SAU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om ministeren kan redegøre for, hvor mange der vil have en nettokompensationsgrad på over 80 pct., hvis man udvider beskæftigelsesfradraget med et nyt og større bundfradrag for beskæftigede, til skatteministeren

Det fremgår af Økonomisk redegørelse, august 2013, Økonomi- og Inden-rigsministeriet, at det for 250.000 danskere ikke kan betale sig at arbejde, idetderes nettokompensationsgrad er på over 80 pct. Vil ministeren redegøre for,hvor mange der vil have en nettokompensationsgrad på over 80 pct., hvis manudvider beskæftigelsesfradraget med et nyt og større bundfradrag for beskæfti-gede, så det sammen med det eksisterende personfradrag fører til etablering afet årligt samlet bundfradrag for beskæftigede på 84.000 kr., som er gældendefor både betaling af bundskat, kommuneskat, kirkeskat, sundhedsbidrag ogarbejdsmarkedsbidrag?

Jeg har fra Økonomi- og Indenrigsministeriet modtaget nedenstående bidrag,som jeg kan henholde mig til:”Økonomisk Redegørelse, august 2013, angiver, at antallet af personer med ensvag økonomisk tilskyndelse til at arbejde (personer med en nettokompensati-onsgrad over 80 pct.) vil være nedbragt til ca. 250.000 personer, når skattere-formen er fuldt indfaset.Nettokompensationsgraden udtrykker den disponible indkomst som overfør-selsindkomstmodtager i procent af den disponible indkomst som beskæftiget.Den disponible indkomst i de to alternativer – overførselsmodtager og be-skæftiget – beregnes ved at antage, at den enkelte person er beskæftiget hen-holdsvis overførselsindkomstsmodtageri et helt kalenderår. Beregningen tagerblandt andet højde fortransportudgifter til og fra arbejde og aftrapning af ind-komstafhængige ydelser som boligstøtte og daginstitutionsbetaling mv.I 2013 er der ca. 333.000 personer med en nettokompensationsgrad over 80pct. Forskellen i disponibel indkomstsom henholdsvis beskæftiget og overfør-selsindkomstmodtager er altså under 20 pct. for disse personer.Til sammenligning skønnes det, at antallet af personer med en nettokompen-sationsgrad over 80 pct. ville have været ca. 132.000 personer i 2013, hvis deforeslåede regler havde været gældende, jf. tabel 1.Der er tale om et skøn baseret på en række beregningstekniske antagelser. Derer ikke foretaget nogen vurdering af de administrative og systemtekniske pro-blemstillinger, som den praktiske gennemførelse af forslaget vil rejse.

Beregninger af nettokompensationsgrader baserer sig på detaljerede oplysninger om 18-64-årige i befolkningen, somopdeles efter deres arbejdsmarkedstilknytning. Der skelnes mellem fuldt beskæftigede, delårsbeskæftigede, fuldtledige og efterlønsmodtagere (selvstændige, studerende og førtidspensionister m.fl. indgår ikke i beregningerne).Beregningerne er foretaget på registeroplysninger for 2011, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 2013.Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger på lovmodellen.

Der henvises i øvrigt tilFordelingog Incitamenter 2013,Økonomi- og Indenrigs-ministeriet, juli 2013, for en dokumentation af beregninger af nettokompensa-tionsgrader.”Oplysningerne fra Økonomi- og Indenrigsministeriet kan suppleres med, atdeni spørgsmålet foreslåede omlægning af skattesystemet skønnes at medføreet umiddelbart mindreprovenu på 52,7 mia. kr. før tilbageløb og adfærd (2013-niveau) i forhold til gældende 2013-regler.Efter automatisk tilbageløb skønnes mindreprovenuet til ca. 39,8 mia. kr. Deafledte effekter på arbejdsudbuddet skønnes til ca. 2,5 mia. kr.Samlet set vur-deres de foreslåede ændringer således at indebære et mindreprovenu i størrel-sesordenen 37,3 mia. kr. efter tilbageløb og virkninger på arbejdsudbuddet.

Tabel 1. Personer med nettokompensationsgrad på over 80 pct., 2013