sagsbehandlingen opdateresSKATs adfærdskodeks for ledere og med-arbejdere, herunder opdatering af retnings-linjer for disciplinære sanktioner for ledereog medarbejdere.

4. Øget kvalitetssikring

For at styrke fokus på retssikkerhed i heleSKATs organisation skal samtlige afdelin-ger i SKAT inden udgangen af oktober2013 nedskrive retningslinjer med fokus påborgeres og virksomheders retssikkerhed,ordentlig og korrekt kommunikation og enklar intern ansvarsfordeling.Det kan f.eks. være retningslinjer for jour-nalisering, muligheder for at indkalde do-kumentation ved skatteyder eller tredjemand og retningslinjer for at bede politietom bistand.Derudover har SKAT udarbejdet en over-sigt over krav til ”grundlæggende kompe-tence og viden” om retssikkerhed og gene-relle forvaltningsregler hos medarbejdereog ledere i SKAT.Vurderingen af medarbejdernes kompe-tencerindgår i medarbejderudviklings-samtalerne (MUS), som afholdes her i ef-teråret. Direktionen i SKAT tager initiativtil i fornødent omfang at gennemføre ef-teruddannelse for medarbejdere og ledere.Jeg anser de samlede tiltag for at være entilfredsstillende løsning, samtidig med atden rejste kritik fører til, at jeg nøje vil føl-ge udviklingen i SKAT.Jeg ved, at SKATs direktion har stor fokus

på at sikre retssikkerhed i SKATs arbejde,og jeg er af den opfattelse, at det netop erforudsætningen for, at der bliver taget håndom de problemstillinger og den kritik, derhar været rejst.Og som jeg også indledte med, er jeg gladfor, at Skatteudvalget – ligesom jeg -har fo-kus på redegørelsen om kontrolsager og pånøje at sikre retssikkerheden på skatteom-rådet.Og nu til det andet spørgsmål, hvor derspørges til, hvorledes jeg vil sikre, at skatte-ydere, der mener, at de har været udsat foren urimelig behandling, vil kunne få genop-taget deres sager.Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der er taleom sager, hvor borgeren føler sig dårligtbehandlet af SKAT, og at spørger mener,at sagerne derfor skal kunne genoptages.

Lad mig først slå fast, at der allerede i dagfindes muligheder, som tilgodeser borger-nes mulighed for at klage over både sags-behandlingen i SKAT og naturligvis ogsåover den materielle afgørelse. Sidstnævntefølger det almindelige klagesystem med an-kenævn, Landsskatteret og domstole.Hvis en borger er utilfreds med sagsbe-handlingen i SKAT, kan der klages til di-rektøren for det pågældende forretnings-

område, og direktørens svar kan påklagestil SKATs Borger- og retssikkerhedschef.Ved en klage over sagsbehandlingen sker-der en vurdering af, om borgeren har fåeten korrekt behandling, men der er ikke taleom, at de materielle afgørelser, der alleredeer truffet, kan tages op igen ad den vej.Klagefrister og fristerfor genoptagelse

For selve afgørelserne gælder som nævntdet almindelige klagesystem. Her kan man idag klage til ankenævn og Landsskatteret-ten inden for de angivne frister. Fra årsskif-tet vil klagesystemet blive moderniseret ogforenklet, hvilket et bredt flertal i Folketin-get står bag. Det betyder, at der enten kanklages til ankenævnet eller Landsskatteret-ten.Er klagefristen overskredet, kan borgerensenest den 1. maj i det 4. år efter indkomst-årets udløb, anmode SKAT om ordinærgenoptagelse, og SKAT vil imødekommeanmodning om ændring af ansættelsen,hvis den er tilstrækkeligt begrundet. Er fri-sten for ordinær genoptagelse også over-skredet, har borgeren i visse særlige tilfældemulighed for at få genoptaget ansættelsenekstraordinært. Det gælder f.eks. i tilfældeaf myndighedsfejl. Det ændrer de nye kla-geregler ikke på.